Annonce
Tarm

Tarm Kirke præsenterer righoldigt årsprogram: Masser af navne på plakaten

Helle Skaarup og Peter Bastian fik kun få år sammen, men det blev intense år, fyldt med mange gode øjeblikke. Det er dem, Helle Skaarup vil fortælle om, når hun kommer til Tarm den 29. april. Billedet her af de to er taget på refugiet i Løgumkloster i 2016. Foto: André Thorup
Med et budget på cirka 100.000 kroner og en planlægning, der har varet ni måneder, sætter Tarm Pastorat alle sejl til at for at få flere til at finde vej til kirken.

TARM: Kirkegængerne i Tarm Pastorat fik juleaften en gave med sig hjem - eller i hvertfald et katalog over gaver, som kan indløses i løbet af det kommende år.

Pastoratet udleverede nemlig årsprogrammet for de kirkelige aktiviteter i 2020, og det er en temmelig fyldig tryksag. Faktisk er der ikke en uge, hvor der ikke er noget på programmet i en af de fem kirker, som hører under Tarm Pastorat. Udover uddeling i kirken bliver programmet senere husstandsomdelt.

- Det er et program, som vi er stolte af, og selvfølgelig tager vi entre til nogle af arrangementerne, men vi har en indstilling til, at det ikke nødvendigvis skal give overskud, men at det er en måde at give nogle af kirkeskattepengene tilbage til borgerne, fortæller Else Thorup, der er formand for aktivitetsudvalget i menighedsrådet.

Faktisk bruger Tarm Pastorat cirka 100.000 kroner på arrangementer i det kommende år, og det er et aktivitetsniveau, som man begyndte med for et par år siden for at trække flere til kirken. Det har vist sig at virke. Flere og flere sætter kryds i kalenderen for at deltage i foredrag eller koncerter, og nu er flere også begyndt at komme med forslag til foredragsholdere eller musikere.

- Vi vil gerne vise mangfoldigheden i kirken og invitere indenfor. Vi vil gerne vise, at vi er en kirke for hele befolkningen, og kataloget viser et forsøg på at skabe bredde uden at gå på kompromis med værdirammen, forklarer Else Thorup, der også bemærker, at alle uanset kirkelig retning lægger vægt på at gøre kirken åben.

Annonce

Populære navne

Allerede den 14. januar er der musikforedrag med salmedigteren Iben Krogsdal, der vil fortælle om sin nye salmesamling.

Den 29. april kommer Helle Skaarup og fortæller om sit liv med multikunstneren Peter Bastian. Han efterlod sig manuskriptet til Altid allerede elsket, som er blevet en yderst populær bog i de kirkelige kredse. Som det hedder i præsentationsteksten, vil hun gerne dele de gaver, hun fik i sit syv år lange samliv med Peter Bastian.

Til efteråret kommer sognepræst og forfatter Katrine Lillleør, og når det bliver jul igen, er der koncert med Tine Siel, Tine Lilholt og Knud Erik Trane. Desuden er der koncert med Herning Kirkes Drengekor. Herudover er der gospel, sansegudstjeneste, brunchgudstjeneste, grundlovsfest og meget andet.

- Faktisk går vi i gang med planlægningen i marts måned, for man skal være ude i god til for at få fat i foredragsholderne, forklarer Else Thorup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce