Tarm: Mandag 4. november landede vi i Kathmandus lufthavn. Allerede da vi var kommet ud af flyet, kunne man fornemme at Nepal ville blive lidt af et kulturchok for os: statuer af hinduistiske guder, farverige huse og mennesker, køer og andre husdyr gående frit midt på gaden og mest af alt trafikken, som er kaotisk, hæsblæsende og nervepirrende. Den ekstreme fattigdom ses over det hele, og derfor skiller Kathmandu sig ud som hovedstad i forhold til normale rejsedestinationer som Berlin og London. Da vi skulle gå gennem gaderne på vej hen til vores hotel, fortrød de der havde medbragt kuffert deres valg – mange af vejene var hullede, og flere steder blev asfalten erstattet af grusvej, og hvis vejen var fin, ville sandsynligheden for at blive ramt af en motorcykel være stor. Det var derfor rarest med rygsæk.
Vi tilbragte den første fulde dag i Nepal med at se et hinduistisk og et buddhistisk tempel. Det hinduistiske tempelområde hed Pashupatinath, og her så vi en ligafbrænding. Vi fik fortalt, at der foregik ca. 150 af dem om dagen, og at folk helt fra Indien også kom med deres afdøde slægtninge for at få deres lig brændt der. Dette skyldtes at floden, som ligene blev brændt ved, løber ud i Ganges, som er en hellig flod for hinduisterne. Det var specielt at en begravelse på den måde var en åben turistattraktion.
Det var en oplevelse både at se det buddhistiske og det hinduistiske tempel, fordi man virkeligt fik et indblik i religionerne, og fordi man virkeligt fik set hvor forskellig den hinduistiske og buddhistiske religion er fra vores kulturkristendom og måde at dyrke religion på i vesten.
Om onsdagen skulle vi ud at besøge en danskejet sutskosfabrik i Kathmandu. Her skulle vi først fremmest se hvordan sutskoene blev lavet, men vi fik også indblik i hvordan fabrikken forbedrede mulighederne for de nepalesiske kvinder, som arbejdede der. Firmaet hedder Betterfelt og hjælper kvinderne ved at give skolegang til deres børn, engelskundervisning, god løn, fair arbejdstider og andre sociale goder.
Fabrikken så ikke ud, som man ville forestille sig en fabrik i Danmark ville se ud. På fabrikken arbejdede 20-30 kvinder, som stod op og behandlede filten, så sutskoene kunne blive lavet. Kvinderne så ud til at have det godt, og være glade for arbejdet. Vi snakkede med en kvinde, som fortalte, at før hun fik arbejdet, ville hun tage sig af alt det huslige, men efter hun har fået arbejdet på Betterfelt, fik hun fri samtidigt som hendes mand og børn. Hende og hendes mand ville derfor hjælpes ad med det huslige og tage sig af børnene.
Filtkugler
Besøget på fabrikken gjorde stort indtryk på os alle sammen, da vi fik indblik i hvor lidt der faktisk skal til for at fremme ligheden mellem mænd og kvinder. Inden vi tog hjem, fik vi lov til at lave nogle filtkugler sammen med kvinderne på fabrikken. Det var sjovt, men også meget udfordrende, både fordi deres engelsk var mangelfuldt, men mest af alt fordi vi ikke rigtigt kunne finde ud af at lave kuglerne, og kvinderne morede sig meget over det.
Vi nyder tiden her i Nepal, og synes det er spændende at lære om en helt anden kultur og få et indblik i et samfund i udvikling, hvilket vi også kommer til at se mere til, når vi senere på vores tur, skal ud og besøge en landsby uden for Kathmandu.
