Livsstil

Te - drikken, der skabte en nation

Det er muligt, at briterne er uenige om, hvordan de skal forlade EU, men en ting kan stadig samle nationen: te. Foto: Colourbox
I århundreder har briterne svoret til te i en sådan grad, at øvelsen i at hælde varmt vand over tørrede blade efterhånden er blevet en del af nationens dna. Udover den stive overlæbe og cricket findes der næppe noget mere britisk end "afternoon tea".

“Hele det britiske imperium er bygget op omkring te-drikning, og hvis du tror, at jeg vil gå i krig uden en kop, kan du godt tro om igen.” Citatet stammer fra filmen “Lock, stock and two smoking barrels” fra 1998, skrevet og instrueret af Guy Ritchie, og det indkapsler på én gang briternes selvforståelse som en nation, der herskede over bølgerne og var det civiliserede samfunds anker - og deres forhold til en drik, som kineserne havde forfinet længe før anglerne og sakserne vidste noget som helst om Britannia. Te er for englænderne, hvad kaffe er for de fleste danskere. Der går ikke mange minutter, fra man træder inden for i et gennemsnitligt engelsk hjem, til man får tilbudt en kop te, og der går ikke mange sekunder fra, at man har sat koppen fra sig, til man får tilbudt en ny. Sådan var det i hvert fald, alle de gange jeg tilbage i 90’erne og 00’erne besøgte min familie i London. Og briterne elsker stadig deres te. Det var et kærlighedsforhold, der begyndte i det 17. århundrede. Tobaks- og kaffehandleren Thomas Garway menes at være den første til at sælge te i England i 1657. Han forklarede kunderne om den nye drik i en pamflet, og senere, 30. september 1658, blev der for første gang reklameret for te i en avis. Til at begynde med var det hovedsageligt velstående mænd, der drak te, som de mente havde en medicinsk effekt og var godt mod alt fra hovedpiner til infektioner. Det sagnomspundne handelsselskab Det britiske Ostindiske kompagni (British East India Company) begynder at importere te i store mængder til England omkring 1660’erne. Det var i samme periode, at Charles II’s hustru, Catherine of Braganza, introducerede te-drikning ved hoffet, en skik, som kvinderne i aristokratiet hurtigt tog til sig.

Der er få stunder i livet mere behagelig end den time, som er helliget ceremonien kendt som afternoon tea, Henry James, forfatter.

Nationens drik

Dermed blev det socialt acceptabelt for både mænd og kvinder at drikke te. På det tidspunkt var drikken en luksus forbeholdt den øverste elite, men efterhånden som priserne så småt begyndte at falde i løbet af 1700-tallet, vandt teen indpas hos det bedre borgerskab. Efterhånden blev det at drikke te en social begivenhed i hjemmet, og det blev populært at invitere gæster på te. Det var dog stadig ganske elitært, og folk forventedes at besidde en vis dannelse og overholde en bestemt etikette ved te-selskaberne.

Fordi Det britiske Ostindiske kompagni havde monopol på salget af te, blev det hurtigt mere populært at drikke te end for eksempel kaffe og kakao. Selv regeringen opfordrede befolkningen til at drikke te, fordi staten tjente store summer på den skat, der var på teen. Nogle mener sågar, at økonomien omkring te var med til at sparke den industrielle revolution i gang i England og gøre landet til verdens førende kolonimagt. Lidt sandhed er der altså i det indledende citat.

I dag drikker briterne te morgen, middag og aften. For langt de flestes vedkommende handler det om at smide et tebrev ned i et krus, hælde kogende vand over, tilsætte rigelige mængder mælk samt sukker efter behag og servere drikken med et par kiks. Sådan lidt skødesløst. Men der er stadig steder, hvor man værner om de gamle, angelsaksiske te-traditioner. Mange fornemme hoteller i London ynder at ophøje indtagelsen af te til noget helt særligt, nemlig den såkaldte afternoon tea.

Den lille sult om eftermiddagen

Blandt eliten i 1800-tallets England var det normalt, at man først spiste aftensmad omkring klokken otte. Med morgenmaden som dagens eneste andet måltid, var der ikke noget at sige til, at Anna, den 7. hertuginde af Bedford, følte behov for en lille eftermiddagssnack. Hun fik te og lidt at spise i sit boudoir i løbet af eftermiddagen. Om sommeren inviterede hun venner til te på Woburn Abbey, og det viste sig at være så populært, at hun forsatte denne praksis, når hun var i London. Andre kvinder fra det bedre borgerskab lod sig inspirere og begyndte også at invitere gæster om eftermiddagen til te og en let anretning bestående af små sandwicher, scones med “clotted cream” og syltetøj samt små kager. Det var dog først, da dronning Victoria begyndte at deltage i disse afternoon tea-selskaber, at traditionen blev cementeret som en formel begivenhed kendt som “tea receptions”, et slags åbent-hus-arrangement mellem klokken 16 og 19, hvor op mod 200 gæster kunne komme og gå, som det passede dem. Det er denne tradition, man kan opleve på mange af de fine hoteller i London i dag. Og det er en oplevelse alle burde unde sig selv. Bare en enkelt gang.

0/0
Livsstil

- Nogle af de karakterer, vi har mødt i bøger, film eller maleri, kan jo blive vedkommende som gode venner

Mad og drikke

Økologiske dråber til lammekoteletten

Livsstil

Haven: Summende sommer i haven

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Livsstil

To fem-stjernede fra det sydlige Rhône

Livsstil

Det skal du vide om vinen fra det sydlige Rhône

Livsstil

Design til døden: Kunsthåndværkere filter urner af uld