Annonce
Sport

Team Danmark: Hård dopingstraf til Rusland er retfærdig

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Det skal have hårde konsekvenser, når der bliver snydt med doping, mener direktør i Team Danmark Lone Hansen.

Det er på sin plads, at Rusland er blevet udelukket i fire år fra internationale sportsbegivenheder af Det Internationale Antidopingagentur (Wada).

Det mener direktør i Team Danmark Lone Hansen.

- Doping er en af eliteidrættens sorte sider og er undergravende for sportens troværdighed og fascinationskraft.

- Ruslands manglende reaktion gennem årene har haft store konsekvenser for atleter både i og uden for Rusland. Det skal have ekstraordinært hårde konsekvenser, når der bliver snydt og manipuleret i en størrelsesorden, som Rusland har gjort, siger hun i en pressemeddelelse.

Lone Hansen mener, at straffen fra Wada er hård, men retfærdig.

- Vi skal værne om en ansvarlig eliteidræt - både i Danmark og internationalt. Det betyder blandt andet, at vi skal slå meget hårdt ned på doping og i særlig grad beskytte atleter mod statsstyret doping, som vi har set i Rusland, siger hun.

I slutningen af 2015 afslørede en Wada-bestilt rapport fra Richard McLaren, at Rusland gennem flere år systematisk havde snydt med dopingprøver for mange af landets atleter.

Det førte i første omgang til, at Ruslands atletikforbund blev udelukket fra international atletik på ubestemt tid, og her er landet fortsat suspenderet.

Det Russiske Antidopingagentur (Rusada) blev ligeledes suspenderet, men i september 2018 blev suspenderingen ophævet.

Forudsætningen var dog, at Rusland udleverede en stor mængde dopingdata fra det skandaleramte laboratorie i Moskva, men da dataene blev afleveret, var der blevet manipuleret med dem.

Derfor valgte Wada mandag at give Rusland en karantæne på fire år.

Kulturminister Rasmus Prehn (S) er glad for, at Wada "i lyset af sagens alvor vil aktivere de skrappeste sanktioner". Det siger han i en skriftlig kommentar.

- Jeg håber, at vi internationalt kan tage ved lære af denne skandale, så den internationale kamp mod doping fremadrettet kan styrkes på baggrund af den viden, der er kommet frem, og at skandalen i sidste ende kan føre til et styrket globalt antidopingsystem og et styrket internationalt samarbejde på området, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Læs hele budskabet fra Lone Hansen på Team Danmarks hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce