Annonce
Klima

Sydhavsekspedition: Rekordmange hvaler vender tilbage til slagtepladser

Forskere har observeret rekordmange hvaler omkring øen South Georgia i Sydatlanten, hvor hvalfangere tidligere slagtede dem i tusindvis. Her er det pukkelhvaler, hvis bestand næsten er genetableret i Atlanten. Foto: Christopher Swann/Science Photo Library/Ritzau Scanpix
Hvalforskere ser rekordmange truede blåhvaler og pukkelhvaler omkring øen South Georgia, der var epicentret for hvalfangst i Sydatlanten.

I det sydlige Atlanterhav, godt og vel 1.300 kilometer sydsydøst fra Falklandsøerne, eller omtrent halvvejs mellem Argentinas spids og Antarktis, ligger den vindblæste ø South Georgia. Da den norske antarktisfarer og opdagelsesrejsende Carl Larsen besøgte øen i 1904, bed han straks mærke i én ting i det iskolde hav omkring øen: Hvaler.

- Jeg ser dem i hundred- og tusindvis, sagde han, og søgte, og fik, straks tilladelse til at drive hvaljagt fra øen.

Det var han og hans kolleger djævelsk gode til, og South Georgia blev epicentret for hvaljagt i Sydatlanten. Igennem de næste 60 år blev flere end 176.000 hvaler dræbt i havet rundt om øen i jagten på deres værdifulde olie, og hvalbestandene blev næsten decimeret.

Men nu tyder alt på, at hvalerne vender tilbage til de gamle slagtepladser rundt om South Georgia.

Annonce
55 blåhvaler er meget, meget gode nyheder. Ved sidste ekspedition i 2018 så og hørte vi kun to.

Rekordmange blåhvaler

Ombord på forskningsskibet R/V Braveheart har hvalforskere fra fem forskellige lande netop gennemført en 21-dages ekspedition i havet omkring South Georgia. Her var de på jagt efter den sjældne sydlige rethval – ikke for at harpunere den, men for at samle viden om bestandenes størrelse, dyrenes sundhed og migrationsmønstre.

De så kun få sydlige rethvaler, men forskningsekspeditionen var en stor succes, fortæller ekspeditionsleder Jennifer Jackson, der er hvalforsker ved British Antarctic Survey, der står bag ekspeditionen. Forskerne så og hørte 790 pukkelhvaler og 55 blåhvaler, selvom de endda ikke specifikt var på udkig efter dem.

- 55 blåhvaler er meget, meget gode nyheder, siger Jennifer Jackson. Ved sidste ekspedition i 2018 så og hørte vi kun to.

Det er rekordmange observationer af de sjældne blåhvaler, og det tyder på, at South Georgia igen er blevet et vigtigt område for hvalerne, der kommer der for at spise gennem sommeren, forklarer hun.

Christopher Swann/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

Hvalfangst udryddede dem næsten

Jennifer Jackson understreger, at selvom forskerne på turen har set dem i antal, der er uden fortilfælde, så er blåhvalerne stadig kritisk truet.

- Vi ved meget lidt om bestanden af blåhvaler i havene omkring Antarktis, fordi det er meget dyrt og besværligt at undersøge det, siger hun. Vi kan ikke vide, om vi ser så mange blåhvaler en anden gang.

Den sidste store undersøgelse af antallet af blåhvaler er helt tilbage fra 1998, hvor den Internationale Hvalkommission anslår, at der var blot omkring 2300 blåhvaler tilbage på den sydlige halvkugle – cirka 1 procent af bestanden før hvalfangstens start.

Fredningen virker

Selvom blåhvalernes status er så usikker, er Jennifer Jackson stadig begejstret for, at ekspeditionen observerede så mange eksemplarer, både af dem og af pukkelhvaler.

- Det er klart, at fredningen har virket, siger hun. Nu ser vi pukkelhvaler i omtrent samme tæthed som for hundrede år siden, da hvalfangst først startede i South Georgia.

Jennifer Jackson fortæller, at bestanden af pukkelhvaler i Atlanten er omkring 90 procent af bestanden før hvalfangst. Det er imponerende, fordi de, ligesom blåhvalen, var et voldsomt populært byttedyr for hvalfangere.

Det er ikke en overraskelse, at pukkelhvalbestanden kommer retur, siger hun, men hun og hendes kolleger er overraskede over, at de ser flere og flere pukkelhvaler, der besøger de gamle jagtmarker rundt om South Georgia.

- Vi vidste godt, at bestanden ud for Brasiliens kyst havde det godt, men siden 2013 er de begyndt at vende tilbage til South Georgia. Vi ved ikke hvorfor, de kom så pludseligt og bliver ved med at komme der, men en teori er, at de simpelthen har genopdaget området som et godt sted at finde mad, siger Jennifer Jackson.

I 1920 var pukkelhvalen næsten udryddet, og nu er bestanden tæt på at komme sig.

Hvalforskning i Sydatlanten

Det er dyrt og besværligt at undersøge hvaler i Sydatlanten. Vejret er dårligt, det blæser og er koldt. Derfor gælder om at samle så meget viden som muligt, når forskerne er afsted. De indsamler hvallort for at teste deres niveauet af stresshormoner, undersøger hvalernes føde ved hjælp af hudprøver og bruger droner til at samle prøver på hvalernes blåst – deres vandsprøjt – for at teste for bakterier.

Forskerne tager desuden billeder for at identificere enkelte hvaler, og Jennifer Jackson fortæller, at turistbilleder af hvaler også er en stor hjælp til at kortlægge hvalbestande. Hun opfordrer til, at folk med private hvalbilleder lægger dem op på www.happywhale.com for at hjælpe forskerne.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

112

Stjålet hjelm smidt imod rude

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce