Annonce
Erhverv

Minkavler i Dejbjerg får grønt lys til ny miljøgodkendelse

Det blev et ja fra et enigt teknik- og miljøudvalg til ansøgningen om en ny miljøgodkendelse til minkfarmen på Uglbjergvej 8 i Dejbjerg. Foto: Google Maps
Et enigt teknik- og miljøudvalg har besluttet at give dispensation til en ny miljøgodkendelse for minkfarm i Dejbjerg. Med i aftalen er indskrevet et loft over antal mink, der må være i hvert burrum.

DEJBJERG: Et enigt teknik- og miljøudvalg har besluttet at give minkfarmer Peder Larsen, der har minkfarm på Uglbjergvej 8 i Dejbjerg, dispensation til en ny miljøgodkendelse.

I mødedagsordenen fremgik det, at bestyrelsen for Dejbjerglund Efterskole, der er nabo til minkfarmen, havde regnet sig frem til, at miljøgodkendelsen ville medføre mulighed for at have 6000 årstæver mod tidligere 5500.

Et øget antal årstæver kan ifølge efterskolens bestyrelse medføre øgede lugtgener, og derfor har teknik- og miljøudvalget besluttet, at der kun må være tre årstæver per burrum. Dermed holder man sig under de 5500 årstæver.

- Det vil sige, at vi har givet ham en dispensation og så lagt et loft over, hvor mange dyr per burrum, der må være. Jeg synes, det har været en fornuftig beslutning. Og det har været et enigt udvalg bag beslutningen, siger formand for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

Med afgørelsen får minkavleren blandt andet også mulighed for at være mere fleksibel med valget af minktyper, der får et varierende antal hvalpe, ligesom tidspunktet for pelsning af de såkaldte goldtæver bliver mere fleksibelt for ejeren. Dermed kan der være mink i burene over en længere periode end hidtil.

På forhånd havde Dejbjerglund Efterskole luftet sine bekymringer over den nye miljøgodkendelse og meddelt kommunen i et høringssvar, at miljøgodkendelsen kunne risikere at medføre et fald i elevtallet på efterskolen.

- Det har vi selvfølgelig forholdt os til, og de vurderinger indgår i det samlede svar, siger John G. Christensen og forklarer:

- En samlet vurdering fra vores side har været, at ved at give den her dispensation og lægge de her begrænsninger på produktionen vil belastningen ikke øges i området. Vi bemærker også, at efterskolen har skrevet, at der, efter at minkavleren har håndteret gødningen på en anden måde, ikke har været de samme flueplager som hidtil. Så vores samlede vurdering er, at der er plads til den her dispensation, siger udvalgsformanden.

Annonce

Efterskole accepterer beslutningen

Det er en beslutning, der er blevet vel modtaget hos Dejbjerglund Efterskoles bestyrelse.

- Vi accepterer beslutningen. Vi vil bruge tid på at følge op på det, men vi vil sige, at hvis det er, som det lyder nu, vil vi acceptere det og ikke gøre mere ved sagen, siger bestyrelsesformand for Dejbjerglund Efterskole, Hans Laurids Pedersen.

Dermed gør Dejbjerglund Efterskole altså ikke mere ved sagen, hvis aftalen også falder i god jord hos minkavler Peder Larsen.

Det har ikke været muligt at træffe minkavler Peder Larsen til en kommentar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce