Debat

Sundhedsreform: I vil reparere noget, der ikke er gået i stykker

Svend Taanquist

Reform: Alle i min omgangskreds ved, at jeg ikke holder af Venstrefolk - bortset fra dem, jeg kender personligt; de er meget fine og sympatiske mennesker. En af de venstremænd, jeg har sat særlig meget pris på, er Sønderjyllands første amtsborgmester, Erik Jessen.

Jeg læste for nylig hans erindringer og faldt over hans beskrivelse af et besøg på sindssygehospitalet i Augustenborg. Det var på et tidspunkt, da amtsrådet stod overfor at skulle overtage administrationen af hospitalet fra staten. Det var – skriver Erik Jessen – en barsk oplevelse. Store sovesale, intet privatliv for de indlagte. En seng, en stol og et lille bord det var alt.

Amtsrådet fik hurtigt skabt acceptable forhold. På visse områder endda overmåde fine forhold. Det var en succes.

Jeg løb selv ind i tilsvarende forhold, da jeg kom i Folketinget. Det var på et tidspunkt, hvor socialminister Eva Gredals lovforslag om udlægning af åndssvageforsorgen fra staten til amter og kommuner var næsten færdigt. Selv de daværende statslige ledere kunne se, er her var en opgave, som staten ikke magtede. Det måtte decentraliseres. Og det blev det.

Kommunerne fik ansvaret for den direkte kontakt til klienterne, og amterne fik ansvar for institutionerne. Og jeg tror ikke, nogen er uenig med mig i, at det blev en ubetinget succes.

Det burde regeringen lære af, når den nu søsætter sundhedsreformen.

Det skal siges så kraftigt, som man kan: Der er opgaver, der egner sig til at blive løst af staten, og der er opgaver, der absolut ikke egner sig til at blive løst af staten. Der er en eller anden historie, der ender med udtalelsen: "Og Gud give mig visdom til at skelne mellem de to." Den visdom er regeringen bestemt ikke blevet begavet med.

Trods succesen på de to førstnævnte områder gør regeringen nu det modsatte. Tænk blot på ejendomsvurderinger og indkrævning af gæld; der ser vi nu resultatet af en centralisering. Da det lå hos henholdsvis vurderingsrådene og kommunen virkede det noget nær perfekt.

Her er man virkelig gået i gang med at reparere noget, der ikke er gået i stykker.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce