Hvide Sande

Strandingsauktionen blev et tilløbsstykke

De tre sommerferie-ramte knægte fra Hvide Sande, som fulgtes med Lagoni Andersen, skulle have træ med hjem, så de kan bygge huler og lave legetøjsvåben i sommerferien. Foto: Jørgen Kirk
Strandingsgods vakte minder fra gamle tider, da det for første gang i over et årti blev solgt på traditionel vis

HVIDE SANDE: Da den første strandingsauktion i 10-12 år skulle holdes på klitten lørdag formiddag, blæste en stille vind mest i gråt hår hos de mange, der lagde vejen forbi museet Abelines Gård på Sdr. Klitvej. Ingen kunne helt præcist huske, hvornår den seneste auktion var. Men mange kunne huske, at de havde været til auktion før.

- Før i tiden var en strandingsauktion jo nærmest en helligdag, hvor børnene havde fri fra skole og de voksne tog fri fra arbejde, og så havde man sammen en hyggelig dag, fortæller Jens Nicolai Vejlgaard fra Hvide Sande, der er formand for strandfogederne i Danmark, men det var i egenskab af hans formandskab for strandfogederne på Den Søgaardske Forstrand, at han stod for at genoplive den over 150 år gamle tradition med at sælge de ting, som havet har sendt ind til kysten.

- Så håber vi, at det bliver lidt af en folkefest, siger formanden med et smil hen over en kop kaffe, inden slaget går i gang.

Søren Vejrup havde taget sin egen hjemmeskårede auktionsstok med til strandingsauktionen ved Abelines Gård. Foto: Jørgen Kirk

Tabt skibslast

Dagen begynder da også med et velbesøgt kaffebord med friskbagt franskbrød i Abelines gamle strandfoged-stuer. Her bliver der sludret og genopfrisket historier, mens andre tager et kig på strandingsgodset på græsset foran.

Bøjer, propper, planker, slæbetov, en enkelt skibsdør, der har siddet på en sikkert sunken kutter, en kabeltromle og flere stykker træ, der mest af alt er dekorativ, ligger klar med numre. Nysgerrige, samlere og potentielle købere er stimlet sammen og lytter, da dagens frivillige auktionarius tager ordet.

Trods sine mange år som auktionarius i Hvide Sande er det første gang, at Søren Vejrup står for en strandingsauktion, så han har lidt sommerfugle i maven over at være en central del af en historie, der går så langt tilbage. Også han husker at have været med sin far til auktion, dengang hvor der drev masser af strandingsgods ind, fordi skibene førhen havde deres last på dækket. Det gør de ikke mere, for forsikringsselskaberne vil ikke forsikre lasten.

Hjælp til den gamle går

- I skal høre godt efter. Det her er ikke en auktion med moms og salærer, så prisen er ikke dobbelt så høj, som det du byder. Summen, du byder, er det, du betaler, så I kan ligeså godt byde 50 procent ekstra med det samme, siger Søren Vejrup og får de mange til at grine.

Sagen er nemlig, at en tredjedel af overskuddet fra dagens auktion går til Abelines Gård, der drives af Ringkøbing-Skjern Museum. Den gamle strandfogedgård trænger til istandsættelse, og det samme gør det nyligt købte redningsstation på den modsatte side af klitvejen. Og det er en sag, der ligger klittens strandfogeder på sinde.

De første fire planker bliver solgt for første bud på en rund tyver, men så vågner andre købere op, og der begynder at komme lidt kampbud. Når hammerslaget falder, får køberen en hvid seddel.

De gamle stuer i Abelines gamle klitgård var fyldt godt op med sludrende gæster, der fik både kaffe og hjemmebagt brød. Foto: Jørgen Kirk

Ivrige drenge

Og der går ikke længe, før Lagoni Andersen fra Hvide Sande har en håndfuld af dem. Som den eneste har han tre knægte i alderen 10-13 år med, der dog ikke behøver at tage fri fra skole, for sommerferien er begyndt, og forude venter mange uger, hvor drengene, der er i pleje, skal have noget at rive i. Hvad kan være bedre end en bunke planker.

- Vi skal bruge det til legetøjsvåben, så vi kan lege soldater, og vi skal bygge træhule i haven, fortæller Misa og Michael ivrigt i munden på hinanden, da der er en pause fra salget af træ, fordi der også skal sælges bøjer og fiskekasser.

- Det kan blive så fedt, fortsætter Misa, der har en lille blok og en pen med, hvor han med stor iver noterer, hvad Lagoni Andersen byder på efter mange opfordringer fra de tre drenge.

Det gælder om at få godt træ med hjem, for de tre knægte laver mange legetøjsvåben, som blandt andet Lagoni Andersens børnebørn nyder godt af.

Mellem 150-200 mødte op til den første strandingsauktion i over ti år. Foto: Jørgen Kirk

Overskud til Abeline

Abelines gård er kun det første stop på auktionsdagen. I alt fem steder langs klitvej op til Søndervig har strandfogeder samlet, hvad de har fundet på stranden gennem de seneste ti år. Og da klokken når 12.30, er der ikke mere at byde på.

- Det har været en fantastisk dag med omkring 150-200 mennesker. Det var dejligt at genoplive traditionen, og nu håber jeg ikke, at der går ti år, før vi kan gøre det igen, siger Jens Nicolai Vejlgaard, som med et slag på tasken mener, at Abelines gård kan se frem til at få et par tusinde kroner.

Jens Nicolai Veilgaard er initativtageren til auktionen, som lokkede tidligere politimester Jens Olufsen af huse, fordi han er en ivrig samler af redningskranse. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce