Læserbrev

Svar til Hans Østergaard: Opstillingsmønsteret er vigtigt

Læserbrev: Replik til Hans Østergaards læserbrev omkring opstillingsmønster for Vesterhav Syd i dagens webavis:

Kære Hans Østergaard, når du mener, at din holdning er tro mod byrådets henvendelse til folketingets partier, så er det ikke sandt. Henvendelsen i februar specificerer jo netop, at opstilling skal ske som skitseret i byrådets høringssvar fra 2012. Når du så vælger at blåstemple Vattenfalls oplæg om at placere møllerne længst muligt ude i en enkelt række og ikke i flere rækker (grid-mønster), er det ikke i henhold til byrådets beslutning i februar. Når du skriver, at det alene er protesterne, der gør, at Vattenfall nu har lyttet og arbejder med den nye placering, idet VVM-redegørelsen ikke hindrer det første valg af placering, er der tale om et postulat. Kendsgerningen er, at både Vattenfalls danske landechef Michael Simmelsgaard og Arne Rahbek fra deres kommunikationsafdeling, adskillige gange har gjort det helt klart, at møllerne ikke blev rykket væk fra det oprindeligt foreslåede opstillingsmønster. Vattenfall har haft rigelig mulighed for at reagere på protesterne. Det er først efter, at Energiklagenævnet (ikke Naturklagenævnet, som du nævner) ophævede og hjemviste VVM’en til fornyet behandling. Der er alene tale om en ren kommerciel vurdering, da det oprindelige projekt indebar en reel risiko for ikke at kunne godkendes i en fornyet konkret VVM-undersøgelse. Vattenfall har derfor været presset til at genoverveje opstillingsmønster og afstand til kysten. Vattenfall ønsker naturligvis at have et opstillingsmønster, der giver størst mulig udnyttelse af møllerne (en lang række Nord/Syd), og ikke et opstillingsmønster, der giver mindst mulige visuelle og støjmæssige udfordringer. Vigtigt er også at Vattenfall ikke har givet andet end et tilsagn om at flytte møllerne så langt væk fra kysten som miljømæssigt, geografisk og teknisk muligt. Det vil først komme frem, når Orbicon er færdige med Vattenfalls VVM til næste år. Så derfor, Hans Østergaard, vær nu tro mod byrådets beslutning i februar og få det hele med, inklusiv undersøgelse af opstillingsmønster i flere rækker (grid-opstilling) i høringssvaret, der behandles på økonomiudvalgsmødet den 13. august, i særdeleshed nu, hvor du/i har valgt, at svaret skal sendes, uden at byrådet har nikket til det.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

"Vestjyllands smukkeste motionsløb": Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce