Alarm 112

DSB gav fejlagtig forklaring på aflyste tog på Fyn

Erik Luntang/Ritzau Scanpix
Det var en fejl, at DSB meldte ud, at togaflysninger skyldtes sygdom blandt førere, oplyser informationschef.

En række lokomotivførere lå søndag formiddag syge, og det førte til, at togdriften på Svendborgbanen midlertidigt blev indstillet.

Det oplyste DSB's presseafdeling omkring klokken 11 til Ritzau.

Togene kunne ikke køre uden førere, og derfor blev der indsat togbusser mellem Odense og Svendborg, lød det.

Men søndag aften oplyser DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2/Fyn, at det er en fejl, at man har meldt ud, at togaflysninger skyldes sygdom blandt lokomotivførere.

- Jeg ved ikke, hvordan det her konkret er blevet meldt ud, men det er i hvert fald forkert, at det er på grund af sygdom.

- Det skal vi selvfølgelig beklage, lyder det videre for informationschefen.

Udmeldingen om sygdom kom da også bag på forbundsformand i Dansk Jernbaneforbund Henrik Horup, der ikke kunne genkende billedet.

Dansk Jernbaneforbund er på ingen måde vidende om, at sygefraværet blandt lokomotivpersonalet er unormalt højt, lød det fra formand Henrik Horup.

- Dansk Jernbaneforbund tager på det kraftigste afstand fra, at DSB offentligt hænger lokomotivførerne, DSB's egne medarbejdere, ud som årsagen til indstilling af togdriften.

- Dette er efter Danske Jernbaneforbunds vidende helt ukorrekt, sagde formanden i en pressemeddelelse.

Ifølge ham er der ikke tale om en akut mangel på lokomotivførere. Det er derimod en personalemangel, som er blevet tydelig, efter at flere har søgt væk fra virksomheden den seneste tid, mener Dansk Jernbaneforbund.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce