Debat

Tag magten tilbage over vores dagpenge

Rina Ronja Kari

Dagpenge: EU blander sig mere og mere i vores velfærd. I disse dage oplever vi et angreb på dagpengesystemet. Det er hverken overraskende eller nyt at EU blander sig, men det skal stoppes, og det haster.

Dagpengene kommer under pres, fordi EU kan vedtage, at borgere fra andre EU-lande skal have langt nemmere ved at optjene ret til dagpenge end herboende borgere. Kort og godt foreslår EU-parlamentet, at man skal kunne tage sin optjening med. Andre EU-landes borgere skal så kun arbejde i Danmark og kun være medlem af en dansk a-kasse i én dag, før de får ret til dagpenge. Penge, som man også kan tage med ud af landet i op til seks måneder.

Det er et frontalt angreb på hele vores dagpengesystem, som bygger på gensidig forsikring og solidaritet, hvor folk i arbejde indbetaler til sig selv og andre, der bliver ledige.

Hele vores velfærdssamfund er under pres fra EU. Når EU kræver, at vi anerkender andre EU-landes lægeuddannelse uden krav til kompetencer og sprogtest, så rammer det patientsikkerheden.

Vi bliver til grin for vores egne penge, når EU-reglerne forhindrer kommuner i at droppe Danske Bank, og gør det meget svært at medtage krav til arbejdsforhold, klima, miljø og lokale forskelle i offentlige udbud og indkøb. Når EU indfører en finanspagt med stram styring af landenes økonomier, så tvinges kommunerne og regionerne ud i besparelser. Konsekvenserne af Finanspagten, som vi herhjemme kender som Budgetloven, kan mærkes på skoler, sygehuse og plejehjem.

For EU handler det om det indre marked med fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital. Men når EU på forhånd har besluttet, at det er vigtigere end retten til at indrette vores samfund, så kan vi vælge de politikere vi vil, men rammerne er sat på forhånd. Det er dybt skadeligt for vores demokrati og velfærd.

Jeg mener, vi skal tage magten tilbage. Lige nu kan Danmark faktisk sætte foden ned overfor angrebet på dagpengene. Jeg vil derfor opfordre statsministeren til at trykke på den stopknap, som desværre er regeringens eneste mulighed for at stoppe EU's indblanding i det danske dagpengesystem. Aktivér artikel 48 i Lissabontraktaten, før det er for sent.

0/0
Annonce
Leder For abonnenter

Vi be'r guderne om godt vejr

Annonce
Annonce
Klumme

Ugens Prædiken: Skønhed og fald

Læserbrev

Tobak og farvel: Min far røg sig ihjel som 42-årig

Læserbrev

Besparelser på handicapområdet er ikke i orden

Klumme

Folkets flag

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lad de bedste få tjansen - uanset køn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Leder

Tillykke med de 800 år, Dannebrog. Hvad betyder flaget for dig?

Læserbrev

En meget speciel valgkamp: Hvad forstår vi egentlig ved trosfrihed?

Leder For abonnenter

En Paludan på stemmesedlen er et sundhedstegn

Læserbrev

Åbent brev til byrådet: Mere grøn energi, men frihold det åbne land for solcelleparker