Sport

Tauson håber på WTA-wildcards og går efter verdenstronen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Clara Tauson har spillet sin første WTA-kamp og drømmer om mange flere. Hun går efter at blive verdens bedste.

I januar vandt hun Australian Open for juniorer, og siden er hun gået fra sejr til sejr, indtil hun i sidste uge løb ind i årets tredje nederlag.

Det skete, da den 16-årige danske tennisspiller Clara Tauson deltog i sin første WTA-turnering.

På trods af nederlaget i første runde lægger den unge dansker ikke skjul på, at hendes drøm er at nå til tops i tennissporten.

- Jeg drømmer om at blive nummer et i verden og vinde en masse grand slam-turneringer, siger hun i forbindelse med et pressemøde i København mandag.

I karrierens første kamp i en WTA-turnering måtte hun efter en tæt kamp bøje sig for russiske Evgeniya Rodina, der vandt med cifrene 7-6, 2-6 og 5-7.

Oplevelsen har dog sat sig fast, og Clara Tauson håber at spille flere seniorturneringer allerede i år, og mens Caroline Wozniacki fortsat spiller med i verdenstoppen, så er Clara Tauson uden tvivl dansk tennis' næste store navn på kvindesiden.

Tauson har allerede hentet de første titler på et lidt lavere seniorniveau, men efter at have oplevet det øverste niveau, drømmer hun om flere invitationer til tennis på første klasse.

- Jeg afventer nogle wildcards, fordi jeg helt klart gerne vil spille med i de store turneringer. Jeg håber, der kommer lidt flere invitationer end den, jeg fik i Schweiz.

- Jeg må kun spille et bestemt antal turneringer, fordi jeg kun er 16 år. Jeg har allerede spillet et par seniorturneringer, så det skal gøres op med juniorturneringerne, siger hun.

Når Clara Tauson møder tennisspillere, der kan have flere års erfaring i seniorturneringer er forskellen stor, når hun sammenligner med juniorturneringer.

- Seniorturneringerne er på et højere niveau, og det kan jeg godt mærke, fordi det er mere intensivt, og der bliver ikke lavet ligeså mange fejl. Man skal være på hele tiden i forhold til i juniorturneringer, siger hun.

Søren Tauson, der er far og træner, er stolt over sin datters præstation, og når han forbereder Clara på turneringerne, taler de ikke om modstandernes vante rammer i seniorrækkerne.

- Det handler om at få hende til at føle sig hjemme og nyde øjeblikket. For det er på den måde, at hun kan spille sin egen bedste tennis uden at tænke for meget, siger Søren Tauson.

Selv om far og datter håber på flere seniorturneringer i år, er det svært med planlægningen, da det er begrænset, hvor mange turneringer, den unge tennisstjerne må være med i.

- Der er tiltrådt en ny struktur i år, og det gør det svært at planlægge turneringerne. Vi kan kun lave planer fire uger frem.

- Nu har hun heldigvis gjort det rigtig godt, så hun er kommet op på ranglisterne, men hun mangler lige stadig lidt, før vi rigtig kan planlægge langt ude i fremtiden, siger Søren Tauson.

Tennis på topplan er dyrt, og derfor er både far og datter glade for den første sponsoraftale med Crowne Plaza. Den betyder, at hun økonomisk kan få hjælp til at deltage i flere turneringer fremover.

- Det hjælper mig til at rejse verden rundt og udleve min drøm. Det er jeg glad for, at de vil være med til. Fordelen er, at de hjælper mig de næste tre år, og så er der måske ikke ligeså meget pres på økonomisk, siger Clara Tauson.

/ritzau/

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Fodbold For abonnenter

Måltørken skal stoppes: RIF er på jagt efter to målfarlige angribere

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper