Annonce
Digitalt

Test: Mieles espresso-maskine lever op til sloganet

Miele CM7750 er en lidt stor meget flot designet maskine, der vil passe ind i et hvert køkken. Her ses den med den medfølgende mælkebeholder - det er også muligt bare at trække mælk direkte fra kartonen. CM7750 formår som en af få maskiner på markedet at lave flere mælkebaserede drikke ad gangen. Pr-foto
Miele CM 7750 brygger den bedste kaffe takket være en række unikke egenskaber, og maskinen gør det meste rigtigt - men den koster også derefter.

Der er pres på for at levere, når ens firma-slogan er ”altid bedre” - men Miele har som regel noget at have det i, og det gør sig gældende for CM 7750, firmaets highend-espressomaskine.

Det er hands-down den bedste fuldautomatiske kaffemaskine, jeg har prøvet. Men til knap 25.000 kroner skal den også være bedst.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Bedre kaffe

Vigtigst af alt, så er den kaffe, jeg får serveret, bedre end den plejer - selvom bønnerne er de samme. For at nå det mål gør Miele flere ting, som er ret unikke.

Når du opsætter din CM 7750, skal du installere en afkalkningspatron på bagsiden af maskinen. Den er gemt godt af vejen, men den skal også kun skiftes én gang om året. Når den er installeret, bliver maskinen afkalket dagligt på et tidspunkt, du selv vælger - for eksempel hver aften. Kalkindholdet har en del at sige for smagen af din kaffe, og allerede her er Miele foran.

CM 7750 har tre særskilte rum til bønner: 210 g, 180 g og 150 g. Jeg fyldte med espresso-, cafe creme- og allround-bønner. Når du har indstillet maskinen, vælger den selv den rigtige bønne, afhængigt af hvilken kaffe du bestiller. Der er 20 slags kaffe-drikke at vælge imellem, og du kan også oprette dine egne. Vælger jeg en cafe creme, er det de bønner, der bliver brugt, en espresso bruger espresso, osv.

CM 7750 fejer selv bryggeenheden imellem brygninger, så har du netop lavet en espresso, får du ikke espresso-bønner i den cafe creme, du laver bagefter. Det er gennemtænkt, det virker, og det giver god kaffe.

Bryggekammeret i maskinen udvides, når der tages vand ind, så den malede kaffe og vandet blandes i kammeret - og det giver et bedre og mere intenst kafferesultat.

CM 7750 brygger én eller to kopper ad gangen, også når det er mælkebaserede kaffedrikke som en latte machiato eller en cappucino.

Designet for alle

Trods alle de smarte funktioner er CM 7750 uhyre simpel at sætte op - og når den er sat op, er den ditto simpel at betjene. Den registrerer selv med en sensor, hvor højt dit krus, glas eller din kop er, og justerer højden for kaffeudløbet tilsvarende, så kaffen er varmest mulig, når den ender i koppen.

Hvis én bønnebeholder er tom, når du skal brygge din kaffe, vælger du blot en anden, og så skal maskinen nok bruge den rigtige, så snart der er fyldt på igen. Hvis vandtanken er tom – den er i øvrigt på 2,2 liter – så venter maskinen pænt på, at du fylder på, så den kan brygge færdigt. Det virker helt logisk, men mange maskiner kommer altså til kort, når der pludselig mangler bønner eller vand. Så det er lækkert, at der er taget højde for det.

CM7750 er en halvstor maskine på 30x40x45 cm, men den er flot designet. Minimalistisk og tidløs, vil den passe ind i et hvert køkken, og jeg vil vove at påstå, at alle kan betjene den. Det er muligt at låse op for en såkaldt ekspert-måde, hvor man kan skrue på alt fra kaffe- og vand-mængder over temperatur til intensitet, men kaffen er altså virkelig god, hvis man følger Mieles indstillinger.

Der er mange lækre detaljer ved CM7750, som jeg ikke har set på andre maskiner. Her er kopvarmeren i spil, samt de tre rum til forskellige bønner. Når maskinen er programmeret, vælger den selv de korrekte bønner hver gang, og den fejer imellem kaffebrygningerne, så det fx er muligt at lave en latte machiato efterfulgt af en cafe creme - uden at bønnerne bliver blandet. Pr-foto

Hvad er din kaffe værd

Miele CM 7750 emmer af kvalitet, og selvom de 10 brugerprofiler gør det muligt at bruge den i et kontorfællesskab, er den i lige så høj grad henvendt til kvalitetsbevidste forbrugere, der er villige til at betale for en kaffemaskine, der laver ypperlig kaffe - og bliver ved med det. For fra stålkværnen, over den automatiske daglige afkalkning til de mange delvist automatiske rengøringsprocesser er der ingen tvivl om, at CM 7750 er lavet til at holde længe.

Det skal den også helst, for den vejledende pris er på 24.999 kroner - og det er faktisk det eneste bitre i en ellers perfekt kop kaffe.

Pris og tilgængelighed: Miele CM 7750 kan købes online og i butikker. Vejledende pris er 24.999 kroner.

Miele CM7750 laver den bedste kaffe, vi har fået serveret på en fuldautomatisk maskine. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce