Annonce
Alarm 112

Teledatasag sætter undersøgelse i gang i Sverige

Svenske anklagere, der har brugt dansk teledata, skal få verificeret oplysningerne hos dansk kontaktperson.

Sagen om de fejlramte teledata i det danske retsvæsen breder sig nu over Øresund.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hvis en person, der er involveret i en straffesag i Sverige, har været i Danmark, kan det være nok til, at det svenske politi skal have oplysninger fra det danske politi, som eventuelt skal bruges som bevis.

Derfor har den svenske anklagemyndighed nu sat en granskning i gang, oplyser myndigheden til Kristeligt Dagblad.

- Den svenske anklagemyndighed kender til det danske problem omkring fejlagtige teledata. I svenske sager, hvor tekniske beviser kommer fra dansk teledata, kommer der til at ske en granskning, lyder det.

Det er uvist, hvor stort omfanget er.

- Vi har taget en beslutning om, at svenske anklagere i igangværende efterforskninger, der ved, at de har fået teledataoplysninger fra Danmark, skal tage kontakt til deres danske kontaktperson og kontrollere, om de oplysninger, de har fået, er fejlbehæftede, forklarer den svenske anklagemyndighed i et mailsvar til Kristeligt Dagblad.

Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra Rigsadvokaten i Danmark eller justitsminister Nick Hækkerup (S).

Rigsadvokaten udsendte i sidste weekend en instruks om, at de såkaldt historiske teleoplysninger midlertidigt ikke skal indgå som bevis i straffesager.

Det gælder også, at teleoplysningerne heller ikke kan bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte.

Teleoplysningerne bruges i straffesager til at angive, hvor en bestemt mobiltelefon har befundet sig på et bestemt tidspunkt. Men det viser sig, at systemet måske ikke er så pålideligt, som man troede.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce