Danmark

Tele-brøler var til forbrydernes fordel

Uskyldige har måske misset et alibi med systemfejlen hos politiet. Men ellers vil manglende teleoplysninger som regel hjælpe de skyldinge, vurderer Karoline Normann fra Advokatsamfundet. Hun glæder sig over Rigsadvokatens løfte om at gå alle sager igennem.
Advokatrådet glæder sig over revision af straffesager efter politiets brøler. Men sagen rokker ved troen på tekniske beviser, forklarer advokat Karoline Normann.

Det bliver dyrt, det vil tage lang tid. Men sandsynligvis er skyldige gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt i den store skandale om politiets håndtering af teleoplysninger i sager mod eksempelvis narkohandlere og bandemedlemmer.

Ifølge Karoline Normann, formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet som er bestyrelsen for Advokatsamfundet, betyder fejlen i politiets it-system, at nogle teleoplysninger ikke er nået frem til politiets efterforskere. Men hverken hun eller Advokatsamfundet har overblik over, hvad fejlen fra 2012 og frem til marts i år har haft af betydning for konkrete sager. Men hun hæfter sig ved, at Rigsadvokaten har besluttet at gennemgå alle sager.

- Det er jeg glad for, og vi har opfordret alle vores medlemmer til at kontakte anklagemyndigheden for at få prioriteret de sager, hvor folk afsoner, siger Karoline Normann.

Kort om Karoline Normann

Karoline Normann har været konstitueret landsdommer, anklager hos Statsadvokaten og er nu partner i Stagetorn Advokater. Hun var i sin tid forsvarsadvokat for Peter Lundin og har siden forsvaret sportsdirektør Brian Holm og en af de tiltalte i en sag om indsmugling af 310 kilo narkotika - blandt mange andre. Desuden har hun været med i DR2's serie "Tiltalt" og ledende ministersekretær under justitsministrene Brian Mikkelsen, Morten Bødskov og Lars Barfoed.

Fejl over syv år

Advokatrådet har fået besked om, at systemfejlen har betydet, at politiets materiale fra 2012 og frem til dette forår har manglet nogle af oplysningerne fra teleselskaberne. De er ganske enkelt ikke kommet igennem behandlingen i politiets software.

- Sagen drejer sig om manglende linjer, og det er ikke til på forhånd at vide, om en sag mangler én eller tusind linjer. Alene det at få identificeret antallet af sager er et stort arbejde, og herefter skal man vurdere, om fejlen har betydning for sagen. En manglende linje i telehistorikken er for eksempel ligegyldig, hvis min klient har erkendt, at han skød, men ikke skød for at dræbe, siger Karoline Normann.

Misser et alibi

Ifølge retsplejeloven kan sager gå om, hvis det antages, at nye oplysninger kan bevirke en frifindelse. Her skal Den Særlige Klageret åbne for en gentagelse. Karoline Normann vurderer, at tele-brøleren vil koste anklagemyndighed og politi et stort beløb og tage lang tid.

- Og det er død-ærgerligt, og især hvis det - forstå mig ret - viser sig at være et ubetydeligt problem. Der er en risiko for uskyldigt dømte, men den er ikke enorm. Få sager bliver afgjort alene på telehistorik, og temaet er også fraværet at telehistoriske oplysninger, og i givet fald kunne de have givet nogen et alibi. Det handler mere om, at mulige gerningsmænd er gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt. Omkring retssikkerhed interesserer man sig mere for en urigtig domfældelse, siger Karoline Normann.

Hvor tit kan teleoplysninger stå alene?

- Der er sager, som alene bliver afgjort på teleoplysninger. Men typisk vil der være noget, som gør, at man har vedkommende i kikkerten, og så kan teleoplysninger være det yderligere bevis, som skal til. Jeg har selv lige haft en sag, som stort set kun blev afgjort på telehistorik, fortæller Karoline Normann.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage er en af de advokater, som vil genoptage sager, hvor teleoplysninger ofte indgår.- Jeg har lige haft en sag med fire tiltalte fra Loyal To Familia i landsretten, som blev dømt for afpresning og hærværk. Her spillede teleoplysninger en helt central rolle, så det er da en af de sager, jeg vil kigge på som noget af det første, siger hun. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

Wake up call

Hvad betyder denne sag for tilliden til tekniske hjælpemidler og data i retssager?

- Sagen er et wake up call. Vi er helt fortrolige med, at man skal tage vidnebeviser med et gran salt, hvis vidnet er kæreste eller gift med en part i en sag. Vi er også vant til, at hukommelsen svækkes over tid, men ikke at gamle telehistoriske oplysninger ikke er valide. Vi må være mere kildekritisk med, hvordan politiet tilvejebringer tekniske beviser. De it-systemer, som skulle være en hjælp, bliver nu pludseligt et problem, siger Karoline Normann.

Hvad betyder denne sag for brugen af DNA som bevis?

- Vi har for ikke så lang tid forholdt os til DNA, og det har også udviklet sig med antallet af strenge i forhold til et match. Den øvelse har vi været igennem. Men også her er spørgsmålet hvilke hænder er bevismaterialet gået igennem, siger Karoline Normann.

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce