Danmark

Sundhedsansatte afsløret i at snage i patienters medicinforbrug: 50 sager sendt til politiet

Det Fælles Medicinkort indeholder personfølsomme oplysninger om borgeres medicinforbrug og vaccinationer. Derfor tager Sundhedsdatastyrelsen det også alvorligt, når det opdages, at der laves uberettigede opslag i medicinkortet. Foto: Morten Dueholm/Scanpix
Sundhedsdatastyrelsen har de seneste fem år sendt 50 sager om uberettigede opslag i patienters medicinkort videre til politiet. Antallet har dog været kraftigt faldende de seneste år. I år er der endnu ikke sendt sager videre til politiet.

Datasikkerhed: Flere sundhedsansatte er de seneste fem år gået på digitalt rov i oplysninger om patienters medicinforbrug.

En aktindsigt fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 50 sager om uberettigede opslag i borgeres medicinforbrug er sendt videre til politiet i årene 2014-2018. Opslagene er sket i det Fælles Medicinkort, som giver sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgeres medicin og vaccinationer.

Når Sundhedsdatastyrelsen i sine løbende stikprøver via overvågning af it-systemet eller på baggrund af henvendelser fra borgere kan se, at ansatte i sundhedsvæsenet har været inde og kigge i medicinkort, som de umiddelbart ikke burde have nogen grund til at slå op i, undersøges det, om der er en gyldig årsag til opslaget, eller der blot er sket en fejl. Er der ikke en god forklaring på opslaget, sendes sagen videre til politiet.

- De uberettigede opslag sker typisk i sager, hvor der er en personlig relation mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle. Det er næsten altid en ulykkelig historie, hvor en sundhedsansat er uvenner med sin ekskæreste og slår op for at finde snavs på vedkommende. Vi har også en enkelt sag, hvor en læge udskriver en recept, som lægen så selv har indløst, så lægen selv kan få adgang til medicinen, siger Anders Brahm, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen.

Sagen kort

  • Avisen Danmark afslørede i lørdagsavisen, hvordan adskillige ansatte i sundhedsvæsenet laver mistænkelige opslag i patientjournaler og sundhedsjournalen. Kun få laver så uberettigede opslag, at de bliver afskediget.
  • Regionerne har ikke noget overblik over, hvor mange af sagerne der fører til afskedigelser eller politianmeldelser.
  • I dag ser vi så på patienternes datasikkerhed i det Fælles Medicinkort. Medicinkortet blev indført i 2011 og giver sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgeres medicin og vaccinationer. Systemet skal modvirke fejlmedicinering og drives af Sundhedsdatastyrelsen.
  • Sundhedsansatte har udover medicinkortet adgang til regionernes egne elektroniske patientjournaler og sundhedsjournalen, som regionerne driver i fællesskab gennem sundhed.dk
  • På sundhed.dk kan borgere selv se, hvem der har haft adgang til deres sundhedsoplysninger. Her kan man også se, hvem der har slået oplysninger op i medicinkortet
  • I mandagsavisen fortæller vi historien om en kvinde, der i flere år ikke turde gå til lægen, efter en sundhedsansat snagede i hendes sundhedsoplysninger.

Burde vide bedre

Tallene viser dog også, at problemet ser ud til at være drastisk faldende. I 2017 og 2018 blev der således blot sendt i alt fem sager videre til politiet, og i år er der endnu ikke anmeldt nogen sager. I 2015 og 2016 var det tilsvarende tal 40 sager. Anders Brahm mener, at det eksplosive fald i antallet af politianmeldelser hænger sammen med, at sundhedspersonale er blevet klogere på, hvilke patientoplysninger man må tilgå.

- Jeg tror, at det høje antal anmeldelser i 2015 og 2016 skyldes, at det fælles medicinkort var ret nyt, og man har skullet vænne sig til det. Vi kan tydeligt se, at man i regionerne siden har gjort en stor indsats for at informere om, hvad man må og ikke må. Ikke bare for medicinsystemet, men for alle systemer, siger Anders Brahm.

- Men ved sundhedspersonale i forvejen ikke, at de ansatte ikke må snage i andres medicinforbrug?

- Det burde man i hvert fald vide, og det viser de nyeste tal jo også. Men det kan være, at man i starten har undervurderet, hvor fintmasket kontrollen er. Og så klapper fælden, siger han.

Gør ondt, når det klapper

Sundhedsdatastyrelsen kontrollerer ikke manuelt alle 500 millioner opslag, der årligt laves i det fælles medicinkort, men bruger computere til at analysere, om opslaget ser ud til at være i orden, eller det skal undersøges nærmere. Derfor kan Anders Brahm heller ikke vide, om sundhedsansatte snager i patienters medicinforbrug, uden at styrelsen opdager det.

- Vi gør alt, hvad der er muligt, for at tjekke alle opslag, og vi kan se, at vi har en meget høj præcision. Så jeg ville ikke turde gøre det. Det er ikke bare sådan et mildt rap over fingrene, man får, hvis man bliver opdaget. Det gør ondt, når det klapper, siger han.

Opdager Sundhedsdatastyrelsen uberettigede opslag, politianmeldes det, og vedkommendes arbejdsplads bliver orienteret. Da det herefter er en personalesag, ved styrelsen ikke, hvilke ansættelsesmæssige konsekvenser episoderne har fået de pågældende sundhedsansatte.

Sundhedsdatastyrelsen har kun data om politiets afgørelse i 16 af de anmeldte sager. Ni er endt med en bøde, mens syv er endt uden på grund af blandt andet forældelse eller manglende grundlag for at indlede en efterforskning. Styrelsen oplyser, at den typiske straframme på uberettigede opslag er på 1000-5000 kroner og i særlige tilfælde op til 10.000 kroner.

50 for meget

Hos organisationen Danske Patienter vil man ikke forholde sig til tallene, før der ligger et klart overblik over, hvor mange der er blevet dømt for uberettiget at slå op i Fælles Medicinkort.

- Men 50 politianmeldelser er selvfølgelig 50 for meget. Det kan lyde af rigtig mange, men man skal også huske på, at det er ud af rigtig mange opslag. Det kan også være et udtryk for, at tilsynet virker og reagerer hurtigt. Så man kan ikke sige, at 50 politianmeldelser er det samme, som at det er et stort problem, siger direktør Morten Freil.

Han glæder sig over, at antallet af anmeldelser falder, og mener, at det hænger sammen med, at sundhedsansatte er blevet klogere på, hvad de må og ikke må i forhold til patienternes data. Samme melding møder man hos Danske Regioners næstformand, Ulla Astman (S).

- Men jeg synes da, det er bekymrende, at det er nødvendigt at lave politianmeldelser. Det skal tages alvorligt. Og det skal vi tage med videre i forhold til at undgå, at der laves sådan nogle uberettigede opslag, siger hun

0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om Sri Lanka-angreb: - Terroren kommer som en overraskelse

Annonce
Annonce
Danmark

Legoklodser skal hjælpe blinde med at læse

Danmark

Flere elløbehjul i trafikken - trafikråd frygter flere ulykker

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Kultur For abonnenter

Interview med Niels Skousen: - Ingen aner, hvad der sker i morgen

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Troels Bech og familien sætter livet på standby i et år: Tager ud i verden på eventyr

Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter