Annonce
Skjern

Svampeeksperter viser vej til guldet i Dejbjerg Plantage

Svampeforeningen Æ Skurrehat og DN indbyder alle til en svampetur i Dejbjerg Plantage søndag den 22. september. Målet er at finde gode spisesvampe, men der bliver tid til at kigge på alle svampe, og svampeeksptert Benny Christensen vil fortælle om de forskellige svanpe. Privatfoto
Svampeforeningen Æ Skurrehat og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling inviterer alle med på en svampetur i Dejbjerg Plantage søndag den 22. september.

Skjern: Søndag den 22. september kan man komme med svampeforeningen Æ Skurrehat og Danmarks Naturfredningsforening på svampetur til Dejbjerg Plantage. Turen ledes af svampeeksperten Benny Christensen fra svampeforeningen og forhenværende naturvejleder ved Ringkøbing Skjern Museum Tage Madsen, og deltagerne kommer først og fremmest til at kigge efter de ret få gode spisesvampe, vi kan finde i de vestjyske plantager.

Turen er gratis for medlemmer af foreningerne, mens øvrige deltagere må betale et gebyr for turen, som tager godt to timer og indledes klokken 13 på p-pladsen ved Bundsbæk Mølle. I alt ventes ture at være på cirka tre-fire kilometer.

Sæsonen har i år været rigtig god med pæne mængder af kantareller, som har fået passende mængder af regn hen over sommeren, men det trækker ud med rørhattene, hvor der kun har været få punktstokket indigo-rørhat og få eksemplarer af Karl Johan, som også hedder spiselig rørhat.

Annonce
En passende mængde regn betyder, at der har været pæne mængder af kantareller, mens de spiselige rørhatte som Karl Johan lader vente på sig. Privatfoto

Svampedag

- Vi kigger også kigget efter de svampearter, der ikke skal i kurven, og deltagerne får måske mulighed for at se eksemplarer af de dødeligt giftige grøn- og snehvid fluesvamp som begge er fundet i plantagen, selv om de ikke er almindelige. Også de svampe, der kan ødelægge svamperetten, fordi de er ilde-smagende, og dem, der bare står og pynter i skovbunden, bliver taget under behandling, så deltagerne skulle blive bedre rustet til at lave en svampetur på egen hånd, fortæller Benny Christensen i en pressemeddelelse.

Turen følges op af en svampedag på Bundsbæk Mølle mandag den 14. oktober i efterårsferien, hvor medlemmer af svampeforeningens bestyrelse laver forskellige svamperetter og byder på smagsprøver i museets kaffestue.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce