Erhverv

Syv gode råd om budgettering og forecasting

Det er ingen hemmelighed, at man især i mindre og mellemstore virksomheder har svært ved at se værdien af at lægge budgetter, men det er faktisk lidt ærgerligt.

Gjort rigtigt kan et budget nemlig forvandles fra en skrivebordsopgave for regnskabsfolk til et styringsværktøj for ledelsen, men det kræver, at man gør sig nogle overvejelser på forhånd.

1. Hvad skal det bruges til?

Det er vigtigt på forhånd at gøre sig klart, hvad budgettet skal bruges til.

Er det kun til glæde for banken? Er det for at finde mulige omkostningsbesparelser, eller for få støtte til de daglige beslutninger?

Fastlæg formålet før alt andet.

2. Budgettet skal spejle strategien

Et budget, hvor man blot fremskriver tallene fra det seneste årsregnskab, kan ikke bruges til ret meget.

Budgettet skal afspejle de planer, som virksomheden har for budgetperioden. Er der ikke lagt nogen planer, er udarbejdelsen af budgettet en perfekt anledning til at gøre det.

3. Er forudsætningerne på plads?

Et godt budget forudsætter, at der er tænkt over de indre sammenhænge.

Hvis omsætningen stiger, følger vareforbruget med, men kan den øgede omsætning realiseres med det samme antal medarbejdere og uden investeringer i materiel og lokaler?

4. Flere skal inddrages

For at kunne bruges som styringsredskab, skal et budget opbygges, så det indeholder de informationer, der er brug for.

Derfor er udarbejdelsen af budgettet ikke kun en opgave for økonomiafdelingen. Ledere på alle niveauer skal derfor inddrages i processen, men ikke med input til tallene, men også til opbygningen, så de efterfølgende kan bruge det inden for hver deres felt.

5. Realistisk periodisering

Et budget kan og skal normalt kunne periodiseres mindst på månedsbasis.

Også på dette punkt er det vigtigt, at budgetlægningen afspejler virkeligheden, så der ikke regnes med samme omsætning i en måned med 16 arbejdsdage som i en måned med 22 arbejdsdage.

6. Mulighed for simulering

At kunne foretage simuleringer øger brugbarheden af et budget rigtig meget.

Det kan være både tids- og omkostningskrævende at opbygge et budgetværktøj, der kan dette, men al erfaring viser, at det er en lønsom investering.

7. Husk også et likviditetsbudget

Et budget, der kun omfatter driften, er som at stå på et ben. Det kan være svært at holde balancen.

Et likviditetsbudget er vigtigt for at kunne vurdere, hvornår de likviditetsmæssige spidsbelastninger er størst, og om de eksisterende kreditrammer er tilstrækkelige.

Arne B. Jepsen, Senior Partner, BDO. Pressefoto

Arne B's blog

Med 40 år i revisionsbranchen er Arne B. Jepsen rådgivende revisor for kunder fra vidt forskellige brancher.

Specialet er rådgivning inden for skat, køb og salg af virksomheder samt generationsskifte.

Interessen går især i retning af de små og mellemstore virksomheder, da det særligt er herfra, at landets vækst skal komme.

Arne B. Jepsen er Senior Partner og statsautoriseret revisor i rådgivningsvirksomheder BDO, som leverer nyheder om skat, moms og regnskab til Erhverv+.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce