Annonce
Erhverv

Svineproducenter går et historisk godt år i møde: Det kan blive redningen for vores generation

Formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, ser aldeles lyst på det kommende år. PR-foto
Formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg fra Lyne, ser optimistisk på tilværelsen for svineproducenterne ved indgangen til 2020. Han tror på flere penge i branchen.

Lyne: Det er ikke altid lige nemt at være en del af det danske landbrug, men formanden for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg fra Lyne, tror, at 2020 bliver bedre end aldrig før.

- Vi står i et historisk øjeblik, hvor vi endelig kan tjene penge på grise – både smågrise og slagtesvin. Det falder på et tørt sted for de fleste af os, så det er rigtig godt. Faktisk ser jeg 2020 som det år, der kan gå hen og blive min generations redningsår, siger han, men understreger dog, at det er op til den enkelte svineproducent at udnytte den historisk gode periode fuldt ud.

Lige nu er der gode priser for svin, og Kim Heiselberg mener, at det kan betyde et frirum, der kan give de enkelte svineproducenter styr på deres økonomi.

- Det er nu, vi har mulighed for at komme ud af bankernes jerngreb og få konsolideret vores virksomheder. Og endelig giver det os mulighed for at få foretaget nogle tiltrængte generationsskifter. Alt det skal vi nu sørge for at få udnyttet fuldt ud, siger formanden i en pressemeddelelse.

Annonce

Svinepest er en joker

Kim Heiselberg er dog ikke blind for, at det hurtigt kan vende, for der er også trusler, der lurer.

- Afrikansk svinepest er en joker. Den har givet os høje priser på grise, men den er også en risiko, der rykker stadig tættere på.

Derfor anerkender formanden også Folketingets handlekraft, der gjorde det muligt få sat vildsvinehegnet op i tide, og det gør ham fortrøstningsfuld:

- Risikoen stiger for, at der kommer svinepest til Tyskland, men jeg har is i maven. Foruden hegnet har vi et velfungerende vaske-setup ved grænsen samt stor fokus fra alle landmænd, transportører og øvrige aktører i branchen på at holde smitten ude. Alle løfter i flok for at sikre den danske svineproduktion mod smitte, siger han.

Kim Heiselberg opfordrer til, at regeringen i højere grad begynder at opfatte dansk svineproduktion som en oplagt del af løsningen i stedet for en del af problemet.

- Jeg håber, at regeringen kan se, at landbruget er en oplagt løftestang for dansk vækst, miljø og klima, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvad siger byrødderne: Vil I stiltiende acceptere Vattenfalls fremgangsmåde?

