Annonce
Vestjylland

Tønne var tyndslidt: Kæmperegning for udbedring af vigtigt skib

Sandpumperen Tønne har været tyndslidt og i væsentlig dårligere stand end forventet, og det har kostet Thorsminde Havn en ekstraregning på to millioner kroner. Derfor har havnen nu brug for en driftskredit. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Havnen i Thorsminde har ikke længere penge i kassen og har behov for en kredit, fordi skibet er i dårlig stand, og det blev langt dyrere end forventet, da sandpumperen "Tønne" var til det lovpligtig tilsyn.

THORSMINDE: Sandpumperen Tønne er helt afgørende for at oprense sejlrenden og havnen i Thorsminde, så fiskekuttere kan komme ud og ind fra Vesterhavet.

Men sand og tærring slider på skibet, og regningen blev 2,1 millioner kroner større end for ventet, da skibet denne sommer var til det lovpligtige eftersyn. Skibet viste sig nemlig at være i væsentlig dårligere stand end forventet.

- Bunden var meget tyndslidt, og derfor var det nødvendigt at udskifte store dele af bunden i bagbords side, siger Lisette Sønderby, der er havnechef i Thorsminde.

Bunden skal gerne have en tykkelse på otte-ni millimeter, men nogle steder var jernpladerne i bunden helt ned på tre-fire millimeter.

- Der var både slid og en del tærring, og det skyldes især, at noget maling på indersiden af skroget havde skabt tæring, siger Lisette Sønderby.

Tønne var på bedding i næsten tre måneder fra påsken til midt i juli, før den var klar til at sejle og pumpe sand op igen.

Annonce

Hårdt liv på kysten

Det er hårdt arbejde at være sandpumpeskib ved vestkysten, og havnen havde sparet fem millioner kroner op til det store syn.

- Men vi havde ikke forudset, at det ville koste de to millioner kroner ekstra, siger Lisette Sønderby.

Sandet pumpes om i en stor kasse, og midten af skroget åbner ud til siden, når sandet skal tømmes ud. Sandpumperen Tønne er bygget i 1989 og er dermed 30 år gammel, og sådanne skibe har en begrænset levetid.

- Det er da noget, som vi skal have set på på sigt. Men jeg forventer ikke, det vil give problemer de næste fem år, siger havnechefen.

Hidtil har netop opsparingen til syn været de penge, som havnen har brugt som egen kassekredit, når for eksempel indtægter fra udleje af arealer på havnen kommer to gange om året, mens havnens udgifterne skal betales hver måned.

Thorsminde Havn er ejet af Holstebro Kommune og i forbindelse med reparationen fik havnen tilladelse til en kassekredit på to millioner kroner, som løb til årsskiftet, men den kan havnen ikke indfri på grund af den store udgift til skibet. Nu anmoder havnen i stedet byrådet om lov til at lave en driftskredit i en bank på fire millioner kroner - dog uden en kommunegaranti.

- Vi får næppe behov for fire millioner. Men drifskreditten vil sikre penge til den løbende drift, uden at vi skal spørge igen, siger Lisette Sønderby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce