Annonce
Læserbrev

Svar til Hans Østergaard: Opstillingsmønsteret er vigtigt

Læserbrev: Replik til Hans Østergaards læserbrev omkring opstillingsmønster for Vesterhav Syd i dagens webavis:

Kære Hans Østergaard, når du mener, at din holdning er tro mod byrådets henvendelse til folketingets partier, så er det ikke sandt. Henvendelsen i februar specificerer jo netop, at opstilling skal ske som skitseret i byrådets høringssvar fra 2012. Når du så vælger at blåstemple Vattenfalls oplæg om at placere møllerne længst muligt ude i en enkelt række og ikke i flere rækker (grid-mønster), er det ikke i henhold til byrådets beslutning i februar. Når du skriver, at det alene er protesterne, der gør, at Vattenfall nu har lyttet og arbejder med den nye placering, idet VVM-redegørelsen ikke hindrer det første valg af placering, er der tale om et postulat. Kendsgerningen er, at både Vattenfalls danske landechef Michael Simmelsgaard og Arne Rahbek fra deres kommunikationsafdeling, adskillige gange har gjort det helt klart, at møllerne ikke blev rykket væk fra det oprindeligt foreslåede opstillingsmønster. Vattenfall har haft rigelig mulighed for at reagere på protesterne. Det er først efter, at Energiklagenævnet (ikke Naturklagenævnet, som du nævner) ophævede og hjemviste VVM’en til fornyet behandling. Der er alene tale om en ren kommerciel vurdering, da det oprindelige projekt indebar en reel risiko for ikke at kunne godkendes i en fornyet konkret VVM-undersøgelse. Vattenfall har derfor været presset til at genoverveje opstillingsmønster og afstand til kysten. Vattenfall ønsker naturligvis at have et opstillingsmønster, der giver størst mulig udnyttelse af møllerne (en lang række Nord/Syd), og ikke et opstillingsmønster, der giver mindst mulige visuelle og støjmæssige udfordringer. Vigtigt er også at Vattenfall ikke har givet andet end et tilsagn om at flytte møllerne så langt væk fra kysten som miljømæssigt, geografisk og teknisk muligt. Det vil først komme frem, når Orbicon er færdige med Vattenfalls VVM til næste år. Så derfor, Hans Østergaard, vær nu tro mod byrådets beslutning i februar og få det hele med, inklusiv undersøgelse af opstillingsmønster i flere rækker (grid-opstilling) i høringssvaret, der behandles på økonomiudvalgsmødet den 13. august, i særdeleshed nu, hvor du/i har valgt, at svaret skal sendes, uden at byrådet har nikket til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce