Annonce
Udland

Sundhedsministre vil sikre forsvar mod virus på EU-krisemøde

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Koordinering mellem EU-lande er vigtig i virusbekæmpelse, vurderer direktør ved Statens Serum Institut.

Mens sundhedsmyndigheder over hele kloden holder vejret i spænding over, om et virusudbrud i Kina udvikler sig til en global epidemi, mødes sundhedsministre fra EU's medlemslande til krisemøde.

Annonce

Målet med mødet torsdag i Bruxelles er at koordinere og sikre et effektivt beredskab i Europa.

Et aktuelt udbrud af coronavirus i Kina - kaldet 2019-nCoV - giver luftvejsinfektioner, som kan være alvorlige. Over 1000 har mistet livet.

Eksperter har anslået dødeligheden til at være cirka to procent. Men det tal er forbundet med stor usikkerhed, da mange formentlig går rundt med smitten uden at være registreret.

Udbruddet af coronavirus blev officielt kendt i december 2019.

Et kriseberedskab i EU blev aktiveret i slutningen af januar. Under dette har man blandt andet et døgnåbent kontor, der skal sikre løbende samarbejde med centrale aktører.

Danske sundhedsmyndigheder samarbejder blandt andet med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som er et EU-kontor i Stockholm.

Denne informationsdeling betyder "rigtig meget", vurderer professor Kåre Mølbak, som er faglig direktør ved Statens Serum Institut (SSI).

- Man kan ikke pludselig begynde at lave smittekontroller mellem grænser i Europa, så derfor er det vigtigt, at man stoler på hinanden i forhold til at inddæmme smitten. Derfor har vi brug for at dele informationer, siger han.

SSI benytter risikovurderinger fra ECDC, og det er ifølge Kåre Mølbak en stor hjælp, at man ikke i Danmark og alle andre EU-lande skal udarbejde disse tekniske rapporter.

Der er ingen modstandsdygtighed hos mennesker mod coronavirus 2019-nCoV.

- Så en relativt mild infektion kan få relativt store konsekvenser, da den kan få frit løb gennem Europa. Derfor er det fuldt berettiget, at der bliver talt så meget om det, siger Kåre Mølbak.

Han vurderer det som "50-50", om man kan lykkes med at forhindre en større spredning i Europa.

EU's krisehåndtering blev oprettet i forlængelse af terrorangreb i Madrid og London i 2004 og 2005 og tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004. Siden er det udbygget.

Det er EU-formandskabet, som har aktiveret kriseberedskabet, men i praksis er det medarbejdere i EU-Kommissionen, som står til rådighed ved computer og telefon døgnet rundt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce