Annonce
Danmark

Teknologijournalist tvivler på effekt af mere overvågning

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mere overvågning har ikke ført til færre alvorlige forbrydelser i England, påpeger teknologijournalist.

Øget overvågning af danskerne kommer formentlig ikke til at betyde mindre bandekriminalitet.

Det vurderer teknologijournalist og radiovært Anders Kjærulff.

Regeringen er ifølge Berlingske på vej med en "sikkerhedspakke", der blandt andet vil betyde opsætning af 300 flere kameraer i det offentlige rum.

- England er foregangsland, når det gælder opsætning af overvågningskameraer. Men det har vist sig ikke at have en effekt, når vi ser på de alvorlige forbrydelser.

- Bandekriminelle er i forvejen enormt bevidste om, at de kan blive overvåget og bruger hættetrøjer og baseball caps, så de ikke kan genkendes, siger Anders Kjærulff.

Danmark er i forvejen godt dækket ind af kameraer, og flere af dem løser ifølge værten på Radio24syv-programmet "Aflyttet" næppe problemerne med den alvorlige kriminalitet.

- Vi er i forvejen ekstremt kameradækket i Danmark, og vi har udstyr til at genkende nummerplader.

- Det bringer os op i hvert fald i top tre over de mest overvågede lande i Europa, siger Anders Kjærulff.

Det er et stigende antal eksplosioner i hovedstadsområdet og problemerne med bandekriminalitet, der er baggrunden for regeringens nye tiltag.

Men det samlede kriminalitetsbillede berettiger ifølge Anders Kjærulff ikke, at man skruer op for overvågningen.

- Hvis man kigger på kriminalstatistikkerne, så har danskerne og især de unge aldrig været så lidt kriminelle som nu.

- Derfor virker det ude at proportioner at overvåge samtlige danskere, når det dybest set handler om, at der er nogle få kriminelle, der laver ulykkerne, siger Anders Kjærulff.

Problemet er ifølge journalisten, at de mange overvågningsdata ofte vil være ubrugelige, og derudover risikerer at havne i forkerte hænder.

- Vi risikerer at indsamle en frygtelig masse videodata om alle borgere i Danmark, som næppe hjælper noget som helst, og som vi ikke formår at passe på, siger han.

Også IT-Politisk Forening, der arbejder for at beskytte borgernes rettigheder i informationssamfundet, hejser advarselsflaget:

- Der er ikke nogen forskning, der viser, at videoovervågning har en reel kriminalitetsforebyggende effekt, siger foreningens formand, Jesper Lund.

For nogle mennesker vil kameraerne give øget tryghed, mens andre vil føle sig overvåget og hæmmet, påpeger han.

- Der er nogle mennesker, der vil være utrygge og lade sig begrænse i deres bevægelsesfrihed. Det er et problem, siger Jesper Lund.

Regeringen vil ifølge Berlingske præsentere de nye sikkerhedstiltag torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce