Annonce
Læserbrev

Svar til Kaj Bank Olesen: Særregler for vindmøller diskriminerer borgerne

Læserbrev: Sendt som svar på læserbrevet ” Vindmøllemafia. Pinlig talsmand for vindmølleindustri”.

Dette skal være mit sidste svar til Kaj Bank Olesen, der i et indlæg angriber mig som talsmand for sektoren. Det er naturligt, at der er debat om vindmøller, og holdningerne er delte. Det anerkender jeg og sektoren fuldt ud, ligesom jeg anerkender, at nogle politikere, naboer og Kaj Bank Olesen selv har andet synspunkt, end jeg har. Det er helt legitimt og bør kunne drøftes, uden at den enkeltes troværdighed beklikkes, og i en sober tone i øvrigt.

KBO mener, at planlægningen for vindmøller er baseret på "hovsaløsninger". Det er en bevidst fordrejning af virkeligheden, hvor samtlige møller, der er opstillet i Danmark, er godkendt af det lokale byråd. Min pointe i mit første indlæg, som jeg tror KBO desværre mister, er, at jeg - modsat KBO, må jeg forstå - mener, at alle skal behandles ens og møde de samme regler, uanset om det er i Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern eller Kalundborg, man bor. Det er en opgave for Folketinget. At nogle udviklere af sol eller vindprojekter ender med at tilbyde forskellige løsninger, skyldes ofte de lokale særregler og hensyn til netop de lokale interesser. At man som KBO så er uenig i resultatet af den lokale løsning, er okay, men det gør ikke, at det er ”hovsaløsninger”. Jeg synes, det er naturligt og glædeligt, at vindmøllerne er med til at støtte en lokal udvikling.

KBO nævner sin bekymring om helbredseffekterne ved støj fra vindmøller og nævner en række symptomer og sygdomme i flæng. Her har Kræftens Bekæmpelse før sommer afsluttet og offentliggjort verdens vel nok mest omfattende undersøgelser om netop støj og helbred. På baggrund af studiet, der i øvrigt er peer-reviewed og bragt i førende internationale tidsskrifter, konkluderer Sundhedsstyrelsen, også i offentliggjort dokument, at der med studierne ikke er anledning til, at myndighederne finder behov for at ændre på lovgivningen, da beskyttelse af naboerne er god, som den er.

Nogle få af studiets konklusioner, hvor der findes mulige indikationer, muligvis tilfældige, kan der være behov for mere information for at forstå, hvad det er Kræftens Bekæmpelse har fundet, og om det er tilfældigheder eller ej. Det har jeg personligt opfordret myndighederne til at se nærmere på.

Det, Kræftens Bekæmpelse sandsynligvis har fundet i disse få situationer, er gamle vindmøller, muligvis også husstandsmøller, der historisk er opstillet meget tæt på egen bolig. Sådan er reglerne ikke i dag, men for at være helt sikker, opfordrer jeg og sektoren Sundheds- og Miljøstyrelsen til at undersøge dette nøjere. Hvis vores formodning er rigtig, så er støjkrav og regler siden hen strammet op, så en sådan opstilling ikke i dag er mulig, ligesom mange af disse gamle vindmøller i stort omfang er taget ned igen på grund af alder. Derfor er der ikke grundlag for KBOs mistænkeliggørelse af, om naboerne kan have tiltro til, at reglerne i dag er gode nok. Det har Sundhedsstyrelsen konkluderet, at de er, og så vidt jeg er orienteret, så har politikerne i Folketinget, der i sin tid bestilte undersøgelsen, taget disse konklusioner til efterretning.

Afslutningsvis, hvis KBO kender til vindmøller, hvor skygger er problematiske, så vil jeg opfordre ham til at anmelde det til den pågældende kommune, da det er kommunen, der skal føre tilsyn med, at møllerne overholder loven, der maksimalt tillader skygge for nabohuse i ti timer om året. Gør de ikke det, så skal de stoppes i de perioder, hvor der kan forekomme skyggekast. Så anmeld den konkrete mølle frem for at mistænkeliggøre alle.

Og til sidst mener jeg, at det er en god idé, at Folketinget skal drøfte en salgsoption for vindmøllenaboer. Fra undersøgelser vides det, at mere end fire ud af fem naboer til vindmøller over 80 meter (i en radius af to kilometer) slet ikke oplever gener ved naboskabet, mens fem procent i høj grad er generet. En salgsoption vil give naboer en mulighed for at flytte, såfremt de måtte ønske det. Det, synes jeg, er et godt tilbud, men anerkender fuldt ud, hvis KBO synes, det er en dårlig idé. Igen har jeg tiltro til, at Folketinget beslutter det, de finder bedst, ligesom jeg har stor tiltro til, at kommuner, byråd og borgmestre varetager de interesser, de skal, over for deres egne borgere.

Annonce
Arkivfoto: Søren E. Alwan/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce