Annonce
Hvide Sande

Strandingsauktionen blev et tilløbsstykke

De tre sommerferie-ramte knægte fra Hvide Sande, som fulgtes med Lagoni Andersen, skulle have træ med hjem, så de kan bygge huler og lave legetøjsvåben i sommerferien. Foto: Jørgen Kirk
Strandingsgods vakte minder fra gamle tider, da det for første gang i over et årti blev solgt på traditionel vis

HVIDE SANDE: Da den første strandingsauktion i 10-12 år skulle holdes på klitten lørdag formiddag, blæste en stille vind mest i gråt hår hos de mange, der lagde vejen forbi museet Abelines Gård på Sdr. Klitvej. Ingen kunne helt præcist huske, hvornår den seneste auktion var. Men mange kunne huske, at de havde været til auktion før.

- Før i tiden var en strandingsauktion jo nærmest en helligdag, hvor børnene havde fri fra skole og de voksne tog fri fra arbejde, og så havde man sammen en hyggelig dag, fortæller Jens Nicolai Vejlgaard fra Hvide Sande, der er formand for strandfogederne i Danmark, men det var i egenskab af hans formandskab for strandfogederne på Den Søgaardske Forstrand, at han stod for at genoplive den over 150 år gamle tradition med at sælge de ting, som havet har sendt ind til kysten.

- Så håber vi, at det bliver lidt af en folkefest, siger formanden med et smil hen over en kop kaffe, inden slaget går i gang.

Annonce
Søren Vejrup havde taget sin egen hjemmeskårede auktionsstok med til strandingsauktionen ved Abelines Gård. Foto: Jørgen Kirk

Tabt skibslast

Dagen begynder da også med et velbesøgt kaffebord med friskbagt franskbrød i Abelines gamle strandfoged-stuer. Her bliver der sludret og genopfrisket historier, mens andre tager et kig på strandingsgodset på græsset foran.

Bøjer, propper, planker, slæbetov, en enkelt skibsdør, der har siddet på en sikkert sunken kutter, en kabeltromle og flere stykker træ, der mest af alt er dekorativ, ligger klar med numre. Nysgerrige, samlere og potentielle købere er stimlet sammen og lytter, da dagens frivillige auktionarius tager ordet.

Trods sine mange år som auktionarius i Hvide Sande er det første gang, at Søren Vejrup står for en strandingsauktion, så han har lidt sommerfugle i maven over at være en central del af en historie, der går så langt tilbage. Også han husker at have været med sin far til auktion, dengang hvor der drev masser af strandingsgods ind, fordi skibene førhen havde deres last på dækket. Det gør de ikke mere, for forsikringsselskaberne vil ikke forsikre lasten.

Hjælp til den gamle går

- I skal høre godt efter. Det her er ikke en auktion med moms og salærer, så prisen er ikke dobbelt så høj, som det du byder. Summen, du byder, er det, du betaler, så I kan ligeså godt byde 50 procent ekstra med det samme, siger Søren Vejrup og får de mange til at grine.

Sagen er nemlig, at en tredjedel af overskuddet fra dagens auktion går til Abelines Gård, der drives af Ringkøbing-Skjern Museum. Den gamle strandfogedgård trænger til istandsættelse, og det samme gør det nyligt købte redningsstation på den modsatte side af klitvejen. Og det er en sag, der ligger klittens strandfogeder på sinde.

De første fire planker bliver solgt for første bud på en rund tyver, men så vågner andre købere op, og der begynder at komme lidt kampbud. Når hammerslaget falder, får køberen en hvid seddel.

De gamle stuer i Abelines gamle klitgård var fyldt godt op med sludrende gæster, der fik både kaffe og hjemmebagt brød. Foto: Jørgen Kirk

Ivrige drenge

Og der går ikke længe, før Lagoni Andersen fra Hvide Sande har en håndfuld af dem. Som den eneste har han tre knægte i alderen 10-13 år med, der dog ikke behøver at tage fri fra skole, for sommerferien er begyndt, og forude venter mange uger, hvor drengene, der er i pleje, skal have noget at rive i. Hvad kan være bedre end en bunke planker.

- Vi skal bruge det til legetøjsvåben, så vi kan lege soldater, og vi skal bygge træhule i haven, fortæller Misa og Michael ivrigt i munden på hinanden, da der er en pause fra salget af træ, fordi der også skal sælges bøjer og fiskekasser.

- Det kan blive så fedt, fortsætter Misa, der har en lille blok og en pen med, hvor han med stor iver noterer, hvad Lagoni Andersen byder på efter mange opfordringer fra de tre drenge.

Det gælder om at få godt træ med hjem, for de tre knægte laver mange legetøjsvåben, som blandt andet Lagoni Andersens børnebørn nyder godt af.

Mellem 150-200 mødte op til den første strandingsauktion i over ti år. Foto: Jørgen Kirk

Overskud til Abeline

Abelines gård er kun det første stop på auktionsdagen. I alt fem steder langs klitvej op til Søndervig har strandfogeder samlet, hvad de har fundet på stranden gennem de seneste ti år. Og da klokken når 12.30, er der ikke mere at byde på.

- Det har været en fantastisk dag med omkring 150-200 mennesker. Det var dejligt at genoplive traditionen, og nu håber jeg ikke, at der går ti år, før vi kan gøre det igen, siger Jens Nicolai Vejlgaard, som med et slag på tasken mener, at Abelines gård kan se frem til at få et par tusinde kroner.

Jens Nicolai Veilgaard er initativtageren til auktionen, som lokkede tidligere politimester Jens Olufsen af huse, fordi han er en ivrig samler af redningskranse. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce