Annonce
Navne

Tænksom teolog i Skjern fylder 50 år

Jens Lomborg, præst i Skjern Bykirke, runder fredag 8. november 50 år. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Præsten i Skjern Bykirke og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, ELN, runder fredag 8. november 50 år.

Skjern: - Jens Lomborg lever i Bibelen og er helt til stede i nutiden, lyder skudsmålet fra en kender af fredagens fødselar.

Udsagnet dækker over, at Jens Lomborg i udpræget grad kombinerer tro og tanke. Han bruger hele Bibelens budskab om skabelse, fald og frelse til tænksomt at tolke sin samtid og tiltale den både kærligt og med kras kritik.

Kritikken kommer blandt andet til udtryk, når Jens Lomborg som formand for ELN tager fat i kleresiets manglende tillid til Bibelen eller queer-ideologiens erobring af debatten om køn og identitet, hvor han i medierne gerne slår til lyd for, at vi tager fejl, hvis ikke vi fastholder, at køn og identitet også handler om den krop, vi er skabt med.

Den kærlige tiltale er klangbund under såvel kritik som prædikener, der altid runger af et budskab om Kristus. Som korsfæstet, som opstået fra de døde, og som den, der kalder menigheden til at være Kristi krop i verden.

Annonce

Årets teolog 2019

At Jens Lomborg er en tænksom teolog, fremgår også af, at han i år er udnævnt til Årets Teolog af Menighedsfakultetet i Aarhus. Begrundelsen lød blandt andet:

”Når vi har valgt Jens Lomborg som årets teolog 2019, er det dels fordi han har modet til at stå ved det, han finder sandt ifølge bibelsk vejledning, dels fordi han evner at gøre det på en måde, der ikke lukker dialogen med mennesker, der har en anden opfattelse. Det er en kunst at stå fast på kontroversielle synspunkter, samtidig med at man ønsker at vise både respekt og omsorg for anderledestænkende og mennesker med en anderledes identitet på disse områder.”

Mange facetter

Foruden sin teologiske embedseksamen fra Aarhus Universitet og Menigshedsfakultet har Jens Lomborg en vægtig ballast af erfaring som teolog blandt mennesker med meget forskellig baggrund.

Efter endt uddannelse underviste han unge på KFS’s ledertræningscenter, og han var udsendt af Promissio som underviser på et præsteseminarium i Botswana. Han har tillige i en årrække været næstformand i Ordet & Israel, en bevægelse der har betydet meget for hans tillid til Bibelen, kærlighed til det jødiske folk og forventningen til Jesu genkomst.

De seneste 13 år har han været præst i frimenigheden Skjern Bykirke.

Blandt Jens Lomborgs mange facetter finder man også lyrikken. Gennem årene har han oversat en række sange og salmer. Og i sin fritid fortolker han nobelprismodtageren Bob Dylans gospelrock som frontfigur i bandet Dylans Gospel Revisited.

Jens Lomborg har i halvdelen af sit liv været gift med Heidi, og parret har sammen skabt et åbent, gæstfrit hjem med stor menneskelig generøsitet.

Parret har fire døtre – og en dværgschnauzer. Især sidstnævnte nyder godt af fødselarens behov for at klare tankerne under raske gåture rundt i Skjern og omegn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce