Debat

Sundhedsreform: I vil reparere noget, der ikke er gået i stykker

Svend Taanquist

Reform: Alle i min omgangskreds ved, at jeg ikke holder af Venstrefolk - bortset fra dem, jeg kender personligt; de er meget fine og sympatiske mennesker. En af de venstremænd, jeg har sat særlig meget pris på, er Sønderjyllands første amtsborgmester, Erik Jessen.

Jeg læste for nylig hans erindringer og faldt over hans beskrivelse af et besøg på sindssygehospitalet i Augustenborg. Det var på et tidspunkt, da amtsrådet stod overfor at skulle overtage administrationen af hospitalet fra staten. Det var – skriver Erik Jessen – en barsk oplevelse. Store sovesale, intet privatliv for de indlagte. En seng, en stol og et lille bord det var alt.

Amtsrådet fik hurtigt skabt acceptable forhold. På visse områder endda overmåde fine forhold. Det var en succes.

Jeg løb selv ind i tilsvarende forhold, da jeg kom i Folketinget. Det var på et tidspunkt, hvor socialminister Eva Gredals lovforslag om udlægning af åndssvageforsorgen fra staten til amter og kommuner var næsten færdigt. Selv de daværende statslige ledere kunne se, er her var en opgave, som staten ikke magtede. Det måtte decentraliseres. Og det blev det.

Kommunerne fik ansvaret for den direkte kontakt til klienterne, og amterne fik ansvar for institutionerne. Og jeg tror ikke, nogen er uenig med mig i, at det blev en ubetinget succes.

Det burde regeringen lære af, når den nu søsætter sundhedsreformen.

Det skal siges så kraftigt, som man kan: Der er opgaver, der egner sig til at blive løst af staten, og der er opgaver, der absolut ikke egner sig til at blive løst af staten. Der er en eller anden historie, der ender med udtalelsen: "Og Gud give mig visdom til at skelne mellem de to." Den visdom er regeringen bestemt ikke blevet begavet med.

Trods succesen på de to førstnævnte områder gør regeringen nu det modsatte. Tænk blot på ejendomsvurderinger og indkrævning af gæld; der ser vi nu resultatet af en centralisering. Da det lå hos henholdsvis vurderingsrådene og kommunen virkede det noget nær perfekt.

Her er man virkelig gået i gang med at reparere noget, der ikke er gået i stykker.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!