Annonce
Vestjylland

Styrelse efter ulveangreb: Æsler dur ikke og hegn var ikke i orden

33 får blev dræbt ved weekendens angreb på denne mark, som en ulv med stor sandsynlighed stod bag. Ifølge Miljøstyrelsen var det flytbare hegn ikke sat op efter forskrifterne. Hegnet kan dog være skadet, da fårene blev jagtet og løb ud af folden. Foto: Jens kirk
Miljøstyrelsen har betalt tilskud til et vogteræsel til at beskytte får mod ulve - men konstaterer efter rovdyrangrebet natten til mandag, at æsler åbenbart ikke er nogen god afværgeforanstaltning mod rovdyr.

Råsted: I forlængelse af de to rovdyrsangreb i weekenden, hvor i alt 38 får blev dræbt eller skambidt, har avisen spurgt både Miljøstyrelsen og Miljøministeriet om myndighedernes syn på ulveangreb på får - og herunder på en mark med et vogteræsel til at beskytte fårene.

Miljøstyrelsen bekræfter, at det har givet tilskud til forsøg med at bruge æsel som vogterdyr som et alternativ til ulvehegn. Efter de fem får blev dræbt i weekenden på en mark med et vogteræsel, konstaterer Miløjstyrelsen også, at angrebet tyder "ikke umiddelbart på, at æsler er nogen god afværge mod angreb på husdyr".

Hvis den samme ulv to gange angriber får på en mark med en vogterhund, så vil ulven være defineret som en problemulv, der skal aflives, ifølge Miljøminsteriets forvaltningsplan for ulve. Men det gælder altså ikke ved vogteræsler, fordi der her er tale om et forsøg, skriver Miljøstyrelsen til avisen.

Annonce

Stort hul under hegnet

Avisen har også spurgt Miljøstyrelsen om holdningen til flytbare hegn, som af mange fåreavlere bruges, da fårehold ofte flyttes rundt mellem forskellige marker, og som er sværere at ulvesikre.

"Miljøstyrelsen er meget optaget af de gener det medfører, når ulve angriber husdyr, og styrelsen kigger derfor løbende på erfaringer fra udlandet," skriver styrelsen i svaret.

Miljøstyrelsen har ikke givet tilskud til flytbare, ulvesikre hegn til får, men når hegn ikke er ulvesikrede, så anbefaler Miljøstyrelsen "at disse som minimum etableres, så eventuelle rovdyr har sværest mulig adgang til de indhegnede dyr. Det er for eksempel vigtigt, at den nederste hegnstråd sidder tæt ved jorden (20 cm over jorden) og, at spændingen på el-hegnet er høj", skriver Miljøstyrelsen i svaret.

Ifølge Miljøstyrelsen var hegnet ikke sat op efter disse anvisninger ved det angreb, som kostede i alt 33 får, ifølge den gennemgang af hegnet, der blev foretaget på stedet.

"Enkelte steder var der for eksempel en afstand på op mod en halv meter fra nederste tråd til jorden," skriver Miljøstyrelsen i svaret.

Gennemgangen skete dog umiddelbart efter, at fårene om natten var brudt ud gennem indhegningen - og formentlig efter at være blevet jagtet af en ulv. I Miljøstyrelsens svar er der ikke noget forhold for de skader, som det har givet på hegnet.

Faktisk sendte Miljøstyrelsen sit svar i mandags - men det var efter deadline for artiklen. Til gengæld havde Miljøministeriet onsdag endnu ikke svaret på spørgmål til miljøministeren - blandt andet om problemet med ulveangreb på får, som bruges til naturpleje på heder og engområder langs vandløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce