Annonce
Kultur

Tag selv krus og tallerken med til kagebordet: Soroptimister sætter fokus på plastik

Plast omgiver os på alle sider. Men hvordan slipper vi af med det igen, uden at det ender i naturen og ikke mindst i havet? Lai Seng Sin/Reuters/Ritzau Scanpix
Torsdag den 30. januar klokken 19.00 kan man møde havbiolog Julie Juanita Larsen i Rådhushallen; hun vil fortælle om vort kærlighedsforhold til det fleksible materiale - og hvad det gør ved vore omgivelser.

RINGKØBING: Det er ikke uden grund, at Soroptimisterne opfordrer til, at de selv tager krus, tallerken og bestik med, når de torsdag den 30. januar klokken 19.00 inviterer til foredrag i Rådhushallen.

Det plejer de at gøre på denne årstid, og ud over foredragsholderen er et overdådigt kagebord et af de traditionelle trækplastre ved arrangementet.

Normalt serveres de lækre sager på engangsservice og gafles ned med engangsbestik; men i år er det altså anderledes, for emnet for aftenen er nemlig "Plastik i havet og i hjemmet. Hvad er status - og hvad kan vi selv gøre?".

- Vi lever i en verden, hvor vi er omgivet af plastik; meget af den ender i naturen og i havet, og det vil vi gerne sætte fokus på, siger Else Chemnitz fra Soroptimisterne i Ringkøbing.

Derfor har organisationen - der især arbejder for at bedre kvinders forhold lokalt, nationalt og globalt - inviteret havbiolog Julie Juanita Larsen til at komme og fortælle plastik i verdenshavene og vores naturressourcer.

- Desuden får man også mulighed for at stille spørgsmål til en genbrugskonsulent fra kommunen om, hvad status er kommunens genbrugspolitik, tilføjer Jane Gammelgaard, der også er med til at arrangere aftenen for Soroptimisterne.

Annonce
Julie Juanita Larsen er havbiolog med speciale i blandt andet plastik - og hajer! Pressefoto.

Otte millioner tons

Vi lever i en verden hvor plastik er blevet en helt naturlig del af vores hverdag. Vi elsker plastik – faktisk elsker vi det så meget, at vores forbrug er eksploderet, siden vi begyndte at producere det. I 2014 nåede den globale produktion op på 311 millioner ton. Desværre ender meget af det i naturen og ikke mindst i havet. Det anslås at vi globalt udleder cirka otte millioner tons plastik til havet hvert år!

Det er et emne, der optager Julie Juanita Larsen meget. Hun er uddannet havbiolog fra Københavns Universitet og har, som hun selv skriver på sin hjemmeside "en brændende passion for at passe på havet og vores naturressourcer".

I foredrag kigger vi næremere på hele plastikproblematikken, både hvad plastik egentlig er for et materiale, hvad status er på plastik i havet, hvilke konsekvenser det kan have for mennesker og miljø, når det ender i havet, men også på hvilke løsninger der dukker op rundt omkring i verden og ikke mindst hvordan man som forbruger, selv kan være med til at gøre en forskel for at reducere plastikforureningen.

Billetter kan købes hos Matas og i Ringkjøbing Landbobank i Ringkøbing. Overskuddet går til projekter, der støtter kvinders og børns vilkår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Panda-diplomatiet og det sort-hvide verdensbillede

Panda-diplomati. Et ord, som har flere hundrede år bag sig, men som først blev alment kendt her i landet, da to kinesiske eksemplarer af Ailuropoda melanoleuca sidste år flyttede ind i Københavns Zoo. De sort-hvide bjørne er hverken købt eller skænket til os som gave; Danmark har bare lånt dem af Kina. Ud over en årlig leje på én million dollar er udlånet også et på andre måder værdifuldt redskab: 40 handelsaftaler blev underskrevet samtidig med aftalen om flytningen af Mao Sun og Xing Er, som de to bamser hedder. De sjældne bjørne kan desuden bruges som et sanktionsmiddel fra kinesisk hold: Ligesom en anden menneske-ambassadør, der er udsendt til et besværligt land, kan pandaerne kaldes hjem, hvis en nation ikke makker ret overfor Riget i Midten. Verdens mest nuttede form for magt, som Dagbladet Information skrev ved bjørnenes stærkt pressedækkede ankomst til København. Om Xing Er og Mao Sun skulle være på vej tilbage til de hjemlige bambusmarker, efter at Jyllands-Posten tirsdag dristede sig til at bringe en tegning af det kinesiske flag som illustration af den farlige coronavirus, der er udsprunget i Kina, er nok tvivlsomt. Men reaktionen fra deres fødeland er ganske voldsom: Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for den set med danske øjne helt uproblematiske tegning. På de såkaldt sociale medier bringer historien tydeligvis Muhammed-tegningerne frem i erindringen hos mange. Det er endda den samme avis, som nu igen bringer anstødelige tegninger, peger en del af meningsmagerne på. Må vi herfra pege på ordlyden af Grundlovens paragraf 77? Den paragraf, der slår fast, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Uanset panda-diplomati og handelsaftaler skal vi aldrig finde os i, at et andet land prøver at lægge pres på den frie danske presse. Et sort-hvidt verdensbillede som det kinesiske må ikke vinde indpas her hos os. Vi skal holde ytringsfrihedens kulørte fane højt - hvad enten den bærer Tibets, Danmarks eller Jyllands-Postens farver.

Annonce