Læserbrev: Ser byrådet Vattenfall som velgører? Eller er vi tilskuere til Kejserens nye klæder? For når Vattenfall (VF) fremhæver, at de lytter til lokalbefolkningen og “ofrer sig” med et trecifret millionbeløb for at flytte Vesterhav Syd, virker det som om de tilsidesætter en række fakta. Nemlig at det trecifrede millionbeløb - om det er 100 eller 999 millioner - stort set alle er penge VF under alle omstændigheder skal investere i projektet, og at en evt. merinvestering alene kan skyldes, at VF har “arbejdet foran byggetilladelsen”. Så er der ekstraomkostninger, skyldes de altså helt og holdent Vattenfall selv. Så dette handler ikke om velgørenhed fra VF, men snarere om lummer markedsføring. Vattenfall overser tilsyneladende også, at der faktisk er folk omkring dem med indsigt i projektet. Hvilket på et møde i Søndervig d. 1. marts 2018 førte til, at den daværende projektdirektør hos Vattenfall noget presset måtte erkende, at det med deres egne ord drejer sig om “småpenge”, at flytte møllerne. Men dengang undskyldte VF sig med en tidsplan, der sidenhen blev ændret ganske markant. Så gad vide hvilke ekstraomkostninger de nu her knap 2 år efter kan redegøre mere detaljeret for, som et trecifret millionbeløb? Når Vattenfall så fremhæver at møllerne med 9 km til kysten er flyttet længst muligt ud, undlader de at den oprindelige VVM-redegørelse faktisk allerede dengang pegede på, at placeringen ikke alene burde være længst muligt fra kysten, men også i et let opfatteligt mønster. Et forhold Vattenfall overser er, at den tidligere hjemvisning af deres etableringstilladelse bl.a. beror på indsigelse over, at der ikke var tale om et letopfatteligt opstillingsmønster i deres projektdesign. Og jf. praksis for landbaserede møller er det ikke én lang række, der visuelt vil virke som en mur i solnedgangen. Synsfeltet kan indskrænkes ved at placere møllerne i flere rækker længst mod sydvest i området, som befolkningen har et ønske om jf. Energistyrelsen (ENS), der har stillet krav om, at netop dette alternativ skal vurderes i det nye VVM-tillæg. Når så VF fremfører deres foreslåede opstilling er den økonomisk mest fordelagtige bør de redegøre meget specifikt for dette, når de to placeringer skal vurderes overfor hinanden.Det er altså ikke nok, blot at ville flytte møllerne ud på 9 km. Det skal VF og ENS holdes fast på. Ligesom det skal fastholdes at Planlovens vejledning til VVM-redegørelser skal opfyldes med bl.a. vejledningens krav om, at vurderingen af påvirkningen for turismen (3. mands socioøkonomiske forhold) skal afdækkes. Det er nemlig et forhold begge parter er helt klar over ikke blev undersøgt ved den indledende VVM-redegørelse. Dengang fyldte turismen blot 7 linier i VVM-redegørelsen, og var alene baseret på en udtalelse fra Holmsland Klit Turistforening rekvireret af Hvide Sande Havn på vegne af Hvide Sande Service Group. En udtalelse, der siden er undsagt af samarbejdet i paraplyorganisationen Ringkøbing Fjord Turisme. Denne utilstrækkelige belysning af konsekvenserne for turismen er altså i strid med såvel Planlovens vejledning og et EU-direktiv om kystnære møller, samt flere udenlandske analyser. Flere høringssvar i forarbejdet til VVM-tillægget pegede også på at de lokale fiskeres muligheder for fiskeri mellem møllerne bør undersøges. Dette lader imidlertid ikke til at ville ske, hvilket er ganske utilfredsstillende for vore lokale kystfiskere. Deres socioøkonomiske forhold er nemlig heller ikke belyst, som det kræves i vejledningen til Planloven. Også dette bør forfølges. De ovenfor nævnte forhold indbringes givetvis for Energiklagenævnet, hvis ikke kravene til udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og opfyldelsen af EUs direktiver efterleves. Men for at være på forkant, kan vi jo spørge hvad vort lokale byråd nu agter at stille op? Vil byrådet stiltiende acceptere Vattenfalls fremgangsmåde, eller vil byrådet stille krav om at Planlovens vejledninger og Energistyrelsens anvisninger efterleves? Og vil byrådet nu udvise rettidig omhu og påvirke projektet pro-aktivt tidligt i forløbet? Vil byrådet fx vise deres agt for vort område ved at henvende sig til Energiklagenævnet, såfremt VVM-tillægget ikke opfylder kravene i Planlovens vejledning? Vil byrådet gøre opmærksom på at kravene til en VVM-redegørelse, og den skadelige virkning af den fremlagte opstilling med ændringskrav? Spørgsmålene presser sig på, og kan ikke fejes ind under gulvtæppet. Så hvad siger byrødderne med borgmestertrekløveret i spidsen? Jens Bollerup, Geflevej 221, Hvide Sande, Tonny Lemqvist, Præstegårdsmarken 35, Velling, Dan Broesch Jensen, Lyngvejen 100, Klegod, Finn Ebbe Jakobsen,Beddingen 7, Ringkøbing, Karsten Fyhn, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande, Birgitte Vinding, Stauning, Jens Møller, Bakkevej 22, Hvide Sande

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce