Annonce
Rejser

Sydafrika: Et bjerg af sundhed

Caruka Fourie med nogle af de blade, der giver velvære til kunderne og smør på brødet på Skimmelberg. Foto: Jens Rasmussen
I Sydafrika bliver buchu nærmest betegnet som en mirakelplante. I dag bruges bladene fra planten til te, olier og creme.

Tæt på byen Clanwilliam i det vestlige Sydafrika ligger bjerget Skimmelberg. Det har sin helt egen guldåre, og den løber aldrig tør. Guldet er en plante, buchu. Af dens blade laver man primært te, men også olier og creme. Allerede for flere århundreder siden havde Khoisan-folket luret, at der var noget specielt ved buchu-planten, som groede på bjerget Skimmelbergs skråninger. Khoisan-folket tyggede bladene i den behagelige tro, at det gav evig ungdom. Buchu-bladene blev i det 18. århundrede eksporteret til England, hvor det selvfølgelig blev brugt til "a nice cup of tea". Drikken blev dog i folkemunde kaldet "adel-te", da den var rasende dyr og kun overklassen havde råd til de liflige dråber. Der var også otte baller af den dyre te om bord på Titanic. I dag er buchu-planten i familieeje. Sammen med sin "søster-plante" rooibos er buchu i dag virksomheden Skimmelbergs store te-sællerter. Buchu og rooibos høstes på et 2000 hektarer stort område. Bladene bliver høstet ved håndkraft én gang om året – fra januar til marts. De 24 faste medarbejdere bliver i denne periode suppleret med 60-70 flere medarbejdere. - Vi bor i et meget tørt område, så vi er nødt til at vande to gange om dagen, forklarer Caruka Fouriex. Buchu-planten bliver en meter høj på et år, og nogle planter kan holde 16-18 år. Skimmelberg høster 300-500 ton om året, både buchu og rooibos. Og Skimmelberg rammer med sine organiske produkter lige ned i Vestens mange livsstilssygdomme. Der er faktisk ikke en lidelse, som buich og rooibos ikke kan bekæmpe. Anti-inflammatorisk, antioxidanter, anti-septisk (bakteriedræbende), anti-aldring. Forkølelse, gigt, nyresten og hjerte- og mavekvaler står også på listen over, hvad buchu og rooibos er godt for og imod.

Annonce

Buchu

Skimmelberg-te får mange plusser, og stort set alle kan nyde godt af planten fra Skimmelbergs skråninger.
Kun gravide og brystgivende mødre bør holde en pause fra helseteen.
Og hvad er så en perfekt kop te? Vandet skal være 90 grader, og tebrevet skal trække i fire minutter.
Skimmelberg distribuerer endnu ikke sin te i Skandinavien. Men producenten kan kontaktes på Skimmelberg Pty. Ltd., P.O. Box 255, Clanwilliam, 8135 South Africa.
Buchu er navnet, og der høstes 300-500 ton om året på bjergskråningen. Foto: Jens Rasmussen
En smuk tekande med de liflige og helsegivende dråber. Foto: Jens Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce