Annonce
Alarm 112

Teledatasag sætter undersøgelse i gang i Sverige

Svenske anklagere, der har brugt dansk teledata, skal få verificeret oplysningerne hos dansk kontaktperson.

Sagen om de fejlramte teledata i det danske retsvæsen breder sig nu over Øresund.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hvis en person, der er involveret i en straffesag i Sverige, har været i Danmark, kan det være nok til, at det svenske politi skal have oplysninger fra det danske politi, som eventuelt skal bruges som bevis.

Derfor har den svenske anklagemyndighed nu sat en granskning i gang, oplyser myndigheden til Kristeligt Dagblad.

- Den svenske anklagemyndighed kender til det danske problem omkring fejlagtige teledata. I svenske sager, hvor tekniske beviser kommer fra dansk teledata, kommer der til at ske en granskning, lyder det.

Det er uvist, hvor stort omfanget er.

- Vi har taget en beslutning om, at svenske anklagere i igangværende efterforskninger, der ved, at de har fået teledataoplysninger fra Danmark, skal tage kontakt til deres danske kontaktperson og kontrollere, om de oplysninger, de har fået, er fejlbehæftede, forklarer den svenske anklagemyndighed i et mailsvar til Kristeligt Dagblad.

Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra Rigsadvokaten i Danmark eller justitsminister Nick Hækkerup (S).

Rigsadvokaten udsendte i sidste weekend en instruks om, at de såkaldt historiske teleoplysninger midlertidigt ikke skal indgå som bevis i straffesager.

Det gælder også, at teleoplysningerne heller ikke kan bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte.

Teleoplysningerne bruges i straffesager til at angive, hvor en bestemt mobiltelefon har befundet sig på et bestemt tidspunkt. Men det viser sig, at systemet måske ikke er så pålideligt, som man troede.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce