Annonce
Indland

Svært overvægtige bliver oftere kronisk syge end rygere

Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Overvægt er den livsstilsfaktor, der giver flest sygdomme samtidig, viser tal. Minister vil forebygge mere.

Svær overvægt er mere usundt end hidtil antaget. Et nyt studie viser, at svært overvægtige oftere end dagligrygere får flere kroniske sygdomme samtidig - også kaldet multisygdom.

Resultatet af studiet offentliggøres onsdag i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det skriver Politiken.

- Rygning har den stærkeste sammenhæng med tidlig død, men det overraskede os faktisk, at svær overvægt er den livsstilsfaktor, der har den stærkeste sammenhæng med udviklingen af multisygdom, siger Stine Schramm, projektleder bag rapporten.

Forskerne har fulgt 56.164 danskere mellem 45 og 67 år fra 2010 til 2018.

De har inddelt dem i dagligrygere, højt alkoholindtag, fysisk inaktive, usundt kostmønster og svært overvægtige.

Efter otte år har de svært overvægtige omkring tre gange større risiko end ikke svært overvægtige for at have fået flere sygdomme så som type 2-diabetes, for højt blodtryk, hjerte-kar-sygdom, for højt kolesterol samt knogle- og ledsygdomme.

Dagligrygerne havde kun øget risikoen med halvanden gang i forhold til ikke-dagligrygere.

Mens andelen af rygere er gået op og ned de seneste år, er flere danskere blevet svært overvægtige. I 2010 var 13,6 procent af danskerne svært overvægtige.

I 2017 var andelen steget til 16,8 procent.

I Danske Regioner, der har bestilt rapporten, er man overrasket over konklusionerne.

- Det er overraskende for mig, og det er trist læsning, fordi det betyder, at flere kan udvikle sygdomme, og det kan også blive dyrt for samfundet. Derfor kalder det absolut på handling, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner og formand i Region Nordjylland.

- Vi foreslår en ny folkesundhedslov, som man kender det fra Norge. Tanken er, at man skal have forebyggelse tænkt ind hele vejen igennem, når man udvikler nye indsatser, tilføjer hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) støtter idéen om en folkesundhedslov.

- Udviklingen er gået mod et mere polariseret og opdelt samfund. Her er sundhedsvæsenets svar nødt til at blive gentænkt, siger han og tilføjer, at der fremover skal være mere fokus på forebyggelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce