Debat

Sundhedsudspil - balance mellem følelser og fakta

Læserbrev: I forrige uge fremlagde regeringen sit længe ventede sundhedsudspil. Et udspil som både inden fremlæggelsen og her i dagene efter bliver livligt debatteret. Når et politisk udspil, som barsler med markante ændringer i vores sundhedsvæsen, og samtidigt ligger op til at nedlægge et demokratisk valgt organ, ja så er det naturligt, at debatten bliver både højlydt og intens. For virkelighed er jo, at det er et område der berører os alle. Derfor kommer følelserne i spil.

Sundhedsudspillet er baseret på en nøgtern konstatering af, hvordan situationen i sundhedssystemet ser ud i dag. Et billede der viser markante forbedringer på en lang række områder, men samtidig også viser utilfredsstillende store regionale forskelle på tværs af vores trods alt forholdsvis lille land. Derudover er udspillet baseret på en fremskrivning af de udfordringer vores sundhedsvæsen vil skulle kunne håndtere om bare få år. Derfor udviser regeringen med udspillet også rettidig omhu.

Sundhedsudspillet er fremlagt under det lidt smarte slogan "Det, der ikke er svært, skal være nært". Men tænker man lidt nærmere over dette slogan, så er det faktisk meget godt beskrivende for det sundhedsvæsen, som jeg tænker at vi alle ønsker os.

I disse år færdigbygges en række nye supersygehuse. En sygehusstruktur der betyder længere afstand for den enkelte til sygehuset, men som samtidig sikrer en langt højere grad af specialisering og dermed bedre kvalitet i behandlingen af de enkelte sygdomme. De fleste har det sikkert som jeg, at når kritisk sygdom opstår så er det ikke afstand, men derimod kvaliteten af behandlingen, der er det afgørende.

Det betyder imidlertid at en række af de mindre kritiske opgaver, som løses på sygehuset i dag, med fordel kan flyttes ud tættere på borgerne. Mon ikke alle har oplevet en tur til sygehuset og efterfølgende har tænkt "var det virkelig nødvendigt". Så sent som i sidste uge talte jeg med en 88-årig mand, som i hvert fald ikke var imponeret over turene til sygehuset for en simpel kontrol.

Med min forholdsvise begrænsede sundhedsfaglige viden og indsigt, så sidder jeg alligevel med en opfattelse af, at sundhedsudspillet rummer en række fornuftige elementer, som kommer vi borgere, patienter og pårørende til gavn. Men gemt i den sunde fornuft er naturligvis også en sund skepsis. En skepsis, som når jeg kigger ud over de forudsigelige politiske automatreaktioner, også findes hos mange andre.

Når det kommer til nationaløkonomiske nøgletal, fremskrivninger og meget andet, så har jeg den største både tillid og respekt for finansministeriets regneark og økonomiske modeller. Men min skepsis opstår hvis de samme regneark skal vurdere, hvordan eksempelvis akutberedskabet skal strikkes sammen i Vestjylland. Netop nærhed og tryghed er svære forudsætninger at arbejde med i regneark og økonomiske modeller. Her må det være et krav, at det er mennesker med lokalkendskab der træffer beslutningerne.

Selv om der i udspillet opereres med en nærhedsfond på 6 milliarder, så kan det være svært at gennemskue kommunernes økonomi i forhold til det øgede ansvar og de flere opgaver som skal løses lokalt. Det skal sikres at økonomien følger patienten, så kommunernes økonomi ikke belastes.

Endelig er en stor del af den skepsis jeg møder, og selv er optaget af, at man i udspillet ligger op til at nedlægge regionsrådene. Det at nedlægge et demokratisk valgt organ er en forkert vej at gå for mange, og måske særligt i Venstre er det en svær beslutning.

Udspillet ligger imidlertid op til, at ansvaret for en række opgaver flyttes væk fra regionsrådene, og naturligvis kan en opgave blive så lille, at der ikke længere er det samme behov for 41 folkevalgte til at varetage området. Det må dog være en forudsætning, at borgere og dermed brugere af sundhedssystemet fortsat skal kunne stille de ansvarlige til ansvar. Det ansvar vil fremover skulle placeres hos de 179 folkevalgte politikere på Christiansborg, samt hos et antal byrådspolitikere.

