Annonce
Klima

Succes for Schwarzeneggers solcelleplan

Tidligere guvernør for det solbeskinnede Californien, Arnold Schwarzenegger, var en af de første til at sætte forpligtende mål for solenergi. Foto: David McNew/Getty Images/AFP
Californien var nogle af de første til at satse massivt på solceller. I dag er teknologien slået igennem og stormer stadig frem på verdensplan.

Solceller installeret på en million hustage. Det var planen, som guvernør for Californien Arnold Schwarzenegger underskrev i 2006. Og lige inden årtiet gik på hæld, kunne den tidligere actionhelt så markere, at planen ikke bare er blevet virkelighed, men langt har overgået de oprindelige visioner.

I 2006 var det tanken, at der i løbet af ti år skulle installeres solceller med en kapacitet på i alt tre gigawatt, og dette mål blev nået allerede i 2015. Siden er solcellerne fortsat med at boome, så der i dag er installeret ni gigawatt. Det svarer til seks store gasfyrede kraftværker, skriver branchemagasinet Solar Power World Online, som også beregner, at solcellerne sparer klimaet for 22 millioner tons CO2 årligt.

Annonce

- For 13 år siden satte vi os et kæmpe mål. Både republikanere og demokrater støttede op om målet, fordi vi forstod, at store mål, der er værd at gå efter, er vigtigere end politik, sagde Schwarzenegger til en fejring af planens succes.

Californien er langt fra de eneste, der har fået smag for solenergi. Alene i 2018 satte Kina over fire gange så mange solceller op som hele USA. Det handler ikke kun om politik, miljø og klima, men også om penge.

Prisen på en solcelle er faldet med 99 procent siden 1980, og samtidig er solcellerne nu bedre til at omdanne solens lys til energi, skriver det amerikanske eliteuniversitet MIT - Massachusetts Institute of Technology.

De enorme prisfald betyder, at solceller i dag er blevet hverdagseje og faktisk er en billigere måde at producere strøm på i solrige lande end kul, olie og atomkraft.

Solenergi er dog stadig kun en lille del af verdens samlede energiproduktion, og de kan ikke løse hele klimaproblematikken alene, fordi det kun er omkring halvdelen af verdens brændstof, der bruges på at producere elektricitet og varme. Men med den kraftige vækst i solceller forventes de at spille en af hovedrollerne i klimaindsatsen fremover.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvad siger byrødderne: Vil I stiltiende acceptere Vattenfalls fremgangsmåde?

Læserbrev: Ser byrådet Vattenfall som velgører? Eller er vi tilskuere til Kejserens nye klæder? For når Vattenfall (VF) fremhæver, at de lytter til lokalbefolkningen og “ofrer sig” med et trecifret millionbeløb for at flytte Vesterhav Syd, virker det som om de tilsidesætter en række fakta. Nemlig at det trecifrede millionbeløb - om det er 100 eller 999 millioner - stort set alle er penge VF under alle omstændigheder skal investere i projektet, og at en evt. merinvestering alene kan skyldes, at VF har “arbejdet foran byggetilladelsen”. Så er der ekstraomkostninger, skyldes de altså helt og holdent Vattenfall selv. Så dette handler ikke om velgørenhed fra VF, men snarere om lummer markedsføring. Vattenfall overser tilsyneladende også, at der faktisk er folk omkring dem med indsigt i projektet. Hvilket på et møde i Søndervig d. 1. marts 2018 førte til, at den daværende projektdirektør hos Vattenfall noget presset måtte erkende, at det med deres egne ord drejer sig om “småpenge”, at flytte møllerne. Men dengang undskyldte VF sig med en tidsplan, der sidenhen blev ændret ganske markant. Så gad vide hvilke ekstraomkostninger de nu her knap 2 år efter kan redegøre mere detaljeret for, som et trecifret millionbeløb? Når Vattenfall så fremhæver at møllerne med 9 km til kysten er flyttet længst muligt ud, undlader de at den oprindelige VVM-redegørelse faktisk allerede dengang pegede på, at placeringen ikke alene burde være længst muligt fra kysten, men også i et let opfatteligt mønster. Et forhold Vattenfall overser er, at den tidligere hjemvisning af deres etableringstilladelse bl.a. beror på indsigelse over, at der ikke var tale om et letopfatteligt opstillingsmønster i deres projektdesign. Og jf. praksis for landbaserede møller er det ikke én lang række, der visuelt vil virke som en mur i solnedgangen. Synsfeltet kan indskrænkes ved at placere møllerne i flere rækker længst mod sydvest i området, som befolkningen har et ønske om jf. Energistyrelsen (ENS), der har stillet krav om, at netop dette alternativ skal vurderes i det nye VVM-tillæg. Når så VF fremfører deres foreslåede opstilling er den økonomisk mest fordelagtige bør de redegøre meget specifikt for dette, når de to placeringer skal vurderes overfor hinanden.Det er altså ikke nok, blot at ville flytte møllerne ud på 9 km. Det skal VF og ENS holdes fast på. Ligesom det skal fastholdes at Planlovens vejledning til VVM-redegørelser skal opfyldes med bl.a. vejledningens krav om, at vurderingen af påvirkningen for turismen (3. mands socioøkonomiske forhold) skal afdækkes. Det er nemlig et forhold begge parter er helt klar over ikke blev undersøgt ved den indledende VVM-redegørelse. Dengang fyldte turismen blot 7 linier i VVM-redegørelsen, og var alene baseret på en udtalelse fra Holmsland Klit Turistforening rekvireret af Hvide Sande Havn på vegne af Hvide Sande Service Group. En udtalelse, der siden er undsagt af samarbejdet i paraplyorganisationen Ringkøbing Fjord Turisme. Denne utilstrækkelige belysning af konsekvenserne for turismen er altså i strid med såvel Planlovens vejledning og et EU-direktiv om kystnære møller, samt flere udenlandske analyser. Flere høringssvar i forarbejdet til VVM-tillægget pegede også på at de lokale fiskeres muligheder for fiskeri mellem møllerne bør undersøges. Dette lader imidlertid ikke til at ville ske, hvilket er ganske utilfredsstillende for vore lokale kystfiskere. Deres socioøkonomiske forhold er nemlig heller ikke belyst, som det kræves i vejledningen til Planloven. Også dette bør forfølges. De ovenfor nævnte forhold indbringes givetvis for Energiklagenævnet, hvis ikke kravene til udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og opfyldelsen af EUs direktiver efterleves. Men for at være på forkant, kan vi jo spørge hvad vort lokale byråd nu agter at stille op? Vil byrådet stiltiende acceptere Vattenfalls fremgangsmåde, eller vil byrådet stille krav om at Planlovens vejledninger og Energistyrelsens anvisninger efterleves? Og vil byrådet nu udvise rettidig omhu og påvirke projektet pro-aktivt tidligt i forløbet? Vil byrådet fx vise deres agt for vort område ved at henvende sig til Energiklagenævnet, såfremt VVM-tillægget ikke opfylder kravene i Planlovens vejledning? Vil byrådet gøre opmærksom på at kravene til en VVM-redegørelse, og den skadelige virkning af den fremlagte opstilling med ændringskrav? Spørgsmålene presser sig på, og kan ikke fejes ind under gulvtæppet. Så hvad siger byrødderne med borgmestertrekløveret i spidsen? Jens Bollerup, Geflevej 221, Hvide Sande, Tonny Lemqvist, Præstegårdsmarken 35, Velling, Dan Broesch Jensen, Lyngvejen 100, Klegod, Finn Ebbe Jakobsen,Beddingen 7, Ringkøbing, Karsten Fyhn, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande, Birgitte Vinding, Stauning, Jens Møller, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce