Annonce
Erhverv

Svage valutaer i nabolande er godt nyt for danske forbrugere

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Svækkelser i den svenske og norske krone gør det billigere for de danske forbrugere at handle i de to lande.

Der kan være en idé i at bruge resten af efterårsferien på en kort tur til enten Norge eller Sverige.

Lige nu ligger både den norske og svenske krone nemlig i det laveste niveau over for den danske krone i en del år. Det gør det samtidig billigere at være dansk forbruger i de to nabolande.

- I Sverige har vi set, at den svenske krone er faldet til det laveste niveau i noget, der ligner ti år. Det betyder, at det bliver billigere at handle i Sverige, hvis man er dansker, siger makroanalytiker Kim Blindbæk fra Sydbank.

I øjeblikket koster en svensk krone 0,6911 danske kroner, hvilket er tæt på det laveste niveau i et årti.

Samtidig koster en norsk krone 0,7371 danske kroner, og det er det laveste niveau i flere årtier, bemærker makroanalytikeren.

- Svækkelsen i den norske krone betyder også, at det bliver billigere at handle i Norge.

- Men man bør huske, at prisniveauet mellem Norge og Sverige er forskelligt. Priserne er noget højere i Norge end i Sverige, så det skal man tage in mente, inden man rejser til Norge, siger Kim Blindbæk.

En væsentlig årsag til svækkelsen i norske og svenske kroner er en nervøsitet på de finansielle markeder.

Nervøsiteten har rod i handelskonflikten mellem USA og Kina, der har sendt rystelser igennem den globale økonomi og skabt usikkerhed omkring, hvor stærk den globale økonomi egentlig er.

- Den norske og den svenske økonomi er relativt små og åbne økonomier.

- Derfor rammer den globale handelskonflikt de her økonomier hårdt. Investorerne er simpelthen bekymrede for, hvad konsekvensen vil være for de her økonomier, siger Kim Blindbæk.

Når man som dansk forbruger ikke til Sverige eller Norge de næste dage for at udnytte de svage valutaer, så er der umiddelbart ingen grund til skuffelse.

I Sydbank er der nemlig ingen forventning om, at nervøsiteten på de finansielle markeder vil forsvinde lige foreløbigt, og derfor kan svækkelsen af norske og svenske kroner vare ved noget tid endnu.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce