Annonce
Debat

Systemovergreb - igen igen

I denne måned har jeg læst en meget anbefalelsesværdig bog: "Far i klemme. De røde skilsmisser - når systemet begår overgreb". Bogen handler om, hvad der kan ske, når myndigheder (i dette tilfælde endda lokale i form af socialforvaltningen i Herning Kommune, statsforvaltningen i Ringkøbing og retten i Herning) blandt mange andre overgreb tvangsanbringer to børn på et fejlagtigt grundlag og dermed varigt skader en familie frem for at beskytte og hjælpe samme.

Bogen er en sand gyser. Fra den virkelige verden. Og desværre alt for kendt fra mit eget arbejde som advokat. Vi har vitterligt et rystende og ret så forfærdeligt retssystem, når det kommer til de 10 procent af skilsmisser med børn, som er højkonfliktsager, og hvor den ene af parterne ofte har en karakterafvigende personlighedsforstyrrelse og er enten for eksempel psykopat eller sociopat.

Alle os, der lever som de 90 procent uden at have haft en karakterafviger og grænseoverskridende person tæt inde på livet, er nemlig blinde. Vi ser ikke tegnene, og vi orker ikke at tale om fortiden. Selv om vi er fagpersoner, vil vi helst se, at skilte forældre bliver ansvarlige, koncentrerer sig om nutiden og dermed finder en hurtig løsning på spørgsmålene om forældremyndighed, børnenes bopæl og til sidst en god samværsordning.

Hvis psykopatens ofre ikke allerede på skilsmissetidspunktet var tyndslidte og nervøse ringvrag, så ender de ofte som sådanne, når de har mødt de af mig anførte grundholdninger hos myndighederne og fagpersoner. Jeg har gennem mine 20 år som advokat selv oplevet, hvordan den karakterafvigende forælder formår at fremstå charmerende, veltalende, tydelig og overskudsagtig, mens den voldsudsatte fremstår som det modsatte. Børn udleveres til samvær uden tilbundsgående undersøgelser af, hvad der er bedst for dem.

Bogen fik mig til at tænke på den kronik, jeg skrev i april 2015 og fik udgivet på Folkets Avis under overskriften "Systemet før mennesket?", som handlede om to af mine egne klienters konkrete sager om henholdsvis børnepornografi og tvangsfjernelse af et barn. I begge disse sager blev der lige som i den omtalte bog begået systemovergreb mod borgere, som myndighederne i bund og grund skulle tjene i stedet for at genere. I begge sager startede mine klienter ud med at anmode om hjælp fra myndighederne, og anmodningen om hjælp endte med præcist det modsatte.

Min konklusion dengang var, at hvis du eller dine børn har brug for hjælp, støtte og vejledning, så hold dig langt væk fra systemet. Søg hjælp i dit netværk. Det offentlige kan nemlig ende med at ville tvangsfjerne dit barn, og anklagemyndigheden kan undlade at efterforske det, du anmelder, og i stedet rejse tiltale mod dig.

Hvis folk følger mit råd fra dengang, så kan det i bedste fald være, at det alene er de 10 procent højkonfliktramte forældre, der ender i systemet af den grund, at de ikke har noget valg grundet konfliktens karakter og involvering af børn. Til gengæld kunne jeg håbe på, at det offentlige så har tid til og mulighed for at undersøge tingene og sagerne grundigt, inden der træffes beslutninger, fordi vi andre holder os væk. Alternativet tør jeg slet ikke tænke på: At systemet ikke forbedrer sig, og at den voldsudsatte med børn skal udsættes for yderligere overgreb, som vi kan læse om i bogen "Far i klemme" af Bruno Skibbild.

Sidder du nu og tænker på, at man også bare kunne flygte fra den voldelige forælder og på den måde undgå indblanding fra myndigheder og den anden forælder, vil jeg i højeste grad fraråde dette. Østre Landsret har nemlig torsdag den 28. juni 2018 stadfæstet byrettens dom i en sag, hvor en kvinde rejste til udlandet uden samtykke fra børnenes fædre med den begrundelse, at hun ville beskytte børnene mod dem. Hun har ifølge Ekstra Bladets oplysninger fået en dom på halvandet års ubetinget fængsel for børnebortførelse. Borgernes selvtægt straffes hårdt, som det ses. Til gengæld er der åbenbart ingen straf, når myndighederne begår overgreb mod borgerne, jf. bogen "Far i klemme".

Annonce

Bogen er en sand gyser. Fra den virkelige verden. Og desværre alt for kendt fra mit eget arbejde som advokat. Vi har vitterligt et rystende og ret så forfærdeligt retssystem, når det kommer til de 10 procent af skilsmisser med børn, som er højkonfliktsager, og hvor den ene af parterne ofte har en karakterafvigende personlighedsforstyrrelse og er enten for eksempel psykopat eller sociopat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Innovest 2: Lad der ikke gå sognepolitik i sagen

Læserbrev: På tirsdag skal Byrådet behandle sagen omkring Innovest2. Jeg har en stor bekymring i forhold til at flytte jobcenteret ud af midtbyen og derved miste cirka 24.000 besøgende, samt ikke mindst cirka 150 arbejdspladser i Skjern centrum - stik imod alle ekspertanbefalinger omkring en aktiv handelsby. I Økonomiudvalget har vi drøftet sagen ad flere omgange, og har indsnævret sagen til tre mulige scenarier, hvor vi i alle scenarier beholder Borgerservice i Skjern midtby, så langt så godt! De tre scenarier er som følger: Scenarie A: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket. Scenarie B: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket samtidig med at Land By og Kultur flyttes fra Ringkøbing til Innovest2. Scenarie C: Alt bliver, hvor det er, og der igangsættes renovation af Finderupsvej 7 og 9. Jeg mener faktisk, det optimale scenarie er, kun at flytte LBK fra den dyrt lejede Vestas bygning på havnen i Ringkøbing til Innovest2. Da vi i sin tid flyttede LBK fra Tarm til Ringkøbing var vi enige om, at det var en midlertidig flytning, og nu har vi så muligheden for at flytte LBK tilbage til området, samtidig med at det kan være med til at styrke igangsætningen til et Innovest2. Vil det så ikke have betydning for handelslivet i Ringkøbing? Jo, men ikke i samme omfang, som hvis man flytter Borgerservice og Jobcenteret fra Skjern midtby. Sammenlagt har Borgerservice og Jobcenteret 40.000 besøgende om året. LBK er ikke på samme måde et servicecenter, der modtager mange borgerbesøg. Desuden er beliggenheden på havnen i Ringkøbing helt unik, og vel måske den absolut bedste beliggenhed i kommunen. En sådan beliggenhed skal vi ikke fylde op med kommunale arbejdspladser, her kunne i stedet ligge attraktive lejligheder. På trods af mange gode argumenter samt store synenergier ved at placere LBK ved siden af RKSK forsyning i Inovest, og en yderst attraktiv business case, der viser en tilbagebetalingstid på kun 15-16 år, fornemmer jeg, at der er gået ”sognepolitik” i sagen, og en del byrådspolitikere ikke vil være med til at flytte arbejdspladser fra Ringkøbing til Skjern. Skal vi alene flytte Jobcenteret, for at hjælpe Innovest2 på vej, som forslået i scenarie 1, er det for mig vigtigt, at der kommer noget andet end bare lejligheder på Finderupsvej. Der bør i givet fald stilles konkrete krav og laves restriktioner, således der er en garanti for, der kommet aktivitet, som skaber liv i midtbyen, som også handelsforeningen og Gentænk Skjern anbefaler, for at de kan bakke op. Desværre har jeg lyttet mig til, at der ikke kan gives garantier eller laves restriktioner for Finderupsvej, og det er heller ikke en del af de forskellige scenarier, vi skal stemme om tirsdag. I stedet er der lagt op til at lade det være op til en kommende køber, hvad der skal være på grunden, dermed må man formode, at der alene bliver boliger. De ellers gode tanker og ideer fra Borgermødet i Kulturcenteret er derfor intet værd, og hvorfor så afholde et borgermøde, hvis man ikke lytter til borgerne? Såfremt der ikke bliver stillet garantier for aktivitet på Finderupsvej ved en udflytning af Jobcenteret, vil det være min indstilling at stemme for scenarie 3, nemlig at vi intet flytter men i stedet igangsætter renovering af Finderupsvej 7-9. Dette vil i øvrigt også være til glæde for de mange borgere, som har udtrykt bekymring omkring en udflytning til Innovest, da der i dag allerede er store trafikale udfordringer i området omkring Innovest og Skolebyen og meget lidt offentlig transport.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce