Annonce
Læserbrev

Synd for både ulv og menneske: Vi kan ikke hegne os ud af problemerne

Læserbrev: En ulveentusiast gør i avisen 15. oktober opmærksom på, at EU-domstolen har bekræftet, at ulven er stærkt artsbeskyttet. Men hvorfor falde på halen over det og opgive enhver modstand mod ulve i Danmark? Miljøministeren kunne jo bruge lidt energi i EU på sammen med sine kolleger at arbejde for at ændre habitatsbestemmelser i stedet for at rejse rundt og profilere sig selv og det såkaldte sikre ulvehegn.

Flere steder i EU reguleres ulve lovligt, for eksempel i Letland og vel også i vort broderland. Der må også kunne argumenteres for en nødvendig afskydning af problemulve i Danmark. Ulven er jo på ingen måde en truet dyreart, den er øverst i fødekæden og helt uden fjender. Ulven har over de seneste generationer bredt sig fra Østeuropa og har vel nærmest okkuperet Vesteuropa, fordi bestanden har fået lov til at vokse uhæmmet gennem årtier, selv om mange regioner i Vesteuropa er uegnede som ulveland.

I Danmark mangler vi ødemark til at bære en ulvebestand. Ulven er her nok mere af pladsmangel end af lyst. Det er synd for både ulv og menneske, som stresses af konfrontationer i et så intensivt dyrket og tæt beboet land.

Vi kan jo ikke hegne os ud af problemerne. Verdensnaturfonden protesterer mod vildsvinehegnet ved Grænsen. Det skader den vilde fauna, siger man. Hvad så med alle ulvehegnene?

Vi kan håbe på, at problemet løser sig selv ved naturlig udvandring mod syd, jævnfør at flere af hvalpene fra ulvekoblet ved Ulfborg sidste år er genfundet i Tyskland.

Man skal nok ikke forvente, at en længe ventet forvaltningsplan for ulve i Danmark vil løse noget som helst. For tør Vildtforvaltningsrådet overhovedet definere og bruge betegnelsen problemulv? De udtalelser, som hidtil er faldet specielt fra Danmarks Naturfredningsforening, tyder mere på, at det mere gælder om at beskytte ulven mod mennesket end omvendt.

Når man henviser til erfaringer fra Tyskland med effektiv hegning, så er det de elitære beslutningstagere, der snakker sammen over landegrænser. Og det behøver langt fra at dække over sandheden eller den almindelige borgers opfattelse og mening. I øvrigt kan de to lande slet ikke sammenlignes landskabs- og biotopmæssigt. I Tyskland har man ”Bundesländer” med skovprocenter på op til 50-60.

Jeg ser gerne ulven i Danmark, men ulve, der overfalder og lemlæster husdyr, skal kunne bortskydes med kort varsel. Det skylder vi dyreværn og dyrevelfærd.

For mere end 200 år siden udryddede vore forfædre ulven i Danmark, den uddøde ikke. Dengang var der ikke plads til ulven, det er det så nu, hvor landet i langt højere grad er opdyrket. Forstå det, hvem der kan!

Annonce
Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce