Klumme

Svar på de helt store spørgsmål

Museumsdirektør for Levende Historie Mette Bjerrum Jensen. Foto Jørgen Kirk

Mon I har det lige som mig? Så sidder i nok lige nu forholder jer retten til at være skeptiske over hvad dét nu skal til for? Skal vi nu til at bruge tid og penge på at lave en filmstrategi? I en vestjysk kommune som Ringkøbing-Skjern, der ovenikøbet lige nu er tvunget til at finde sparekniven frem. Er sådan en filmstrategi ikke bare noget pjat med lidt for mange konsulenter ind over, og har kommunen ikke bedre ting at bruge penge på? Hvad forskel kan det gøre at der kommer en smal biograffilm der sikkert består af nogle nordisk noir naturscener optaget på heden og klitten og i småbyer rundt om Ringkøbing Fjord?

Hvis jeg lægger mine skeptiske briller væk og tager mine overskudsagtige Ray-Bans på kan en vestjysk, eksistentialistisk film måske være lige den anledning der skal til for at vi begynder at tale om nogle af de vigtige spørgsmål. Store spørgsmål om meningen med livet, hvad vi skal kæmpe for som mennesker, hvilke beslutninger der er moralsk rigtige og forkerte, om der er en Gud at tro på og om vi kan finde os selv i naturen. Det er spørgsmål, det er supersvært at snakke om, selv med vores allernærmeste familie og venner. Og det er spørgsmål, som det giver mening for mig som museumsdirektør at skabe rammer for at vi kan diskutere.

Lad mig give et konkret eksempel. De vestjyske kyster er, som Nephew synger, en hjertestarter, hvor du kan blive blæst omkuld af naturen eller trække solskin dybt ned i brystet. Men de har også været skueplads for en svær og gruopvækkende historie. Under Anden Verdenskrig blev de omformet til befæstede forsvarsværker, ikke kun med de stadigt synlige bunkere, men også med millioner af miner gravet ned i sandet. Det er en kompliceret historie at formidle, for én ting er fakta om hvor mange der blev lemlæstet eller dræbt ved både under krigen at nedlægge og efter krigen at opgrave og bortsprænge minerne. Noget andet er de komplicerede følelser som emnet her flere generationer siden stadig kan fremkalde. Var det i orden at unge tyske soldater blev sat til at fjerne minerne under et højt tidspres? Var danskerne good guys i den sammenhæng - eller var der følelser omkring fjendskab og hævntørst involveret?

De spørgsmål lå mellem billedscenerne af solbeskinnede sandstrande under høj himmel i spillefilmen "Under Sandet", der blev lanceret i 2015. Filmen virkede på forskellige filmfestivaller og med Oscar-nominering som et brand for den danske vestkyst. Men den medførte også mange spørgsmål om danskerne lige efter krigen virkelig beordrede tyske drenge til at ofre deres liv under urimeligt hårde vilkår. Det er ikke så lige til at svare på det spørgsmål, og derfor spiller museerne en vigtig rolle for dem, der har fanget interesse for Anden Verdenskrig og spørgsmålet om minerydning. Helt konkret er "Under Sandet" nu blevet til en storstilet udstillingssatsning i Varde Kommune, der kan tilfredsstille en ny type turister, der ikke kun kommer for natur, men også for kultur.

Mon I har det ligesom mig? Jeg tror faktisk på at en stak vestjyske film vil få afsmittende effekt på, hvordan vi selv og resten af Danmark - ja, måske resten af verden - ser på Vestjylland. Jeg håber at en filmstrategi kan sikre at vi åbner op for at Vestjylland ikke kun er et sted på storslået natur, men også et naturligt sted at opsøge svar på de helt store spørgsmål. Og forhåbentlig vil filmene give større lyst til at bruge vores kultursteder. Jeg kunne forestille mig at for eksempel Vedersø Præstegård med historien om forfatteren, naturelskeren, jægeren, præsten og friheds-taleren Kaj Munk kan være et af de steder, hvor vi bagefter samles for at snakke videre med vores børn, forældre og venner om de ting, der betyder allermest for os i livet.

Mon I har det ligesom mig? Jeg tror faktisk på at en stak vestjyske film vil få afsmittende effekt på, hvordan vi selv og resten af Danmark - ja, måske resten af verden - ser på Vestjylland

0/0
Annonce
Leder For abonnenter

Vi be'r guderne om godt vejr

Annonce
Annonce
Klumme

Guldfiskenes udflugt: Tænk, hvis Jeppe Aakjær havde spillet Fortnite

Klumme

Ugens Prædiken: Skønhed og fald

Læserbrev

Besparelser på handicapområdet er ikke i orden

Læserbrev

Tobak og farvel: Min far røg sig ihjel som 42-årig

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lad de bedste få tjansen - uanset køn

Læserbrev

Hurra for endnu et VM til Danmark

Læserbrev: Det var en fantastisk begivenhed tilbage i 2018, da Danmark lagde is til VM i ishockey. Det er altid herligt, når en flot sport og fine fans lægger vejen forbi. Fra erhvervslivets side var vi også ganske begejstrede. For når tusindvis af sportsturister kommer til Danmark, så er det noget, der kan mærkes på bundlinjen. Restauranter, hoteller og mange andre virksomheder kan selvfølgelig mærke, at der er mange flere turister end normalt. Og netop VM i ishockey var et drømmeevent set med Dansk Erhvervs briller. Turneringen strakte sig nemlig over hele 16 dage. Modsat andre såkaldte megaevents, hvor en enkelt kamp eller event har stået alene, så bød VM i ishockey på mere end 60 kampe. Det betyder, at arrangører og virksomheder har over et langt stræk kunnet kapitalisere på turneringen. Endelig er der det positive, at vi allerede har de nødvendige arenaer til begivenheden i Danmark, så vi skal ikke ud og bruge mange penge på at lave nye eller lave eksisterende om. På den baggrund er der alt mulig grund til at juble over, at VM i ishockey kommer til Danmark igen i 2025. Danmark bliver medvært med Sverige. I praksis betyder det, at den ene gruppe bliver afviklet i en dansk arena - ligesom to kvartfinaler vil blive afviklet i Danmark. Den anden gruppe vil så blive afviklet i Sverige, der også vil tage sig af semifinaler og finale. Selv om Danmark næppe vinder guld på isen, så vil vi helt sikkert spinde guld på begivenheden.

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Leder

Tillykke med de 800 år, Dannebrog. Hvad betyder flaget for dig?

Leder For abonnenter

En Paludan på stemmesedlen er et sundhedstegn