Debat

Systemovergreb - igen igen

I denne måned har jeg læst en meget anbefalelsesværdig bog: "Far i klemme. De røde skilsmisser - når systemet begår overgreb". Bogen handler om, hvad der kan ske, når myndigheder (i dette tilfælde endda lokale i form af socialforvaltningen i Herning Kommune, statsforvaltningen i Ringkøbing og retten i Herning) blandt mange andre overgreb tvangsanbringer to børn på et fejlagtigt grundlag og dermed varigt skader en familie frem for at beskytte og hjælpe samme.

Bogen er en sand gyser. Fra den virkelige verden. Og desværre alt for kendt fra mit eget arbejde som advokat. Vi har vitterligt et rystende og ret så forfærdeligt retssystem, når det kommer til de 10 procent af skilsmisser med børn, som er højkonfliktsager, og hvor den ene af parterne ofte har en karakterafvigende personlighedsforstyrrelse og er enten for eksempel psykopat eller sociopat.

Alle os, der lever som de 90 procent uden at have haft en karakterafviger og grænseoverskridende person tæt inde på livet, er nemlig blinde. Vi ser ikke tegnene, og vi orker ikke at tale om fortiden. Selv om vi er fagpersoner, vil vi helst se, at skilte forældre bliver ansvarlige, koncentrerer sig om nutiden og dermed finder en hurtig løsning på spørgsmålene om forældremyndighed, børnenes bopæl og til sidst en god samværsordning.

Hvis psykopatens ofre ikke allerede på skilsmissetidspunktet var tyndslidte og nervøse ringvrag, så ender de ofte som sådanne, når de har mødt de af mig anførte grundholdninger hos myndighederne og fagpersoner. Jeg har gennem mine 20 år som advokat selv oplevet, hvordan den karakterafvigende forælder formår at fremstå charmerende, veltalende, tydelig og overskudsagtig, mens den voldsudsatte fremstår som det modsatte. Børn udleveres til samvær uden tilbundsgående undersøgelser af, hvad der er bedst for dem.

Bogen fik mig til at tænke på den kronik, jeg skrev i april 2015 og fik udgivet på Folkets Avis under overskriften "Systemet før mennesket?", som handlede om to af mine egne klienters konkrete sager om henholdsvis børnepornografi og tvangsfjernelse af et barn. I begge disse sager blev der lige som i den omtalte bog begået systemovergreb mod borgere, som myndighederne i bund og grund skulle tjene i stedet for at genere. I begge sager startede mine klienter ud med at anmode om hjælp fra myndighederne, og anmodningen om hjælp endte med præcist det modsatte.

Min konklusion dengang var, at hvis du eller dine børn har brug for hjælp, støtte og vejledning, så hold dig langt væk fra systemet. Søg hjælp i dit netværk. Det offentlige kan nemlig ende med at ville tvangsfjerne dit barn, og anklagemyndigheden kan undlade at efterforske det, du anmelder, og i stedet rejse tiltale mod dig.

Hvis folk følger mit råd fra dengang, så kan det i bedste fald være, at det alene er de 10 procent højkonfliktramte forældre, der ender i systemet af den grund, at de ikke har noget valg grundet konfliktens karakter og involvering af børn. Til gengæld kunne jeg håbe på, at det offentlige så har tid til og mulighed for at undersøge tingene og sagerne grundigt, inden der træffes beslutninger, fordi vi andre holder os væk. Alternativet tør jeg slet ikke tænke på: At systemet ikke forbedrer sig, og at den voldsudsatte med børn skal udsættes for yderligere overgreb, som vi kan læse om i bogen "Far i klemme" af Bruno Skibbild.

Sidder du nu og tænker på, at man også bare kunne flygte fra den voldelige forælder og på den måde undgå indblanding fra myndigheder og den anden forælder, vil jeg i højeste grad fraråde dette. Østre Landsret har nemlig torsdag den 28. juni 2018 stadfæstet byrettens dom i en sag, hvor en kvinde rejste til udlandet uden samtykke fra børnenes fædre med den begrundelse, at hun ville beskytte børnene mod dem. Hun har ifølge Ekstra Bladets oplysninger fået en dom på halvandet års ubetinget fængsel for børnebortførelse. Borgernes selvtægt straffes hårdt, som det ses. Til gengæld er der åbenbart ingen straf, når myndighederne begår overgreb mod borgerne, jf. bogen "Far i klemme".

Bogen er en sand gyser. Fra den virkelige verden. Og desværre alt for kendt fra mit eget arbejde som advokat. Vi har vitterligt et rystende og ret så forfærdeligt retssystem, når det kommer til de 10 procent af skilsmisser med børn, som er højkonfliktsager, og hvor den ene af parterne ofte har en karakterafvigende personlighedsforstyrrelse og er enten for eksempel psykopat eller sociopat.

Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Voldsom kritik af socialtilsynet i Schuberts Minde-sag: Det lugter af personlig hetz

Læserbrev

Højhuse og højspænding: Master, mandater og meninger

Læserbrev: I et læserbrev i Dagbladet søndag retter Bjarne Nielsen en skarp kritik af politikere i almindelighed og af mig i særdeleshed. Bjarne reflekterer over det forhold, at jeg har stemt for et etagebyggeri i Videbæk og nu personligt rammes af etableringen af 400 KV-ledningen, der antagelig bliver placeret meget tæt på Laugesens Have, hvor jeg er leder og hvor jeg har tjenestebolig med bopælspligt. I læserbrevet tillægger Bjarne Nielsen mig holdninger, jeg aldrig har haft, og udtryk, jeg aldrig har brugt. Jeg mener ikke, etagebyggeriet er uden betydning for de naboer, der bor tættest på. Og jeg har aldrig sagt det. Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis Bjarne Nielsen ville holde sig til det, jeg faktisk mener, og det, jeg faktisk har sagt. Jeg har besøgt naboerne til etagebyggeriet. Jeg har talt med dem. Jeg har brugt langt mere tid på modstandere af projektet, end jeg har brugt på projektmagerne. I alle politiske sager mener jeg, det er en pligt at orientere sig grundigt, inden man tager stilling. Det har jeg gjort i den sag. Herefter har jeg taget stilling. I byrådet var der et flertal for etagebyggeriet. Det er mandaterne der tæller. Det er demokrati. Jeg forstår og anerkender fuldstændig de gener, det påfører beboerne på Dalsvinget. Det har jeg sagt gennem hele sagen. Det mener jeg stadig. Alle beslutninger i politik har konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af det. Særligt enhver form for udbygning eller udvikling - af hvad art tænkes kan. Vi ønsker øget bosætning i alle vores byer. Vi ønsker en bedre infrastruktur. Vi ønsker et bedre klima. Vi ønsker bedre og større bygninger til institutioner. Det er altid en knivskarp afvejning af fordele og ulemper. Det er et klassisk politisk dilemma. Vi er valgt til at træffe beslutninger. Det mener jeg, politikere skal gøre - og så i øvrigt tage ansvar for beslutningerne. For så vidt angår anlæg af en 400 KV-ledning tæt på Laugesens Have gælder præcis det samme forhold. Jeg er personlig berørt af projektet al den stund, at min bolig kan blive eksproprieret. Jeg er derfor inhabil i sagen - og må ikke deltage i den politiske behandling af sagen. Det beklager jeg. Men det er vel rimeligt, at politikere afholder sig fra at behandle sager, som de kan have personlige interesser i? Jeg er ansat som leder af Laugesens Have. Her er det min opgave at forsvare de forretningsmæssige interesser på stedet. Laugesens Have og jeg selv forventer at blive behandlet med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere eller virksomheder. I den forbindelse vil jeg understrege, at Laugesens Have og jeg må tage de heraf følgende konsekvenser. Det er min mening. Jeg har aldrig sagt andet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Mindreårig pige udsat for seksuelle overgreb af større dreng på Schuberts Minde

Skjern

Fredagen bød på flere færdselsuheld

Annonce