Skal man leve op til udspillets intention om, at der er tale om decentralisering, så er det et bekymrende stort ansvar det pålægges nogle ganske få byrådspolitikere.

Fakta er imidlertid, at nyere historie har vist, at når der skal ske markante forandringer og kvalitetsmæssige løft af sundhedsvæsenet i Danmark, ja så sker det med Venstre i spidsen. Netop derfor er det af afgørende betydning, at borgerne i Midt- og Vestjylland også fortsat har stærke og resultatsøgende stemmer placeret i Venstres gruppeværelse på Christiansborg. Sådan en stemme stiller jeg til rådighed for de midt- og vestjyske vælgere!

0/0
Ringkøbing

- Hvis man står stille og roligt nede i bageriet, kan du høre, at de skriger inde over køl og frost

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Ugens Prædiken: Maria er Mor, og vi elsker hende for det

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Der skal fuldt blus på nyt mekka for de unge

Hvis man skulle lave en top 10-liste over faste samtaleemner blandt områdets unge, er der ingen tvivl om, at et af emnerne ville være, at der er alt for langt mellem steder, hvor unge kan mødes, hygge sig, lytte til musik, gå i byen og så videre. I flere år har det været et omkvæd, at: "Vi har kun McDonalds at hænge ud på" og "Der sker ikke en skid her i området". Måske ikke helt i takt med sandheden, men de unge har måske alligevel noget at have snakken i. Derfor er det også en god og spændende idé, som folkene bag Ringkøbing Invest - Boy Boysen, Jan Jessen og Bjarke Hansen - har sendt i luften her i påskeferien. De tre herrer har købt Ringkøbings gamle posthus, og deres ultimative drøm er at finde nogen, der har mod på og lyst til at drive et diskotek i den historiske bygning. "Det, synes vi, at Ringkøbing mangler" lyder meldingen, og de har fuldstændig ret. Om det så bliver døbt Diskotek Posthuset, må tiden vise, men det er på alle måder vigtigere end navnet, at tanken om et diskotek i Ringkøbing ikke kommer til at samle støv i en eller anden skrivebordsskuffe. Samtidig er det vigtigt, at ideen ikke bliver skudt i sænk med påstande om, at et diskotek da ikke kan løbe rundt i Ringkøbing. Det kan godt være, at der gennem årene er lukket forskellige diskoteker og andre steder af samme type i byen, men lige nøjagtig når det gælder det gamle posthus er der god grund til at tænke større. Hvorfor er der så det? Jo, det handler om bygningens placering. For det første ligger den tæt på både rutebilstation og banegård, og det vil gøre det forholdsvis nemt for gæsterne at nå både frem og hjem. For det andet ligger et af kommunens spillesteder, Generator, rundt regnet 10-11 spytklatter fra posthuset. Og for det tredje bliver der med Ringkøbing Udviklingsforum i spidsen arbejdet på højtryk for at gøre DSB's gamle stationsbygning til et hus for - ja, netop for de unge. Med tre så tætliggende steder, der på hver sin måde appellerer til de unge, er det lige før, det er i orden at sige, at 1+1+1 bliver til 4. Hvis - eller rettere sagt: Når der kommer mere konkrete planer for både et diskotek og et ungdomshus omkring Nørredige i Ringkøbing, vil de forskellige aktører forhåbentlig sætte sig sammen og udarbejde en fælles plan for et tæt samarbejde på tværs. På den måde kan et fælles fodslag være med til at sparke gang i noget, som mange ikke en gang har forestillet sig kunne blive virkelighed. Det kan godt være, det lyder lidt overdrevet, men en gang imellem skal man også turde lyde lidt overdrevet. Her fra skal overdrevet lyde sådan har: Der skal fuldt blus på et nyt mekka for de unge.

Klumme

Svar på de helt store spørgsmål