Ringkøbing-Skjern

Svinepest i Kina giver bedre priser til de vestjyske svineproducenter

Lige nu nyder danske landmænd godt af de højere afregningspriser i Kina; men frygten for, at svinepesten når til Danmark, lurer hele tiden, fastslår svineproducent Asger Krogsgaard, der også er formand for Danske Slagterier. Arkivfoto.
Afregningspriserne er steget med omkring tre kroner pr. kilo, efter at millioner af svin i Kina og Asien er blevet ramt af afrikansk svinepest.

RINGKØBING-SKJERN: De hårdt pressede vestjyske svineavlere nyder lige nu godt af bedre afregningspriser end længe. Priserne er steget med omkring tre kroner pr. kilo på relativt kort tid.

Baggrunden er først og fremmest, at Kina siden august sidste år har været ramt et stort udbrud af afrikansk svinepest, der har kostet millioner af dyr livet. Kineserne er verdens største forbrugere af svinekød, og cirka hver anden gris i verden lever i Kina. Sygdommen har siden bredt sig til andre lande i Asien, blandt andet Vietnam, Cambodia og Nordkorea.

Asger Krogsgaard, vestjysk svineavler og formand for Danske Svineslagterier, fastslår, at man i branchen er noget ambivalent over for de stigende priser.

- Selvfølgelig er vi glade for, at danske landmænd får mere for svinekødet, og at der skabes arbejdspladser. Men det er jo en kedelig baggrund, det sker på, fastslår han.

Og i baggrunden lurer hele tiden frygten for, at svinepesten også når til Danmark. I så fald vil den få voldsomme følger for danske svineavlere; priserne på svinekød vil falde drastisk.

Afrikansk svinepest

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom som rammer alle racer af svin (herunder vildsvin). Afrikansk svinepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark.

Det frygtes, at op mod en tredjedel af svinebestanden i Kina vil dø som følge af sygdommen. Halvdelen af verdens svinebestand lever i Kina.

Vildsvin og mennesker

- Det er grunden til, at vi skal have vildsvinehegnet op at stå ved grænsen mod Tyskland. Der er en strøm af vildsvin fra Tyskland og op til Danmark, og selv om der endnu ikke er konstateret svinepest i Tyskland, er sygdommen nået til Belgien, så den er tæt på, siger han.

Bliver der konstateret bare så meget som ét inficeret vildsvin i Danmark, lukkes eksportmarkeder for milliarder af kroner for de danske landmænd.

- Og der lukkes ikke op igen, før sygdommen er udryddet, og der er gået mindst et år siden sidste konstaterede tilfælde, siger Asger Krogsgaard.

Afrikansk svinepest er ikke farlig for mennesker, men er ekstremt dødeligt for svin. Den har huseret i Østeuropa i adskillige år og har altså bredt sig til Asien.

- I et land som Rumænien er sygdommen nærmest ude af kontrol, siger Asger Krogsgaard.

Selv om vildsvinehegnet er vigtigt at få op set med svineproducenternes øjne, er det især mennesker, der flytter sygdommen ved at medbringe inficerede madrester.

- Det var sådan, den kom til Belgien. Østeuropæiske lastbilchauffører kører Europa tyndt, og de har ofte madvarer med fra hjemlandene, så det er et stort problem, siger han.

Svineavlerne er også i dialog med danske jægere, der tager på vildsvinejagt i Polen, hvor sygdommen er udbredt blandt vildsvinene, og beder dem om ikke at tage kødet fra skudte dyr med til Danmark.

Bedre økonomi

Men netop nu nyder danske landmænd altså godt af manglen på svinekød i Asien.

Dansk svinekød har et særdeles godt ry i Asien; det er af høj kvalitet, og især sikrer det danske kontrolsystem, at man kan følge svinekødet hele vejen fra producentens stald, til det ligger i køledisken. Det er noget, man sætter pris på i Asien, hvor forbrugerne bliver mere og mere kritiske, når det gælder fødevarekvaliteten.

- I Asien har man ikke i samme grad styr på transporterne af svin, og de har i modsætning til os også en stor baggårdsproduktion og markeder, som der handles på; det er ofte på den måde, sygdommen udbredes, siger Asger Krogsgaard.

De bedre afregningspriser giver danske svineproducenter mulighed for at styrke økonomien og lægge penge til side til tiderne igen bliver hårdere.

- Men hele tiden lurer altså i baggrunden frygten for, at sygdommen også kommer hertil, siger Asger Krogsgaard.

Lige nu forsøger kineserne forgæves at få styr på svinepesten, der har kostet millioner af dyr livet. Arkivfoto.
0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce