Ringkøbing

Tørkeramte træer springer ud igen

Nogle bøgetræer er sprunget ud igen, efter de tabte bladene under sommerens tørke. Som her i Blodmosen mellem Krunderup og Linde, hvor de nyudsprungene bøgetræer står forårsgrønt i september. Foto: Johan Gadegaard

Flere steder kan man se nyudsprungne bøgetræer og andre løvtræer, som tager revanche efter tørken, hvor de måtte smide bladene for at overleve.

VESTJYLLAND: Normalt springer bøgen ud i maj, men i år kan man se nyudsprungne bøgetræer og -grene i september. Det er tørkeramte træer, som har tabt bladene, der nu "leger" forår og springer ud påny.

- Det er helt sikkert en reaktion på tørken. Vi ser flere steder, at løvtræer smed blade under tørken, og at de nu springer ud igen. Det viser, at træerne overlever, siger Niels Pedersen, der er skovfoged med ansvar for store skovarealer i Naturstyrelsen Vestjylland.

- Det er faktisk det samme fænomen, man ser, når man klipper en bøgehæk, og den så springer ud igen. Det er "sovende" knopper på træet, som vokser frem og springer ud, fortæller skovfogeden.

Generelt har løvtræerne en cyklus, så de er gode til at overleve, selv om de bliver udsat for noget, der ellers kunne være "livstruende".

- Hvis et træ bliver svedet i forbindelse med en brand, så vil det ofte reagere på samme måde ved at springe ud igen, siger han.

Der kan dog vise sig det problem, at de nye skud ikke når at hærde og danne træved, inden frosten sætter ind.

- Man kan se det samme med såkaldte "sankthansskud" på egetræer, som kan ende med at få frostskader og visne, siger Niels Pedersen.

- Vi ser flere steder, at løvtræer smed blade under tørken, og at de nu springer ud igen. Det viser, at træerne overlever

Niels Pedersen, skovfoged i Naturstyrelsen Vestjylland.

Begrænsede skader

I øvrigt er at han positivt overrasket over, at der ikke er flere tørkeskader i de vestjyske skove, efter det, der måske har været den tørreste sommer i 100 år.

- Jeg har været meget nervøs, men selv om nogle træer er gået ud, så er det ikke gået så slemt som frygtet, siger han.

De største skader ser han hos tre-fire år gamle lærketræer, som blev plantet efter stormfald i skovene.

- Lærketræer vokser hurtigt og har lange skud, som har et stort behov for væske. Her ser vi nogle steder, at 75 procent af træer er gået ud, siger Niels Pedersen, som lever med, at nogle træer visner og dør.

- Pudsigt nok klarer et-to år gamle beplantninger af nåletræer sig generelt godt, fordi de står i et boret plantehul, hvor de ikke er i konkurrence med andre trærødder, tilføjer han.

Enkelte store nåletræer er også gået til på grund af tørken - og få løvtræer.

- Generelt afspejler det jordbundsforholdene, hvordan træerne har klaret sig, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce