Annonce
Læserbrev

Sundhed. Er svaret flere sygeplejersker – eller flere faggrupper?

Læserbrev: Den nye socialdemokratiske regering har netop lanceret sit udspil til finansiering af 1.000 ekstra sygeplejersker til det danske sundhedsvæsen i løbet af 2020 og 2021.

Det er på alle måder sympatisk, at der er politisk vilje til at ansætte flere sygeplejersker, for sygeplejersker er"’en mangelvare". Men vi mener, det er for ensidigt alene at have fokus på at få rekrutteret flere sygeplejersker. Faktum er også, at det varer 3,5 år at uddanne en sygeplejerske, og at der på landsplan i dag kun er, hvad der svarer til 300 fuldtidsledige sygeplejersker.

For at løse udfordringerne i sundhedsvæsnet og højne fagligheden anbefaler vi at bemande opgaverne med patienterne med flere grupper af sundhedsprofessionelle.

Læger og sygeplejersker har hver især kernekompetencerne til en række opgaver, som kun de kan og bør løse. Men det er udtryk for gammeldags tænkning og dårlig udnyttelse af kvalifikationer og ressourcer alene at se læger og sygeplejersker som de afgørende faggrupper i sundhedsvæsnet.

Det handler om at bemande opgaverne optimalt – både i kommunerne og på hospitalerne.

Vi mener således, at kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle i væsentligt højere grad end i dag bør tænkes ind til at løfte de komplekse og mangfoldige opgaver i sundhedsvæsnet – både i kommunerne og på hospitalerne.

En flytning af nogle opgaver fra sygeplejersker til andre sundhedsprofessionelle vil ligefrem være til gavn for patienterne, da hver faggruppe jo har forskellige spidskompetencer.

Lad os i denne sammenhæng påpege, at Danmark i dag er det land i verden, der har tredjeflest sygeplejersker ansat i forhold til antal indbyggere – kun overgået af Schweiz og Norge. Konkret viser OECD’s seneste sundhedsstatistik, at antallet af sygeplejersker herhjemme per 1000 indbyggere er steget fra 12 til 16,7 i perioden fra 2000 til 2015.

Annonce

Fordele for økonomi og patienter

Eksempeltvist mener vi, det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne, at sygeplejersker løser stadig flere opgaver i relation til patienters ernæring og dermed bruger en stor del af deres pressede arbejdstid på blandt andet ernæringsvurdering, ernæringsplan, kostregistrering og rådgivning af patienter om den rette ernæring. Dét er opgaver, som kliniske diætister og cand.scient’er i klinisk ernæring er uddannet målrettet til at varetage.

At lade faggrupper med ekspertviden om korrekt ernæring til forskellige patientgrupper varetage ernæringsopgaverne vil også være toprelevant set i både et økonomisk og patientmæssigt perspektiv. Vi ved jo nemlig fra forskning, at den helt rette ernæring har kæmpe betydning for, hvor hurtigt patienter kommer på benene igen og tilbage i job efter operation. Og vi ved, at korrekt ernæring har en enorm indflydelse på, om sygdomme udvikler sig eller ej.

Ovenstående facts er mildt sagt væsentlige i en tid, hvor rigtigt mange patienter er underernærede ved indlæggelsen, og hvor vi ser en dramatisk vækst i antallet af borgere med overvægt, diabetes, KOL samt en række øvrige alvorlige sygdomme, som ernæringen har afgørende indflydelse på.

Tilsvarende bør ergoterapeuter fylde mere i sundhedsvæsnet. Denne faggruppe gør nemlig beviseligt en kæmpe forskel i behandlingen af blandt andet psykiatriske patienter, handicappede, mennesker med demens og ældre og har ligeledes kompetencerne til at sikre en rettidig og kvalificeret udskrivelse.

Velkvalificerede er også psykomotoriske terapeuter, der under deres uddannelse bliver klædt på til helhedsorienteret omsorg for både krop og sind og er dygtige til at arbejde med forebyggelse og behandling af blandt andet angst og stress.

Toprelevant vil det ligeledes være at ansætte flere bioanalytikere på både hospitaler og i lægepraksisser, hvor de med deres ekspertviden vil kunne gøre yderligere gavn for patienterne og samtidig aflaste læger og sygeplejersker på en række fagområder.

Tænk ud af boksen kære politikere

Endelig vil det for at realisere ambitionerne om et endnu bedre sundhedsvæsen fremadrettet være på sin plads at give fysioterapeuter en mere markant rolle – blandt andet til aflastning af lægerne, som jo ligesom sygeplejerskerne er "en mangelvare".

Sagen er, at fysioterapeuter under deres uddannelse bliver klædt på med kompetencer til at kunne stille diagnoser i forhold til fysiske sygdomme. Det kan være patienter med smerter i blandt andet skulder, ryg, hofte, knæ og fødder. Men fysioterapeuternes kompetencer og lovmæssige autorisation til at stille diagnoser og til udskrivelse af patienter udnytter vi ikke tilstrækkeligt i Danmark i dag.

Når man i eksempeltvist England har succes med at bruge fysioterapeuter til at stille fysiske diagnoser – og i øvrigt også til at ordinere medicin og henvise patienter til behandling – kan løsningen vel også være gangbar herhjemme.

Derfor, kære statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke, vil vi i høj grad anbefale regeringen at tænke mere ud af boksen. I fremtidens sundhedsvæsen bør vi i højere grad profitere af de forskellige kompetencer på højt niveau, som faggrupperne på sundhedsområdet hver især besidder!

Lone Viggers. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce