Annonce
Rejser

Sverige overrasker: Tag på glamping i vinmarken

I en rydning midt i vinmarken ligger glamping-teltene i en cirkel. Der er plads til op til fire personer i gode senge i hvert telt. Hvis man kommer i foråret eller eller efteråret, er det rart at vide, at der er en varmeblæser til rådighed. Foto: Tino Rueskov Pedersen
Overnatning i det fri i Sverige behøver ikke betyde primitiv camping i vildmarken. Rejser prøvesov et af Arilds Vingårds luksustelte.

Det skånske flag blafrer i vinden over den trelængede gård med svenskrøde trægavle og stråtag, da jeg parkerer cyklen og finder receptionen i en nyere nabobygning i samme stil som hovedbygningen til Arilds Vingård.

Jeg bliver budt velkommen og får nøglen til telt nummer 1 i en nøglering med korkprop i. Det er sidst på sæsonen, så denne septemberdag er jeg den eneste, der skal overnatte i et af de 12 glamping-telte, Arilds Vingård indviede i sommeren 2019.

Annonce

Arilds Vingård

Lillavägen 71,
263 73 Arild
Kullen, Sverige
Arildsvingard.se

Glampingtelt nr. 1

Jeg trækker cyklen gennem marker med fristende blå drueklaser og parkerer den foran mit telt. Jeg kan ikke lade være med at smage på druerne, og det lover godt for aftenens vinsmagning!

I en rydning midt i vinmarken ligger glamping-teltene i en cirkel. ”Glamping” er en sammentrækning af ordene glamour og camping, og der er tale om yderst veludstyrede kanvastelte med gode senge samt dyner og puder i kridhvidt sengetøj.

Der er redt op til to i telt 1, hvor der med et par ekstra madrasser kan ligge fire, men jeg har det for mig selv. Der ligger tykke, hvide håndklæder klar, og hvis det skulle blive en kold nat, er der tæpper - og en elpejs, der sørger for varme og kunstig charme.

Teltet er rummelig og har ståhøjde. Foran sengen er der blevet plads til en lille siddegruppe, og ude på trædækket foran er der yderligere et par gode lænestole. Der er læselamper og en ledig stikkontakt, hvor jeg oplader min telefon.

Toilet og bad

Toiletbesøg klares i en lille, stråtækt bygning nær teltene. Faciliteterne er fine, og de to toiletter, der ikke er låst af, er udstyret med rindende vand, sæbe og vaskeklude. Forholdene er gode, og når mørket falder på, tændes lys, så man kan finde det lille hus om natten. Men gangbesværede er lidt på herrens mark, for man skal bestige fire trin for at komme på tønden.

På siden af toilethuset er indrettet en række afskærmede, uoverdækkede brusekabiner. Det fungerer godt at bade under åben himmel, og det er rart at kunne trække i den udleverede badekåbe efter brusebadet og begive sig tilbage i teltet, for der er ikke rigtig plads til omklædning i kabinen.

Gården, der danner ramme om Arilds Vingård, er fra 1700-tallet og en af områdets ældste. Den er respektfuldt renoveret, og alle de nye bygninger er opført i samme stil som hovedbygningen. I de gamle bygninger er der indrettet 23 værelser, alle med eget bad, hvis man foretrækker fast tag over hovedet. Foto: Tino Rueskov Pedersen

Mad og vin

Klimaet på Kullen er velegnet til vindyrkning, og halvøen lægger jord til flere vingårde. Det føles som i Sydeuropa, når solen bryder gennem skydækket - bortset fra de svenske restriktioner på alkohol, som betyder at gæsterne ikke kan købe vin med hjem og må henvises til at hente den hos Systembolaget, det statslige spritmonopol.

Men Arild Vingård har restaurant med bevilling, så gæsterne kan drikke al den vin, de orker, til maden. Jeg prøvede først en elegant hvidvin på solaris-druen og siden en af gårdens røde vine til min udmærkede charcuteritallerken. Bagefter fik jeg skænket et glas dessertvin. Mad og vine faldt i min smag, og priserne på både vådt og tørt er absolut i den lave ende - til dels takket den fordelagtige vekselkurs.

Efter en god nats søvn i mit telt, hvor jeg nød at falde i søvn til vindens susen i vinrankerne, ventede en overdådig morgenbuffet. Friskbagt brød og morgenkager, gode oste samt frugt og yoghurt anrettet appetitligt i små portionsskåle var blandt fristelserne, der også talte æg og bacon, charcuteri og en del fiskepålæg, som det hører sig til på det svenske morgenbord.

Morgenmaden blev min afsked med Arilds Vingård. Den efterlod mig mæt og glad - og med appetit på at komme igen.

Da Annette og Jonas Ivarsson forelskede sig i den gamle gård i Arild, anede de ikke meget om vindyrkning. Idéen til at dyrke vin kom først, da Annette opdagede en enlig vinranke på gårdspladsen. I dag er der 20 hektar med druer, Annette har studeret vinproduktion på universitetsniveau, og Jonas har bygget en rummelig vinkælder. Foto: Tino Rueskov Pedersen

Pris

En nat i glamping-telt for to koster 1390 svenske kroner (cirka 965 danske). Der er plads til to opredninger i teltet. For hver betales 300 svenske kroner (cirka 210 danske). Fortrækker man fast tag over hovedet, har vingården 23 værelser med eget bad og toilet. Alle priser er inklusive morgenmad.

Overnatning foretaget 5.-6. september 2019.

Toiletbygningen findes nær teltene. Her tager man også bad, hvis man er indkvarteret i et af vingårdens glamping-telte - under åben himmel. Foto: Tino Rueskov Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce