Annonce
SUNDHED PÅ JOBBET

Sund kantinemad er mere end en salatbar

Det behøver ikke være skrællede gulerødder alt sammen, hvis man vil spise sundt. Man kan for eksempel spise godt, men i lidt mindre bidder, fortæller Lone Fløe, som her disker op i kantinen på Innovest i Skjern. Foto: Thomas Maxe
I Ringkøbing-Skjern Kommune spiser borgmesteren og pensionisterne mad fra samme køkken. Og det er sund og bæredygtig mad.

TARM: Arbejdsdagen begynder klokken seks om morgenen i produktionskøkkenet ”Åkanden” i Tarm.

Her ankommer råvarer til dagens produktion, og i løbet af dagen bliver der tilberedt mad til cirka 1000 personer, blandt andet de godt 470 pensionister, som køber mad af kommunen, til Innovest i Skjern og de kommunale kantiner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Så her spiser borgmesteren altså den samme mad, som pensionisterne får serveret.

- Ja, i hvert fald, hvis borgmesteren spiser i kantinen, siger Lone Fløe, som er leder af køkkenet.

Hun insisterer på, at der ikke må sendes et måltid mad ud af huset, som hun eller personalet ikke selv ville være bekendt at spise. Og sund mad behøver ikke være kedelig.

- Nogle af de ældre er underernærede, fordi de har svært ved at spise, så de kan få særlig mad, som er beriget, men for os andre er udfordringen, at vores hjerne er indrettet til en urgammel kultur, hvor vi var jægere og skulle kæmpe for at skaffe føden. Derfor vil hjernen fortælle os, at vi skal spise igennem, når vi har maden foran os. Men det bliver et problem, når vi er mindre og mindre fysisk aktive, forklarer Lone Fløe.

Annonce

Åkandens otte tips til sundere kantinemad

  1. Stil mindre tallerkener frem. Folk fylder tallerkenen, så når man bruger frokosttallerkener i stedet for middagstallerkener, spiser folk lidt mindre.
  2. Placér grøntsagerne forrest ved buffet’en. Folk øser mest op af det, der kommer først på tallerkenen.
  3. Erstat mættet fedt med umættet – eller med andre ord: Steg i olie, flydende margarine/smør i stedet for traditionel smør eller margarine.
  4. Brug skyr eller hytteost i stedet for creme fraiche til salatdressing. Og anret med en lille ske i dressingen.
  5. Der må godt være noget ”usundt” på menuen, men så anret det i små portioner, så man ikke bliver fristet til at tage for meget.
  6. Sørg for, at maden smager af noget – både det sure, det bitre, det søde, det salte og ”umami”, som er den der vanskeligt definérbare velsmag. Hvis det smager godt, føler man sig hurtigere mæt.
  7. Hent inspiration ved at deltage i netværk med andre køkkener og hyr eventuelt en gæstekok til at give ideer til nye menuer. De lokale tekniske skoler har også mange spændende kurser.
  8. Brug sæsonvarer og køb lokale råvarer. Det er lækkert, og så er det langt mere bæredygtigt.

Følger kostrådene

Ringkøbing-Skjern Kommune er med sine cirka 4000 ansatte en af kommunens største arbejdspladser, så der bliver gjort meget for at sikre, at medarbejderne har let adgang til at leve sundt.

- Vi følger de officielle kostråd udarbejdet af fødevaremyndighederne. Der findes alle mulige bloggere, som har deres egne personlige teorier om, hvad der virker godt, men det kan vi ikke basere os på. Det skal være evidensbaseret, siger hun på en måde, så man kan mærke, at hun mener det.

Man må bare ikke blive fanatisk eller fedt-forskrækket. Kunsten er at tage små skridt ad gangen, hvis man vil leve sundere.

- Der er mange, som vælger, at ”nu skal det være” – nu skal de tabe sig, men så ender de med at tage på igen, og så ender de måske endda med at veje mere, end da de gik i gang. Det er bedre at lave nogle små justeringer i hverdagen og holde fast i den lidt sundere livsstil. Vi har for eksempel skiftet til lidt mindre frokosttallerkener, så man automatisk øser lidt mindre portioner op, og vi laver selv dressinger til salat og sandwich, som er baseret på skyr og hytteost i stedet for creme fraiche, fortæller Lone Fløe.

Lidt, men godt og helst lokalt

Og jo, man kan godt blive mæt, selv om man spiser lidt mindre kød og lidt mere grønt.

- Det gælder om at få smagt maden rigtigt til. Vi skal have umami’en frem, og så bliver hjernen hurtigere aktiveret til at fortælle dig, at ”nu er du mæt, så nu kan du godt stoppe”, forklarer hun.

En sund kost indeholder også fisk. Og det er jo ingen sag, når en af landets største fiskerihavne er inden for kommunegrænsen.

- Vi køber fisk fra Hvide Sande, og i det hele taget lægger vi stor vægt på at bruge lokale råvarer. Det er fint nok med økologi, men det er jo ikke særligt bæredygtigt, hvis man skal have fløjet appelsiner ind fra Argentina. Så prioriterer sæsonvarer fra Danmark først, siger Lone Fløe.

Brødet skal være groft og fiberrigt, og meget af det bager man selv.

- Jeg blev udlært i 1986. Dengang lavede man mad fra bunden, men så kom der en periode, hvor det hele skulle industrialiseres, og man brugte mange halv- og helfabrikata i storkøkkenerne. Nu er vi heldigvis tilbage dér, hvor jeg begyndte. Vi laver det meste selv her – vi koger og piller selv æggene, vi laver selv vores pålæg, og vi bager både brød og kage, siger Lone Fløe.

Danny Nielsen er udlært kok. En del af jobbet er at gøre råvarerne klar, så her bliver der kogt og pillet 90 æg ad gangen. Foto: Thomas Maxe

Netværk giver ideer

Produktionskøkkenet Åkanden er med i netværket ”Regional Madkultur Vestjylland”, hvor man mødes med kolleger fra Holstebro Kommunes ”Det Gode Køkken”, restauranter og en lang række lokale fødevareproducenter.

- Vi inspirerer hinanden og udveksler ideer til nye opskrifter. Samtidig samarbejder vi også med en kok fra Aarhus, som har holdt kurser for personalet – og jo, vi ser da også en god opskrift i et ugeblad engang imellem. Men så skal opskriften lige testes, inden vi kan rulle det ud til flere hundrede, siger Lone Fløe.

Og noget har de i hvert fald gjort rigtigt. En analyse blandt Åkandens brugere viser en tilfredshed på over 90 procent, hvor blandt andet variationen får roser.

Læs mere om Åkanden på www.aakanden.rksk.dk.

Tina Bojgaard er ved at gøre klar til en lækker portion ovnstegt kylling med hjemmelavet agurkesalat. Klassisk "mormor-mad" er god mad, og så er mange af retterne faktisk også sunde. Foto: Thomas Maxe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce