Annonce
Erhverv

Supermarkeder til minister: Forbyd trykte tilbudsaviser

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Koncernen Coop vil beskytte klimaet med et forbud mod tilbudsaviser, der omdeles til danske husstande.

Der bliver hvert år trykt 84.000 ton tilbudsaviser i Danmark.

Det er spild af ressourcer, mener Coop-koncernen, som står bag supermarkeder som Superbrugsen, Kvickly, Fakta og Irma.

Derfor opfordrer Coop i et åbent brev klimaminister Dan Jørgensen (S) til at indføre et forbud mod trykte tilbudsaviser.

- I en klimatid hvor vi snakker om, hvad vi alle sammen kan gøre for at reducere klimapåvirkningen, synes vi, det er en umiddelbart god idé, der ligger lige til højrebenet.

- Det gør vi også, fordi der allerede findes digitale platforme, som kunderne kan tilgå, siger administrerende direktør i Coop Peter Høgsted.

Coop har i løbet af de seneste tre år reduceret mængden af tilbudsaviser med 40 procent. Koncernen mener ikke, at den kan skære yderligere i de trykte aviser uden at sende kunderne i armene på sine konkurrenter.

- Vi kan se, at hvis vi er de eneste, der reducerer yderligere, sker der det, at danskerne vælger tilbud i andre kæder. Vi tror på, at vi skal tage et klimainitiativ, spare noget CO2 og få tilbudsavisen væk, siger Peter Høgsted.

Et egentligt forbud mod tilbudsaviser er én mulighed.

En anden mulighed er en frivillig aftale i branchen om at udfase de trykte tilbudsblade, påpeger Peter Høgsted.

Coops direktør håber og tror på opbakning til sit forslag om at fjerne tilbudsaviserne fra de øvrige butikskæder og koncerner.

- Der er jo en stigende fokusering på klimaet, og vi vælter over hinanden på klimaspørgsmålene.

- Så jeg kan ikke forestille mig, at nogle af vores kolleger i branchen ikke synes, det er en god idé at få det spild og det frås væk, siger Peter Høgsted.

Hos konkurrenten Salling Group, der blandt andet omfatter Føtex, Bilka og Netto, er man åben for en udfasning af tilbudsaviserne, men koncernen mener ikke, at det er nødvendigt med et forbud.

- Det er bestemt en interessant idé, og derfor synes vi også, det vil være rigtig spændende, hvis Coop vil teste den, for at se om det er noget, der vinder gehør hos forbrugerne.

- Vi kan se, at når man prøver at gå forrest, kan man være med til at rykke en hel branche, siger pressechef i Salling Group Kasper Reggelsen.

Han påpeger dog, at mange danskere med glæde læser de trykte reklamer - og at dem, der ikke ønsker tilbudsaviserne, kan blive fri for dem ved at tilmelde sig "reklamer nej tak"-ordningen.

Det har torsdag ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S) til Coops forslag om et forbud mod trykte reklamer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce