Annonce
Danmark

Tele-brøler var til forbrydernes fordel

Uskyldige har måske misset et alibi med systemfejlen hos politiet. Men ellers vil manglende teleoplysninger som regel hjælpe de skyldinge, vurderer Karoline Normann fra Advokatsamfundet. Hun glæder sig over Rigsadvokatens løfte om at gå alle sager igennem.
Advokatrådet glæder sig over revision af straffesager efter politiets brøler. Men sagen rokker ved troen på tekniske beviser, forklarer advokat Karoline Normann.

Det bliver dyrt, det vil tage lang tid. Men sandsynligvis er skyldige gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt i den store skandale om politiets håndtering af teleoplysninger i sager mod eksempelvis narkohandlere og bandemedlemmer.

Ifølge Karoline Normann, formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet som er bestyrelsen for Advokatsamfundet, betyder fejlen i politiets it-system, at nogle teleoplysninger ikke er nået frem til politiets efterforskere. Men hverken hun eller Advokatsamfundet har overblik over, hvad fejlen fra 2012 og frem til marts i år har haft af betydning for konkrete sager. Men hun hæfter sig ved, at Rigsadvokaten har besluttet at gennemgå alle sager.

- Det er jeg glad for, og vi har opfordret alle vores medlemmer til at kontakte anklagemyndigheden for at få prioriteret de sager, hvor folk afsoner, siger Karoline Normann.

Annonce

Kort om Karoline Normann

Karoline Normann har været konstitueret landsdommer, anklager hos Statsadvokaten og er nu partner i Stagetorn Advokater. Hun var i sin tid forsvarsadvokat for Peter Lundin og har siden forsvaret sportsdirektør Brian Holm og en af de tiltalte i en sag om indsmugling af 310 kilo narkotika - blandt mange andre. Desuden har hun været med i DR2's serie "Tiltalt" og ledende ministersekretær under justitsministrene Brian Mikkelsen, Morten Bødskov og Lars Barfoed.

Fejl over syv år

Advokatrådet har fået besked om, at systemfejlen har betydet, at politiets materiale fra 2012 og frem til dette forår har manglet nogle af oplysningerne fra teleselskaberne. De er ganske enkelt ikke kommet igennem behandlingen i politiets software.

- Sagen drejer sig om manglende linjer, og det er ikke til på forhånd at vide, om en sag mangler én eller tusind linjer. Alene det at få identificeret antallet af sager er et stort arbejde, og herefter skal man vurdere, om fejlen har betydning for sagen. En manglende linje i telehistorikken er for eksempel ligegyldig, hvis min klient har erkendt, at han skød, men ikke skød for at dræbe, siger Karoline Normann.

Misser et alibi

Ifølge retsplejeloven kan sager gå om, hvis det antages, at nye oplysninger kan bevirke en frifindelse. Her skal Den Særlige Klageret åbne for en gentagelse. Karoline Normann vurderer, at tele-brøleren vil koste anklagemyndighed og politi et stort beløb og tage lang tid.

- Og det er død-ærgerligt, og især hvis det - forstå mig ret - viser sig at være et ubetydeligt problem. Der er en risiko for uskyldigt dømte, men den er ikke enorm. Få sager bliver afgjort alene på telehistorik, og temaet er også fraværet at telehistoriske oplysninger, og i givet fald kunne de have givet nogen et alibi. Det handler mere om, at mulige gerningsmænd er gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt. Omkring retssikkerhed interesserer man sig mere for en urigtig domfældelse, siger Karoline Normann.

Hvor tit kan teleoplysninger stå alene?

- Der er sager, som alene bliver afgjort på teleoplysninger. Men typisk vil der være noget, som gør, at man har vedkommende i kikkerten, og så kan teleoplysninger være det yderligere bevis, som skal til. Jeg har selv lige haft en sag, som stort set kun blev afgjort på telehistorik, fortæller Karoline Normann.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage er en af de advokater, som vil genoptage sager, hvor teleoplysninger ofte indgår.- Jeg har lige haft en sag med fire tiltalte fra Loyal To Familia i landsretten, som blev dømt for afpresning og hærværk. Her spillede teleoplysninger en helt central rolle, så det er da en af de sager, jeg vil kigge på som noget af det første, siger hun. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

Wake up call

Hvad betyder denne sag for tilliden til tekniske hjælpemidler og data i retssager?

- Sagen er et wake up call. Vi er helt fortrolige med, at man skal tage vidnebeviser med et gran salt, hvis vidnet er kæreste eller gift med en part i en sag. Vi er også vant til, at hukommelsen svækkes over tid, men ikke at gamle telehistoriske oplysninger ikke er valide. Vi må være mere kildekritisk med, hvordan politiet tilvejebringer tekniske beviser. De it-systemer, som skulle være en hjælp, bliver nu pludseligt et problem, siger Karoline Normann.

Hvad betyder denne sag for brugen af DNA som bevis?

- Vi har for ikke så lang tid forholdt os til DNA, og det har også udviklet sig med antallet af strenge i forhold til et match. Den øvelse har vi været igennem. Men også her er spørgsmålet hvilke hænder er bevismaterialet gået igennem, siger Karoline Normann.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce