SUNDHED PÅ JOBBET

Sund kantinemad er mere end en salatbar

Det behøver ikke være skrællede gulerødder alt sammen, hvis man vil spise sundt. Man kan for eksempel spise godt, men i lidt mindre bidder, fortæller Lone Fløe, som her disker op i kantinen på Innovest i Skjern. Foto: Thomas Maxe
I Ringkøbing-Skjern Kommune spiser borgmesteren og pensionisterne mad fra samme køkken. Og det er sund og bæredygtig mad.

TARM: Arbejdsdagen begynder klokken seks om morgenen i produktionskøkkenet ”Åkanden” i Tarm.

Her ankommer råvarer til dagens produktion, og i løbet af dagen bliver der tilberedt mad til cirka 1000 personer, blandt andet de godt 470 pensionister, som køber mad af kommunen, til Innovest i Skjern og de kommunale kantiner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Så her spiser borgmesteren altså den samme mad, som pensionisterne får serveret.

- Ja, i hvert fald, hvis borgmesteren spiser i kantinen, siger Lone Fløe, som er leder af køkkenet.

Hun insisterer på, at der ikke må sendes et måltid mad ud af huset, som hun eller personalet ikke selv ville være bekendt at spise. Og sund mad behøver ikke være kedelig.

- Nogle af de ældre er underernærede, fordi de har svært ved at spise, så de kan få særlig mad, som er beriget, men for os andre er udfordringen, at vores hjerne er indrettet til en urgammel kultur, hvor vi var jægere og skulle kæmpe for at skaffe føden. Derfor vil hjernen fortælle os, at vi skal spise igennem, når vi har maden foran os. Men det bliver et problem, når vi er mindre og mindre fysisk aktive, forklarer Lone Fløe.

Åkandens otte tips til sundere kantinemad

  1. Stil mindre tallerkener frem. Folk fylder tallerkenen, så når man bruger frokosttallerkener i stedet for middagstallerkener, spiser folk lidt mindre.
  2. Placér grøntsagerne forrest ved buffet’en. Folk øser mest op af det, der kommer først på tallerkenen.
  3. Erstat mættet fedt med umættet – eller med andre ord: Steg i olie, flydende margarine/smør i stedet for traditionel smør eller margarine.
  4. Brug skyr eller hytteost i stedet for creme fraiche til salatdressing. Og anret med en lille ske i dressingen.
  5. Der må godt være noget ”usundt” på menuen, men så anret det i små portioner, så man ikke bliver fristet til at tage for meget.
  6. Sørg for, at maden smager af noget – både det sure, det bitre, det søde, det salte og ”umami”, som er den der vanskeligt definérbare velsmag. Hvis det smager godt, føler man sig hurtigere mæt.
  7. Hent inspiration ved at deltage i netværk med andre køkkener og hyr eventuelt en gæstekok til at give ideer til nye menuer. De lokale tekniske skoler har også mange spændende kurser.
  8. Brug sæsonvarer og køb lokale råvarer. Det er lækkert, og så er det langt mere bæredygtigt.

Følger kostrådene

Ringkøbing-Skjern Kommune er med sine cirka 4000 ansatte en af kommunens største arbejdspladser, så der bliver gjort meget for at sikre, at medarbejderne har let adgang til at leve sundt.

- Vi følger de officielle kostråd udarbejdet af fødevaremyndighederne. Der findes alle mulige bloggere, som har deres egne personlige teorier om, hvad der virker godt, men det kan vi ikke basere os på. Det skal være evidensbaseret, siger hun på en måde, så man kan mærke, at hun mener det.

Man må bare ikke blive fanatisk eller fedt-forskrækket. Kunsten er at tage små skridt ad gangen, hvis man vil leve sundere.

- Der er mange, som vælger, at ”nu skal det være” – nu skal de tabe sig, men så ender de med at tage på igen, og så ender de måske endda med at veje mere, end da de gik i gang. Det er bedre at lave nogle små justeringer i hverdagen og holde fast i den lidt sundere livsstil. Vi har for eksempel skiftet til lidt mindre frokosttallerkener, så man automatisk øser lidt mindre portioner op, og vi laver selv dressinger til salat og sandwich, som er baseret på skyr og hytteost i stedet for creme fraiche, fortæller Lone Fløe.

Lidt, men godt og helst lokalt

Og jo, man kan godt blive mæt, selv om man spiser lidt mindre kød og lidt mere grønt.

- Det gælder om at få smagt maden rigtigt til. Vi skal have umami’en frem, og så bliver hjernen hurtigere aktiveret til at fortælle dig, at ”nu er du mæt, så nu kan du godt stoppe”, forklarer hun.

En sund kost indeholder også fisk. Og det er jo ingen sag, når en af landets største fiskerihavne er inden for kommunegrænsen.

- Vi køber fisk fra Hvide Sande, og i det hele taget lægger vi stor vægt på at bruge lokale råvarer. Det er fint nok med økologi, men det er jo ikke særligt bæredygtigt, hvis man skal have fløjet appelsiner ind fra Argentina. Så prioriterer sæsonvarer fra Danmark først, siger Lone Fløe.

Brødet skal være groft og fiberrigt, og meget af det bager man selv.

- Jeg blev udlært i 1986. Dengang lavede man mad fra bunden, men så kom der en periode, hvor det hele skulle industrialiseres, og man brugte mange halv- og helfabrikata i storkøkkenerne. Nu er vi heldigvis tilbage dér, hvor jeg begyndte. Vi laver det meste selv her – vi koger og piller selv æggene, vi laver selv vores pålæg, og vi bager både brød og kage, siger Lone Fløe.

Danny Nielsen er udlært kok. En del af jobbet er at gøre råvarerne klar, så her bliver der kogt og pillet 90 æg ad gangen. Foto: Thomas Maxe

Netværk giver ideer

Produktionskøkkenet Åkanden er med i netværket ”Regional Madkultur Vestjylland”, hvor man mødes med kolleger fra Holstebro Kommunes ”Det Gode Køkken”, restauranter og en lang række lokale fødevareproducenter.

- Vi inspirerer hinanden og udveksler ideer til nye opskrifter. Samtidig samarbejder vi også med en kok fra Aarhus, som har holdt kurser for personalet – og jo, vi ser da også en god opskrift i et ugeblad engang imellem. Men så skal opskriften lige testes, inden vi kan rulle det ud til flere hundrede, siger Lone Fløe.

Og noget har de i hvert fald gjort rigtigt. En analyse blandt Åkandens brugere viser en tilfredshed på over 90 procent, hvor blandt andet variationen får roser.

Læs mere om Åkanden på www.aakanden.rksk.dk.

Tina Bojgaard er ved at gøre klar til en lækker portion ovnstegt kylling med hjemmelavet agurkesalat. Klassisk "mormor-mad" er god mad, og så er mange af retterne faktisk også sunde. Foto: Thomas Maxe
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Erhverv For abonnenter

Hotel står til politianmeldelse efter endnu en sur smiley: Ejer tordner mod fødevaretilsynet

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce