Annonce
Læserbrev

Tanker efter dialogmødet: Ét skoledistrikt i Ringkøbing

Læserbrev: Tanker fra et interessant dialogmøde om ét skoledistrikt i Ringkøbing:

Man vælger ikke først skole i 0. klasse, men allerede når man vælger børnehave. For det er her, børnenes relationer starter. Man ønsker at starte i 0. klasse med vennerne fra børnehaven. Derfor bør justeringer også tidligst få effekt for de børn der starter i børnehaven august 2020, og ikke for den årgang, der forlader børnehaven næste sommer. De har valgt børnehave og dermed også allerede valgt skole.

Begge skoler skal fortsat have indskoling (0.-3. klasse). Det er afgørende for bosætningen i hele Ringkøbing. Når man har købt hus/grund tæt på sin kommende skole, så er det naturligvis også der, børnene skal gå.

Dansk sprog og kultur skal være det, der binder en klasse sammen. Udfordringen er ikke nødvendigvis antallet af tosprogede. Men hvis flere børn i en klasse taler et andet fællessprog end dansk, så opstår der subkulturer. Det er på den del, der skal indføres et loft. Så det handler i højere grad om sammensætningen i den enkelte klasse fremfor antallet af tosprogede.

Hvorfor ikke løse opgaven på tværs af flere skoler? Der er børnehaver og skoler i de nærmeste mindre byer, der både kan og vil. Forhåbentlig vil friskolerne også hjælpe?

Fritids og foreningslivet skal også inddrages. Integration foregår ikke ”kun” i hverdage fra kl. 8-14 men også eftermiddage/aftener og i weekenden.

Boligforeningens formidling af boliger er også en del af løsningen. Vi skal i langt højere grad end tidligere benytte hele kommunen fremfor at samle grupper af borgere ét sted.

Ikke mindst: Husk det er forældrenes børn. Lyt til forældrenes ønsker og inddrag dem tidligt. Dette gælder for alle børn og familier – uanset baggrund.

Med fornuftige og rettidige løsninger kan vi på en ordentlig og værdig måde løse opgaven for alle byens børn. Dette er blot nogle indledende opmærksomhedspunkter, og det bliver spændende at følge det videre forløb.

Annonce
Ringkøbing: Lennart Qvist (V) til Ringkøbing Skjern kommunes valgfest i Rofi centeret i Ringkøbing på valgdagen under Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag den 21. november 2017. Foto Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce