Indland

Sygehus har kontakt til familier på afdeling med mrsa-smitte

Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
11 personer, heriblandt seks spædbørn, er blevet smittet med mrsa på Sjællands Universitetshospital Roskilde.

Sjællands Universitetshospital Roskilde har haft kontakt til 24 ud af 25 familier, der har været på sygehusets neonatalafsnit i tiden siden 3. marts i år.

Det oplyser ledende overlæge Jonas Wadt Manthorpe.

Hospitalet oplyste onsdag, at seks spædbørn samt fem forældre er blevet smittet med mrsa-bakterien på neonatalafsnittet.

Derfor blev 25 familier, der har været på afsnittet, kontaktet og opfordret til at blive undersøgt for bakterien hos egen læge.

- Vi har både skrevet og ringet til dem. Så vi har snakket med dem. De er informeret og har det godt.

- Der er én udestående, siger Jonas Wadt Manthorpe med henvisning til, at man ikke har kunnet få fat på den sidste familie endnu.

Seks af de i alt 11 smittede har fået en infektion, mens de fem andre er raske smittebærere.

Bakterien kan ikke behandles med almindelig penicillin.

Raske mennesker, der er smittet med mrsa, vil ofte slet ikke opdage, at de har bakterien. De kan dog stadig smitte andre.

- Det er klart, at det er en af grundene til, at man skal undersøges.

- Det er også vigtigt på den måde, at de skal have muligheden for at blive undersøgt. Men i det omfang, at de har det godt, så er der ikke en hastende faktor i det.

- Det skal de gøre stille og roligt hos egen læge, siger Jonas Wadt Manthorpe.

Mrsa er en stafylokokbakterie, der kan give bylder, børnesår og andre former for betændelse.

Det særlige ved bakterien er, at den ikke reagerer på almindelig penicillin og kun kan behandles med særlig antibiotika.

For tidligt fødte børn er særligt udsatte for at blive smittet med bakterien, men de får dog sjældent en infektion.

Børneafdelingen på hospitalet i Roskilde vil formentlig ikke blive lukket, oplyste Jonas Wadt Manthorpe til Ritzau onsdag.

- Vi mener, at vi har styr på situationen for nærværende. Men vi overvåger det nøje og vil træffe en anden beslutning, hvis det bliver nødvendigt, sagde han.

/ritzau/

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce