Udland

Taliban forsøger at indtage provinshovedstad med chokangreb

Røg stiger fredag over afghanske Ghazni efter et forsøg fra Taliban på at erobre byen.

Taliban-oprørere skjulte sig i private huse, og natten til fredag strømmede de ud i Ghaznis gader og angreb.

Oprørere fra Taliban har fredag forsøgt at løbe byen Ghazni, der er hovedstad i den afghanske provins af samme navn, over ende.

De havde gemt sig i byens huse, og i løbet af natten strømmede de ud i gaderne og angreb soldater og politi.

Mindst 14 blev dræbt, inden det lykkedes at drive oprørerne ud af byen, blandt andet med hjælp fra amerikanske bombefly.

Angrebet i Ghazni blev indledt klokken to om natten. Der kunne høres voldsomme skudkampe, og der opstod brande i butikker og boligområder flere steder i byen.

- Vi frygter for vores liv. Taliban bevæger sig rundt overalt i og omkring byen, fortalte en butiksejer, mens angrebet endnu var i gang.

Ifølge AFP iværksatte USA angreb fra fly mod Talibans angribere.

En talsmand for de amerikanske styrker siger, at kampene døde ud fredag formiddag. Men der kunne stadig høres skudsalver senere fredag.

Ghazni ligger mindre end to timers kørsel fra hovedstaden, Kabul.

I flere måneder har Taliban mobiliseret oprørere i området.

Under angrebet fredag styrtede en helikopter fra den afghanske hær ned midt i byen. Fire soldater om bord blev såret, den ene alvorligt. Men det var uklart, om helikopteren var blevet ramt.

Et helt andet sted i Afghanistan, i den vestlige provins Herat, angreb Taliban. Her blev seks politifolk dræbt, oplyste en talsmand for den lokale guvernør.

Taliban-oprørerne er siden deres forårsoffensiv blevet dristigere i deres angreb. De har samtidig vendt ryggen til regeringens forsøg på at få fredsforhandlinger i gang mellem parterne.

Det understreger den enorme udfordring, som den afghanske hær står over for.

For Taliban har kunnet føre krig mod regeringen i i 17 år. De fleste af årene har de udenlandske styrker været den største modstander. Men de er langt færre i dag.

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Tophistorier

Seneste nyt

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Galleri: Her er alle fotos fra forhindringsløbet i Tarm

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce