Debat

Tak til De Konservative for at vise regeringens sande ansigt

Lizette Risgaard

Hvad vil politikerne med vores samfund? Topskatten er åbenbart det ’problem’, som De Konservative mener bør løses, før man f.eks. finansierer bedre ældrepleje, eller en ordning til nedslidte, som tager smertestillende medicin for at kunne arbejde.

Meget nobelt, ikke?

Det som får mit blodtryk til at stige, er ikke forslaget i sig selv. For vi ved jo godt, at der er politikere, som hellere vil give penge til de rigeste frem for at forbedre eksempelvis rengøringsforholdende for ældre – men så vær dog ærlige omkring det!

Det, som gør mig arrig, er, at De Konservative finansierer deres forslag med ringere velfærd.

Vi ved, at der kommer flere ældre. Det betyder, at hvis vi skal have samme oplevelse af velfærd i de kommende år som i dag – ja, så er der altså ikke råd til de skattelettelser, som blå blok ønsker at indføre.

Hvis nu De Konservative skulle være ærlige, burde de informere om, at deres forslag først og fremmest forgylder de rigeste på bekostning af fællesskabet. De Konservatives skatteplan handler jo i bund og grund om, at dem som bor i de dyreste boliger, dem som køber de dyreste biler og dem som arver flest penge - de skal også have flest penge i skattelettelser.

De Konservative vil tage penge fra vores offentlige velfærd, afskaffe den sidste rest af efterlønsordningen, afskaffe seniorjob-ordningen og bruge færre penge på at hjælpe de ledige i arbejde. Er De Konservative fuldstændig ligeglade med, om der er lønmodtagere i landet, som går direkte fra et livslangt bidrag på arbejdsmarkedet og over til sygesengen? Er der virkelig ikke ét folketingsmedlem i Venstre, Konservative og LA, som rejser sig under gruppemøderne og taler de svage og nedslidtes sag? Tydeligvis ikke.

I offentligheden argumenterer De Konservative for topskattelettelserne som en gave til de ufaglærte og faglærte. Sjovt nok glemmer de at fortælle, at det er samme grupper, som kommer til at betale for gildet. Faktum er, at De Konservatives skatteplan vil komme de rigeste til gavn. Punktum.

Alle de reformer, som var ’nødvendige’ under finanskrisen, skaber stadig stor frustration. Også i de dele af landet, som man ikke kan se fra toppen af Christiansborgs tårn.

Min oprigtige bekymring er, at vores velfærdssamfund langsomt amputeres. Besparelserne i Skat er et af de bedste eksempler på, at det kan være rigtig dyrt at skære i budgetterne. Sundhedsvæsenet er ligeså plaget af et fortsat pres. Det er ikke lang tid siden, at en klinikchef på Rigshospitalet sagde op – ikke i protest, men i ”desperation” over de årlige besparelser. Det er da lige så tankevækkende, som det er gruopvækkende.

Vi er stadig et pænt stykke fra amerikanske, britiske og franske tilstande. Men mere ulighed og ringere velfærd er nu engang to ingredienser, som vil forandre det danske samfund i en retning ALLE helst vil undgå. Vi ønsker jo hverken en dansk Trump, et dansk bye bye til EU eller aggressive gule veste på Rådhuspladsen.

Derfor skylder De Konservative og resten af blå blok at tale lige ud af posen: Deres politik vil øge uligheden mellem top og bund. Der er ikke råd til både skattelettelser og samme niveau af velfærd.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!