Annonce
Erhverv

Svineproducent fra Ådum vinder større sag over Skat

Lasse Buhl var meget overrasket over Skats vurdering af huslejepriserne for hans medarbejdere. - Vi var og er stadig fuldstændig uforstående overfor Skats krav. Vi tager ikke overpris for lejemålene, fordi de har den stand og placering, de nu har, siger Lasse Buhl, som også endte med at få ret i landsskatteretten. Pressefoto: Rådgivningsvirksomheden LMO
Fire medarbejdere hos landmand fra Ådum blev i 2015 vurderet til at have betalt 700.000 kroner for lidt i husleje. Huslejedifferencen medførte et større skattesmæk, men efter en tur i landsskatteretten står medarbejderne som vindere af sagen.

ÅDUM: En større skatteregning og en fremtidig husleje på omkring 12.000 kroner om måneden var udsigten for fire af smågriseproducent Lasse Buhls medarbejdere. Men efter en længerevarende retssag, der fik sit punktum i landsskatteretten med sejr til Lasse Buhl og hans medarbejdere, er de økonomiske kvaler forduftet.

Lasse Buhl driver et landbrug i Ådum med 1300 søer og 230 hektar jord sammen med otte medarbejdere. Siden 2015 har landmanden og fire medarbejdere kørt sag mod Skat, som ved et rutinetjek af landbruget havde vurderet, at medarbejderne betalte alt for lidt i husleje.

De fire medarbejdere – tre rumænere og én dansker - havde lejet sig ind i boliger på svineproducentens bedrifter. Den ene bolig ligger i direkte forlængelse af soholdets svinestalde, mens den anden havde en afstand af omkring to meter fra en stald. Boligerne var på henholdsvis 175 kvadratmeter og 200 kvadratmeter, hvoraf beboeren kun havde råderet over de 130 kvadratmeter.

Annonce

Vurderet efter østjyske standarder

Med placeringen in mente havde Lasse sat huslejen på et niveau, han mente var realistisk, nemlig til 15 kroner per kvadratmeter inklusive forbrug. Det var man ikke enige i hos Skat, der vurderede, at huslejen burde øges til 40 kroner pr. kvadratmeter eksklusiv forbrug.

Ifølge landbrugsrådgivningsfirmaet LMO, som førte retssagen for Lasse Buhls medarbejdere, havde Skat regnet sig frem til huslejestigningen ved at sammenligne med huslejepriser på parcelhuse i villakvarterer i østjyske Hjortshøj og Hadsten samt et hus nær vandet i Grenaa.

Det betød en huslejedifference på omkring 700.000 kroner, fortæller Lasse Buhl. Et beløb, som de fire medarbejdere blev beskattet af.

- Vi var og er stadig fuldstændig uforstående overfor Skats krav. Vi tager ikke overpris for lejemålene, fordi de har den stand og placering, de nu har. Men vi tager slet heller ikke underpris. Den er fair og på niveau med områdets øvrige lejemål, siger Lasse Buhl i en pressemeddelelse fra LMO.

- Det var jo dybt besynderligt, at de sammenlignede stuehusene med flotte parcelhuse i centrale dele af Østjylland. Det har jo ingen gang på jorden, og derfor var det også vigtigt at føre sagen, lyder det fra Lasse Buhl.

Vigtig sag

Selvom han ikke selv blev ramt af huslejestigningen og skattesmækket, var det vigtigt for ham at føre retssagen alligevel.

- Mine medarbejdere fik jo enormt store regninger, som de ikke kunne leve med. Det ville også betyde, at mine fremtidige medarbejdere skulle bruge næsten hele deres løn på husleje, hvilket jo ikke er realistisk, siger Lasse Buhl og forklarer, at han fem gange har tilbudt Skat at besigtige medarbejderenes boliger - et tilbud Skat ikke har benyttet sig af.

- Så de har vurderet ejendommene uden at vide, hvilken stand eller beliggenhed de har, siger Lasse Buhl.

Retssagen endte som nævnt med et positivt udfald for landmanden og de fire berørte medarbejdere. Udfaldet blev, at landsskatteretten vurderede huslejen til lidt under de 15 kroner per kvadratmeter, som Lasse Buhl havde sat huslejen til. Men retten besluttede at lade forbrug gå oveni huslejen, så den endte med en mindre stigning.

- Det er okay, for alternativet var jo et helt andet og langt, langt værre. Skats udgangspunkt var jo komplet urimeligt, og det har vi også fået medhold i. Det glæder mig naturligvis, siger Lasse Buhl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce