Annonce
Danmark

Tandlæger: Sæt prisen ned for tandbehandling

Tandlægebehandlinger er dyre, og det giver ulighed i tandsundhed. Det mener Tandlægeforeningen, som gerne vil have regeringen til at sænke egenbetalingen. Arkivfoto
Alle bør have råd til at betale for en rodbehandling og en krone. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have billigere tandbehandling.

Det er for dyrt at gå til tandlæge. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have prisen for behandlinger uden fast pris - blandt andet broer, rodbehandlinger og kroner - sat ned for patienterne. I stedet skal det offentlige betale.

- Egenbetalingen er for høj, og det har en social slagside. Der er en del mennesker, der ikke får de behandlinger, de har behov for, fordi det er for dyrt, og det går ud over den generelle sundhed i samfundet, forklarer Torben Schønwaldt, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen og tandlæge og partner hos Harald Tandlægerne i Vejle.

Annonce

Vi kan se, at den høje egenbetaling har en social slagside. Der er en del mennesker, som ikke får de behandlinger, de har behov for, og det går ud over den generelle tandsundhed i samfundet.

Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen

Patienter betaler - samfundet lider

Problemet findes også i Vejle, har tandlægekæden Godt Smil erfaret. For to år siden tilbød kæden, som også har en klinik i Vejle, gratis tandeftersyn, og det var en succes, mener administerende direktør Anders Bjergegaard.

- Vi fik aktiveret nogle patienter, der ellers ikke ville komme til tandlæge, fordi de ikke havde råd. De havde ikke været forbi tandlægen i 10-15 år! De har ikke råd til dyre behandlinger, men man kan begynde at behandle sygdomme, før det bliver dyrt for samfundet. Man skal jo begynde et sted, siger direktøren.

Tilbuddet blev dog hevet tilbage, fordi tandlæger, der arbejder under overenskomst med det offentlige, ikke må give behandlinger til en anden pris, end der er aftalt i overenskomsten. Og det er for dårligt, mener Godt Smil.

- Dem, der betaler prisen, det er patienterne, siger Anders Bjergegaard.

Retfærdighed for tandsundhed

De faste priser, der indgår i overenskomsten, kommer til debat i år, når Folketinget ser på, hvilken ordning der skal gælde for voksentandplejen fremadrettet.

Godt Smil håber, at de faste priser bliver til maksimumpriser, så den enkelte tandlæge selv må bestemme sin pris.

Tandlægeforeningen håber, at priserne på især de dyre behandlinger som kroner og rodbehandlinger sænkes.

- Vi ønsker mere retfærdighed inden for tandsundhed, siger Torben Schønwaldt.

De penge, patienterne skal spare på tandlægebehandlingerne, skal i stedet komme fra offentlige tilskud, mener han. For tandlægerne kan ikke presse priserne længere ned.

- Der er en grænse for, hvor langt tandlægerne kan presse prisen ned. Selv om de arbejdede gratis, ville det stadig koste mange penge at få lavet nødvendig tandbehandling på grund af den høje egenbetaling, forklarer han.

Tandlægernes nuværende overenskomst er en særlov, der trådte i kraft 1. juni 2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce