Annonce
Udland

Skotsk domstol: Hjemsendelse af britisk parlament er ulovlig

Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Skotlands Nationalparti vil have parlamentet indkaldt. Johnson i fare for anklage om at lyve for dronningen.

Premierminister Boris Johnsons beslutning om at suspendere det britiske parlament i fem uger er ulovlig.

Sådan lyder en kendelse fra den øverste domstol i Skotland.

Men domstolen har ikke krævet beslutningen om at hjemsende de britiske lovgivere ophævet. Derimod beder man den britiske højesteret om at tage den endelige beslutning.

Hvis den går imod Johnson, kan det få meget alvorlige konsekvenser for ham. For han kan blive anklaget for at have givet dronning Elizabeth urigtige oplysninger, da hun godkendte at sende lovgiverne hjem.

Sker det, må Johnson formentlig træde tilbage, rapporterer BBC.

Politikerne blev sendt hjem mandag. De skal først komme tilbage 14. oktober. Hvis intet andet aftales, træder briterne ud af EU 31. oktober.

Johnson gentog onsdag, at han vil fortsætte med at insistere på, at den såkaldte bagstopper fjernes fra en aftale med EU.

- Bagstopperen vil blive fjernet, håber jeg virkelig meget. Jeg insisterer, da det er den eneste måde, hvorpå en aftale er mulig, siger premierministeren i en video på Facebook.

- Det afgørende, som man skal forstå, er, at vi ikke vil acceptere en bagstopper, som kun gælder Nordirland. Det virker ikke for Storbritannien, siger han og understreger, at han er sikker på, at det er muligt at finde en løsning.

Han gentager også sit løfte om, at Storbritannien vil forlade EU med eller uden en aftale 31. oktober.

Jonna Cherry fra Det Skotske Nationalparti siger til tv-stationen Sky, at hun ønsker det britiske parlament genindkaldt.

- Du kan ikke bryde loven ustraffet, Boris Johnson. Retsstaten vil blive håndhævet af Skotlands domstole. Det samme håber jeg, at højesteret i Storbritannien gør, siger hun.

Labours brexit-ordfører Keir Starmer, mener, at ingen ved deres fulde fem har troet på Johnsons forklaring om, hvorfor parlamentets medlemmer er sendt hjem.

- Jeg vil indtrængende opfordre premierministeren til øjeblikkelig at indkalde parlamentet for at debattere denne beslutning, og hvad der skal ske herefter, skriver han på Twitter.

Johnsons kontor oplyser, at han vil appellere den skotske domstols afgørelse til højesteret. Regeringens appel vil blive påbegyndt tirsdag i næste uge.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce