Mad og drikke

Superkøb: Selvom du ikke er ved muffen, kan du godt få lækker pinot noir

2017 Pinot Noir ReservaMontgras, Valle de Leyda, ChileFøtex: 55 kroner (14 procent)Gennemsigtig og medium rød vin som hænger i glasset. Forholdsvis intens i duften med syrlige kirsebær, lidt ristet fad, krydderurter og en smule lakridsrod. Vinen har syrlighed som granatæble med citronstænk, og den har fint integreret fadpræg, som kun lige titter frem i baggrunden. Pressede syrlige kirsebær og bitter lakrids går igen i smagen. Alkoholen er høj, og det kan ikke skjules, hvis vinen bliver for varm, så skænk den gerne omkring 16 grader. Til prisen en helt o.k. rødvin, men den viser også, hvor svært det er at lave en druetypisk vin, som man har lyst til at vende tilbage til, ud af pinot noir, når det ikke må koste mere. Tre stjerner.
Vi går helt uden om bourgogne i et forsøg på at få pengene til at strække længst muligt og ender i stedet med en glimrende newzealandsk vin og et superkøb fra Sydfrankrig i jagten på god pinot noir til menneskepenge.

Sommervin: Det er skrevet og sagt så mange gange, at det kan opfattes som en kliché, når det nu bliver gentaget - men: Pinot noir er en besværlig druesort. Den er sart i forhold til det klima, som giver druerne de bedste betingelser - det må ikke være for koldt og heller ikke for varmt - og når det er lykkedes at få druerne høstet med fuld modenhed, skal de behandles nænsomt, selvom man samtidig skal forsøge at trække så meget tannin og farve som muligt ud af de tyndskallede druer.

Det gøres typisk ved at udbløde de knuste druer i mosten ved lav temperatur, inden gæringen sættes i gang. En metode til at forstærke druens typiske aromaer af røde bær og blomster og give vinen en blødere mundfornemmelse er at tilsætte en portion hele klaser af druer til den gærende most. Det starter en gæring inde i druerne, fordi de ikke har nogen kontakt med ilt, når de ligger i den gærende most. Det er samme intracellulære gæring, som bruges ved fremstilling af beaujolais nouveau, og i dagens test kunne jeg mistænke den sydfranske vin for at have nydt godt af den behandling.

Denne serie handler om at finde god vin inden for prisklasserne op til 50, 100 og 150 kroner, og det er en udfordring at finde pinot noir, der skiller sig positivt ud med det benspænd, som prisen udgør. Derfor er der eksempelvis ingen bourgogne med i dagens test. Det er muligt at finde drikkeværdig bourgogne til 150 kroner i Danmark, men prisen forudsætter oftest, at man køber en hel kasse af vinen. Vi er gået efter vin, du kan nøjes med at købe en enkelt flaske af uden at betale en ublu overpris, og her har vi fundet et godt bud fra New Zealand.

Hvad får du for 50, 100 og 150 kroner?

Sommeren over giver vi anbefalinger af vin til maks. 50, 100 og 150 kroner pr. flaske.

Giv vinene luft - eller tid i glasset

Babich Wines har lavet vin i 103 år og har marker både ved Auckland og Hawkes Bay på Nordøen og i Marlborough på Sydøen. Den nu to år gamle pinot noir fra Marlborough inviterer allerede i duften til en fest med røde bær, lys chokolade og ristet fad, og selvom den smager godt, straks efter skruelåget er kommet af, har vinen potentiale for at udvikle sig. Jeg tog en smagsprøve, skruede flasken til og lod den stå i køleskabet i en uge, og den smule ekstra ilt, som det gav vinen, gjorde den kun godt; lækkerhedsfaktoren var i top, da jeg gensmagte vinen. Et tip er derfor at give vinen en god skvulpning i en karaffel og eventuelt lade den stå i karaflen en times tid inden servering.

Selvom vi går uden om Bourgogne, har fransk vin fundet vej til dagens test, men i en udgave fra den sydlige del af landet: Pays d’Oc, som dækker et stort område fra Avignon i det sydlige Rhône til Pyrenæerne og Côtes du Roussillon ved grænsen til Spanien. En vin med betegnelsen Pays d’Oc kan komme fra et hvilket som helst sted i dette vidtstrakte område, og selvom der kan blive hedt, er det muligt at dyrke pinot noir så godt, at man ikke er i tvivl om, hvad man har i glasset.

Det gælder for Maison Barboulots pinot noir fra 2018, som på ingen måde viser tegn på varmebeskadigede druer. De er da også, ifølge bagetiketten, dyrket så højt i den centrale del af Pays d’Oc, at de er blevet afkølet om natten. Ligesom dansk frugt, eksempelvis æbler, nyder godt af en lang vækstsæson, hvor aromaer og frugtsukker får tid til at udvikle sig på grund af temperaturforskellene mellem dag og nat, mens syren falder til et passende niveau, gavner det vindruer, som vokser i et varmt klima, at blive kølet ned om natten.

Vinen, som er tappet af kooperativet Les Producteurs Réunis i Cébazan nær Beziers og Narbonne, holder moderate 13 procent alkohol - det er også rart, hvis man drikker vin i sommervarmen, og denne vin smager tilmed godt direkte fra køleskabet. Jeg smagte den over flere dage, og dens søde, røde bærfrugt viste sig flot frem selv efter mere end en uges åbning. Det kan med andre ord give en god oplevelse at følge vinen over tid, når man har fået den i glasset.

Det samme ville jeg gerne sige om chilenske Montgras’ pinot noir reserva fra Valle de Leyda. Men der er bare ikke nok bund i vinen til, at den er interessant ud over øjeblikket, hvor man drikker den. Det kan man til gengæld gøre med tilfredshed, for vinen koster altså kun 55 kroner og leverer alligevel druetypiske træk i form af røde kirsebær og syrlighed, som er peppet op med toner af lakrids og moderat fad. Drukket for sig selv består den testen, men smager man den op mod de to øvrige vine, står det klart, at god og billig pinot noir stadig er en sjælden kombination.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce