Annonce
Danmark

Terrorforsker om antiterroraktionen: Enkeltaktører er en større terrortrussel end organiserede netværk

Ifølge terrorforsker, Anja Dalgaard-Nielsen, er enkeltaktører en større trussel en grupperinger, når det kommer til plnalægning af terror. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Når det kommer til terrortrusler mod Vesten, handler ifølge terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen om et fælles ønske fra militant islamistiske grupper om at straffe den vestlige verden mod den undertrykkelse, som grupperne oplever.

Terror: Det er endnu ikke fastlagt, hvad de anholdte i onsdagens antiterroraktion helt præcise formål var. Men ud fra sigtelserne havde tre af personerne blandt andet forsøgt at købe og finansiere pistoler, lyddæmpere og ammunition til brug ved terror – i Danmark eller på et ikke nærmere bestemt sted i udlandet.

Spørger man terrorforsker ved Forsvarsakademiet og tidligere chef for den forebyggende indsats i PET, Anja Dalgaard-Nielsen, hvad den her type netværk vil opnå ved at planlægge et terrorangreb mod Danmark eller et andet land, mener terrorforskeren, at det skyldes et fælles ønske om at straffe Vesten.

- Vi ved ikke, hvad der helt konkret er sket i den her sag. Men hvis man kigger på militant islamistiske grupper, netværk eller enkeltpersoner mener de, at Vesten opfører sig aggressivt mod islam. Vesten er gået i krig og undertrykker islam på flere punkter. Og så er tanken, at hvis man bruger vold i form af terror, er det muligt at få hævn for det angreb, man oplever fra Vesten.

- Derudover er der en fjern drøm om, at alle rettroende muslimer skal samles i et kalifat. For at beskytte muslimer og styrke islam må man samle alle muslimer i ét kalifat, der skal regeres efter sharialovgivningen.

Annonce
Ifølge terrorforsker skyldes terrorhandlinger et ønske om at straffe Vesten. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En kollektiv afstraffelse

Og det er et synspunkt, terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshögskolen i Stockholm, er enig i. Han tror dog også, at de anholdtes handlinger primært skyldes et ønske om at ødelægge Danmark.

- Det er en kollektiv afstraffelse fra deres side. De har et ønske om at polarisere samfundet, og derfor agerer de, som de gør, siger han og fortsætter:

- Deres ideologi er antidemokratisk, hvilket betyder, at de ikke tror på det demokrati, der er i Danmark. For dem handler det om dommedag, men der findes også politiske religiøse aspekter i det, som skal straffe Danmark som land.

Derudover mener Magnus Ranstorp, at blandt andet Muhammed-tegningerne og personer som Rasmus Paludan er med til at sætte Danmark på verdenskortet, hvilket ifølge forskeren gør det lettere for den type netværk at retfærdiggøre sine handlinger.

Netværk

Hverken Magnus Ranstorp eller Anja Dalgaard-Nielsen er overraskede over, at der findes netværk, som opererer på den måde, som de anholdte har gjort. Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen er det noget, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) flere gange har gjort klart.

Men selv om der findes den typer af netværk, mener terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen, at truslen fortsat er størst fra enkeltpersoner, da de er sværere at opdage.

- Hvis vi har et helt netværk af personer, der sammen planlægger et terrorangreb, er der større sandsynlighed for, at de bliver opdaget, fordi de på en eller anden måde, er nødsaget til at kommunikere med hinanden. Og derfor er det nemmere for enkeltpersoner at gennemføre et terrorangreb.

- Derfor er de angreb, vi har set fuldført, også begået af enkeltpersoner og ikke grupperinger, da de ofte bliver opdaget, inden der sker noget.

- Hvis vi har et helt netværk af personer, der sammen planlægger et terrorangreb, er der større sandsynlighed for, at de bliver opdaget, fordi de på en eller anden måde, er nødsaget til at kommunikere med hinanden. Og derfor er det nemmere for enkeltpersoner at gennemføre et terrorangreb, lyder det fra Anja Dalgaard-Nielsen. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016

Terrortruslen i fremtiden

Selv om onsdagens antiterroraktion var en større aktion med i alt 22 anholdte, ændrede det ikke på terrortruslen, som fortsat er alvorlig. Det betyder, at der fortsat er personer, der har intention og kapacitet til at planlægge og udføre terrorangreb i Danmark.

Fordi terrortruslen fortsat ligger på et højt niveau, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen, at der altid er et beredskab klar til at tage sig af aktioner som dette.

- Politiet og PET arbejder løbende på at forebygge og efterforske sager som denne. Og derudover er der også et operativt beredskab, der er klar, hvis noget skulle slippe igennem maskerne i nettet.

Om antiterroraktionen vil betyde mere synligt politi i gadebilledet fremover, har Anja Dalgaard-Nielsen dog ikke noget bud på.

- Hvis myndighederne vurderer, at der fortsat er en konkret trussel, kan vi opleve mere synlig sikkerhed i gaden, men det lader ikke til at være tilfældet i den her sag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce