Klumme

Svar på de helt store spørgsmål

Museumsdirektør for Levende Historie Mette Bjerrum Jensen. Foto Jørgen Kirk

Mon I har det lige som mig? Så sidder i nok lige nu forholder jer retten til at være skeptiske over hvad dét nu skal til for? Skal vi nu til at bruge tid og penge på at lave en filmstrategi? I en vestjysk kommune som Ringkøbing-Skjern, der ovenikøbet lige nu er tvunget til at finde sparekniven frem. Er sådan en filmstrategi ikke bare noget pjat med lidt for mange konsulenter ind over, og har kommunen ikke bedre ting at bruge penge på? Hvad forskel kan det gøre at der kommer en smal biograffilm der sikkert består af nogle nordisk noir naturscener optaget på heden og klitten og i småbyer rundt om Ringkøbing Fjord?

Hvis jeg lægger mine skeptiske briller væk og tager mine overskudsagtige Ray-Bans på kan en vestjysk, eksistentialistisk film måske være lige den anledning der skal til for at vi begynder at tale om nogle af de vigtige spørgsmål. Store spørgsmål om meningen med livet, hvad vi skal kæmpe for som mennesker, hvilke beslutninger der er moralsk rigtige og forkerte, om der er en Gud at tro på og om vi kan finde os selv i naturen. Det er spørgsmål, det er supersvært at snakke om, selv med vores allernærmeste familie og venner. Og det er spørgsmål, som det giver mening for mig som museumsdirektør at skabe rammer for at vi kan diskutere.

Lad mig give et konkret eksempel. De vestjyske kyster er, som Nephew synger, en hjertestarter, hvor du kan blive blæst omkuld af naturen eller trække solskin dybt ned i brystet. Men de har også været skueplads for en svær og gruopvækkende historie. Under Anden Verdenskrig blev de omformet til befæstede forsvarsværker, ikke kun med de stadigt synlige bunkere, men også med millioner af miner gravet ned i sandet. Det er en kompliceret historie at formidle, for én ting er fakta om hvor mange der blev lemlæstet eller dræbt ved både under krigen at nedlægge og efter krigen at opgrave og bortsprænge minerne. Noget andet er de komplicerede følelser som emnet her flere generationer siden stadig kan fremkalde. Var det i orden at unge tyske soldater blev sat til at fjerne minerne under et højt tidspres? Var danskerne good guys i den sammenhæng - eller var der følelser omkring fjendskab og hævntørst involveret?

De spørgsmål lå mellem billedscenerne af solbeskinnede sandstrande under høj himmel i spillefilmen "Under Sandet", der blev lanceret i 2015. Filmen virkede på forskellige filmfestivaller og med Oscar-nominering som et brand for den danske vestkyst. Men den medførte også mange spørgsmål om danskerne lige efter krigen virkelig beordrede tyske drenge til at ofre deres liv under urimeligt hårde vilkår. Det er ikke så lige til at svare på det spørgsmål, og derfor spiller museerne en vigtig rolle for dem, der har fanget interesse for Anden Verdenskrig og spørgsmålet om minerydning. Helt konkret er "Under Sandet" nu blevet til en storstilet udstillingssatsning i Varde Kommune, der kan tilfredsstille en ny type turister, der ikke kun kommer for natur, men også for kultur.

Mon I har det ligesom mig? Jeg tror faktisk på at en stak vestjyske film vil få afsmittende effekt på, hvordan vi selv og resten af Danmark - ja, måske resten af verden - ser på Vestjylland. Jeg håber at en filmstrategi kan sikre at vi åbner op for at Vestjylland ikke kun er et sted på storslået natur, men også et naturligt sted at opsøge svar på de helt store spørgsmål. Og forhåbentlig vil filmene give større lyst til at bruge vores kultursteder. Jeg kunne forestille mig at for eksempel Vedersø Præstegård med historien om forfatteren, naturelskeren, jægeren, præsten og friheds-taleren Kaj Munk kan være et af de steder, hvor vi bagefter samles for at snakke videre med vores børn, forældre og venner om de ting, der betyder allermest for os i livet.

Mon I har det ligesom mig? Jeg tror faktisk på at en stak vestjyske film vil få afsmittende effekt på, hvordan vi selv og resten af Danmark - ja, måske resten af verden - ser på Vestjylland

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger