Annonce
Tarm

Vestjyske gymnasieelever på studietur: Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

De to dagbogsskribenter på besøg i Nepal. Freja står yderst til venstre, mens Johanne står med kamera i hånden som nr. to fra højre. Foto: Sine Ladekjær Lauritsen
20 gymnasieelever på den globale studieretning på Vestjysk Gymnasium Tarm er netop nu på studietur i Nepal. Her oplever de landets kultur, religion og folk helt tæt på og fylder bagagen op med oplevelser for livet. Eleverne Freja Juul Thomsen og Johanne Dahl Karlsen skriver løbende hjem fra rundrejsen, og dette er deres første rejsebrev.

Tarm: Mandag 4. november landede vi i Kathmandus lufthavn. Allerede da vi var kommet ud af flyet, kunne man fornemme at Nepal ville blive lidt af et kulturchok for os: statuer af hinduistiske guder, farverige huse og mennesker, køer og andre husdyr gående frit midt på gaden og mest af alt trafikken, som er kaotisk, hæsblæsende og nervepirrende. Den ekstreme fattigdom ses over det hele, og derfor skiller Kathmandu sig ud som hovedstad i forhold til normale rejsedestinationer som Berlin og London. Da vi skulle gå gennem gaderne på vej hen til vores hotel, fortrød de der havde medbragt kuffert deres valg – mange af vejene var hullede, og flere steder blev asfalten erstattet af grusvej, og hvis vejen var fin, ville sandsynligheden for at blive ramt af en motorcykel være stor. Det var derfor rarest med rygsæk.

Annonce
Eleverne fra Tarm skulle prøve at lave filtkugler. Foto: Sine Ladekjær Lauritsen

Vi tilbragte den første fulde dag i Nepal med at se et hinduistisk og et buddhistisk tempel. Det hinduistiske tempelområde hed Pashupatinath, og her så vi en ligafbrænding. Vi fik fortalt, at der foregik ca. 150 af dem om dagen, og at folk helt fra Indien også kom med deres afdøde slægtninge for at få deres lig brændt der. Dette skyldtes at floden, som ligene blev brændt ved, løber ud i Ganges, som er en hellig flod for hinduisterne. Det var specielt at en begravelse på den måde var en åben turistattraktion.

Det var en oplevelse både at se det buddhistiske og det hinduistiske tempel, fordi man virkeligt fik et indblik i religionerne, og fordi man virkeligt fik set hvor forskellig den hinduistiske og buddhistiske religion er fra vores kulturkristendom og måde at dyrke religion på i vesten.

Om onsdagen skulle vi ud at besøge en danskejet sutskosfabrik i Kathmandu. Her skulle vi først fremmest se hvordan sutskoene blev lavet, men vi fik også indblik i hvordan fabrikken forbedrede mulighederne for de nepalesiske kvinder, som arbejdede der. Firmaet hedder Betterfelt og hjælper kvinderne ved at give skolegang til deres børn, engelskundervisning, god løn, fair arbejdstider og andre sociale goder.

Fabrikken så ikke ud, som man ville forestille sig en fabrik i Danmark ville se ud. På fabrikken arbejdede 20-30 kvinder, som stod op og behandlede filten, så sutskoene kunne blive lavet. Kvinderne så ud til at have det godt, og være glade for arbejdet. Vi snakkede med en kvinde, som fortalte, at før hun fik arbejdet, ville hun tage sig af alt det huslige, men efter hun har fået arbejdet på Betterfelt, fik hun fri samtidigt som hendes mand og børn. Hende og hendes mand ville derfor hjælpes ad med det huslige og tage sig af børnene.

Filtkugler

Besøget på fabrikken gjorde stort indtryk på os alle sammen, da vi fik indblik i hvor lidt der faktisk skal til for at fremme ligheden mellem mænd og kvinder. Inden vi tog hjem, fik vi lov til at lave nogle filtkugler sammen med kvinderne på fabrikken. Det var sjovt, men også meget udfordrende, både fordi deres engelsk var mangelfuldt, men mest af alt fordi vi ikke rigtigt kunne finde ud af at lave kuglerne, og kvinderne morede sig meget over det.

Vi nyder tiden her i Nepal, og synes det er spændende at lære om en helt anden kultur og få et indblik i et samfund i udvikling, hvilket vi også kommer til at se mere til, når vi senere på vores tur, skal ud og besøge en landsby uden for Kathmandu.

Kvinderne var glade for arbejdet på sutskofabrikken. Foto: Sine Ladekjær Lauritsen
Sutskoskabeloner i alle størrelser. Foto: Sine Ladekjær Lauritsen
Der er mange religiøse figurer i Nepals hovedstad Kathmandu. Foto: Sine Ladekjær Lauritsen
Foto: Sine Ladekjær Lauritsen
Gymnasieeleverne fra VGT blev vidne til en ligafbrænding. Foto: Sine Ladekjær Lauritsen
Prikne piger fra VGT. Foto: Sine Ladekjær Lauritsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce