Annonce
Ringkøbing-Skjern

Svinepest i Kina giver bedre priser til de vestjyske svineproducenter

Lige nu nyder danske landmænd godt af de højere afregningspriser i Kina; men frygten for, at svinepesten når til Danmark, lurer hele tiden, fastslår svineproducent Asger Krogsgaard, der også er formand for Danske Slagterier. Arkivfoto.
Afregningspriserne er steget med omkring tre kroner pr. kilo, efter at millioner af svin i Kina og Asien er blevet ramt af afrikansk svinepest.

RINGKØBING-SKJERN: De hårdt pressede vestjyske svineavlere nyder lige nu godt af bedre afregningspriser end længe. Priserne er steget med omkring tre kroner pr. kilo på relativt kort tid.

Baggrunden er først og fremmest, at Kina siden august sidste år har været ramt et stort udbrud af afrikansk svinepest, der har kostet millioner af dyr livet. Kineserne er verdens største forbrugere af svinekød, og cirka hver anden gris i verden lever i Kina. Sygdommen har siden bredt sig til andre lande i Asien, blandt andet Vietnam, Cambodia og Nordkorea.

Asger Krogsgaard, vestjysk svineavler og formand for Danske Svineslagterier, fastslår, at man i branchen er noget ambivalent over for de stigende priser.

- Selvfølgelig er vi glade for, at danske landmænd får mere for svinekødet, og at der skabes arbejdspladser. Men det er jo en kedelig baggrund, det sker på, fastslår han.

Og i baggrunden lurer hele tiden frygten for, at svinepesten også når til Danmark. I så fald vil den få voldsomme følger for danske svineavlere; priserne på svinekød vil falde drastisk.

Afrikansk svinepest

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom som rammer alle racer af svin (herunder vildsvin). Afrikansk svinepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark.

Det frygtes, at op mod en tredjedel af svinebestanden i Kina vil dø som følge af sygdommen. Halvdelen af verdens svinebestand lever i Kina.

Vildsvin og mennesker

- Det er grunden til, at vi skal have vildsvinehegnet op at stå ved grænsen mod Tyskland. Der er en strøm af vildsvin fra Tyskland og op til Danmark, og selv om der endnu ikke er konstateret svinepest i Tyskland, er sygdommen nået til Belgien, så den er tæt på, siger han.

Bliver der konstateret bare så meget som ét inficeret vildsvin i Danmark, lukkes eksportmarkeder for milliarder af kroner for de danske landmænd.

- Og der lukkes ikke op igen, før sygdommen er udryddet, og der er gået mindst et år siden sidste konstaterede tilfælde, siger Asger Krogsgaard.

Afrikansk svinepest er ikke farlig for mennesker, men er ekstremt dødeligt for svin. Den har huseret i Østeuropa i adskillige år og har altså bredt sig til Asien.

- I et land som Rumænien er sygdommen nærmest ude af kontrol, siger Asger Krogsgaard.

Selv om vildsvinehegnet er vigtigt at få op set med svineproducenternes øjne, er det især mennesker, der flytter sygdommen ved at medbringe inficerede madrester.

- Det var sådan, den kom til Belgien. Østeuropæiske lastbilchauffører kører Europa tyndt, og de har ofte madvarer med fra hjemlandene, så det er et stort problem, siger han.

Svineavlerne er også i dialog med danske jægere, der tager på vildsvinejagt i Polen, hvor sygdommen er udbredt blandt vildsvinene, og beder dem om ikke at tage kødet fra skudte dyr med til Danmark.

Bedre økonomi

Men netop nu nyder danske landmænd altså godt af manglen på svinekød i Asien.

Dansk svinekød har et særdeles godt ry i Asien; det er af høj kvalitet, og især sikrer det danske kontrolsystem, at man kan følge svinekødet hele vejen fra producentens stald, til det ligger i køledisken. Det er noget, man sætter pris på i Asien, hvor forbrugerne bliver mere og mere kritiske, når det gælder fødevarekvaliteten.

- I Asien har man ikke i samme grad styr på transporterne af svin, og de har i modsætning til os også en stor baggårdsproduktion og markeder, som der handles på; det er ofte på den måde, sygdommen udbredes, siger Asger Krogsgaard.

De bedre afregningspriser giver danske svineproducenter mulighed for at styrke økonomien og lægge penge til side til tiderne igen bliver hårdere.

- Men hele tiden lurer altså i baggrunden frygten for, at sygdommen også kommer hertil, siger Asger Krogsgaard.

Lige nu forsøger kineserne forgæves at få styr på svinepesten, der har kostet millioner af dyr livet. Arkivfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce